Hovedmenu
EUX-gymnasiet er en nyere ungdomsuddannelse, hvor du får to uddannelser på samme tid; to år på gymnasiet og to år i en virksomhed. Og med alt det sjove som gallafester, studenterkørsel, virksomhedsbesøg, hue og spændende undervisning.
De første to år er klassiske gymnasieår, som du kender dem fra andre gymnasiale uddannelser. Her er du en del af et nært studiemiljø sammen med 450 andre elever, og du har valgt den studieretning, du synes lyder allermest spændende.
Efterfølgende fortsætter du ud i en virksomhed, hvor du får rigtig joberfaring.
Uanset hvad du føler dig gearet til, åbner EUX-gymnasiet mulighedernes land for dig og din fremtid. Vi ser det som vores fornemste opgave at guide dig frem til din vej i livet – også til dit første rigtige job.
På EUX-gymnasiet vil du møde helt nye fag, som gør dig skarp på handel, samfund, erhvervsforhold og markedsføring, men du har selvfølgelig også en masse af de fag, du kender fra grundskolen som engelsk og dansk. Du former selv din uddannelse, når du vælger både studieretning og elevplads, men mange fag er også obligatoriske. Du kommer både til at arbejde selvstændigt og til at løse opgaver sammen med andre i gruppearbejde.
Vores undervisning er praksisnær, og du er som elev aldrig i tvivl om, hvad du skal bruge din læring til. Her er ingen teori uden praksis, og vi bruger virksomhederne som lærebog og arbejder med cases fra virksomheder, vi har besøgt, ligesom vi forholder os til ting, der sker i samfundet omkring os. På EUX klæder vi dig på og ruster dig til en fremtid i erhvervslivet.
I forlængelse af gymnasietiden venter to års oplevelser og læring i en virksomhed. Her dykker du et skridt dybere ned i den retning, du interesserer dig for og har mulighed for at prøve alt det, du har lært, mens du gik i skole.
Du kan starte på en EUX Business efter 9. klasse, og uddannelsen varer kun 4 år. Med EUX-gymnasiet holder du alle døre åbne: Du er stort set garanteret et job i den branche, du har uddannet dig indenfor, hvis du vil ud og tjene gode penge. Du får også en adgangsbillet til de videregående uddannelser.
Der er mulighed for SU på uddannelsens første to år, når du fylder 18. De sidste to år tjener du elevløn i den virksomhed, du er ansat hos.
Du kan læse meget mere om uddannelsens opbygning ved at klikke på kasserne i figuren herunder.
Du går på EUX-gymnasiet og har følgende fag:
Du har stadig din hverdag på EUX-gymnasiet, hvor du har
Obligatoriske fag:
Valgfag, der fx kan være:
Når du har afsluttet dine sidste eksamener venter studentertiden med huedage og dimission.
De to sidste år af din EUX Business er du i lære hos en virksomhed, hvor du får elevløn.
Du har din hverdag hos en virksomhed, men i løbet af de to år er du tilbage på skolen i kortere perioder. Her får du ny viden og teori, som du kan tage med tilbage til virksomheden og bruge i din hverdag.
Din læreplads er inden for én af følgende uddannelsesretninger:
Efter de to år i gymnasiet og to år hos en virksomhed er du færdiguddannet og har en studentereksamen og en uddannelse inden for handel, kontor, detail, event eller digital handel. Dermed har du en profil, der er meget eftertragtet i erhvervslivet.
Uanset hvad du føler dig gearet til, åbner EUX-gymnasiet mulighedernes land for dig og din fremtid. Efter din EUX Business-uddannelse kan du enten bygge videre på din karriere i erhvervslivet eller læse videre på universitetet, et erhvervsakademi eller andre videregående uddannelser.
Efter to år på EUX-gymnasiet har Nugga fået sin studentereksamen. Nu er hun i gang med de sidste to år EUX-uddannelsen, hvor hun er i lære som handelselev ved virksomheden Sanistål A/S. Se med i video nedenfor og bliv klogere, hvordan det er at være elev i en virksomhed.
Du skal vælge EUX Business, fordi uddannelsen giver dig det bedste fra to verdener.
Vores undervisning er praksisnær. Det betyder, at vi arbejder med virksomheder og cases fra verden omkring os, og vi tager på besøg hos virksomheder.
Skolen sørger for at give dig de bedste forudsætninger for at få så stort et udbytte med herfra som muligt. Til gengæld har vi nogle forventninger til din adfærd og regler for, hvordan man er elev på Aarhus Business College.
I løbet af uddannelsen skal du vælge ml. Kontor, Handel, Digital Handel, Detail/Butik eller Event, som danner rammen for, hvad du skal have joberfaring inden for i de sidste 2 år af uddannelsen, hvor du er elev i en virksomhed. Du behøver ikke vælge retning, inden du starter på uddannelsen. Så tag det helt roligt, hvis du er i tvivl om, hvad du skal vælge.
Du kan allerede nu blive klogere på de forskellige retninger, og hvilke jobs de kan føre til.
Du skal vælge retningen Handel, hvis du vil have en hverdag, der går ud på at være med til at skabe værdi for virksomhedens produkter og services, så de kan sælges videre med fortjeneste.
På denne retning træner og udvikler vi dig til at varetage en bred vifte af handelsrelaterede opgaver med fokus på handel mellem virksomheder.
Du lærer at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter, arbejde med logistik samt indkøb af varer i passende mængder, opbevaring, transport og salg af store varepartier. Du lærer også om kundeadfærd, kundeservice, forhandlingsteknikker, kalkulation og markedsanalyser.
På uddannelsesretningen Handel er der følgende specialer:
Du skal vælge retningen Detail/Butik, hvis du gerne vil have fokus på vejledning af kunder, præsentation af varer og butiksdrift, herunder butikkens økonomi. Du bliver uddannet salgsassistent, og du lærer at indkøbe varer og styre et lager.
Du kan både tage en salgsassistentuddannelse med og uden en profil. Salgsassistentuddannelse med profil betyder, at du vil blive uddannet inden for en bestemt branche og får et indgående kendskab til denne.
På uddannelsesretningen Detail er der følgende specialer:
Du skal vælge retningen Kontor, hvis du vil arbejde med kundehenvendelser, både skriftligt og mundtligt, markedsføring, økonomi og informationsopgaver.
På kontorassistentuddannelsen kommer du igennem en lang række emner, der alle kredser om administrative arbejdsprocesser inden for spændende felter som kommunikation, databehandling samt kvalitet og service.
Uddannelsesretningen Kontor giver en grundlæggende viden om administration og økonomi. Du lærer også om kontakt med kunder, service og hvordan du arbejder med tekstbehandling, regneark, databaser og andre it-programmer.
OBS: Du kan kun vælge uddannelsesretningen Kontor, hvis du går på EUX Business.
På uddannelsesretningen Kontor er der følgende specialer:
Du skal vælge uddannelsesretningen Event, hvis du gerne vil planlægge og arrangere aktiviteter såsom koncerter, fester og bryllupper og kan lide at udvikle nye idéer og realisere dem i praksis.
En vigtig del af arbejdet går ud på at finde den oplevelse, der passer til kundens behov. Det foregår ofte i samarbejde med mange forskellige mennesker. Du vil også skulle håndtere økonomi, booking og kontrakter.
Læs om specialet eventkoordinator her.
Digital Handel er en helt ny uddannelsesretning. Hvis du vælger at bruge din toårige elevtid i en virksomhed på at arbejde med digital handel, uddanner du dig til at blive én af fremtidens skarpeste digitale håndværkere.
Virksomhederne har brug for én som dig, der forstår, at kunderejsen i dag foregår på tværs af platforme. På Digital Handel kommer du til at mestre dataindsamling, content marketing, e-commerce, customer journey og et hav af andre relevante områder.
Hvis du interesserer dig for digitalt salg og kundekontakt, datamanagement, og dét at finde gode og kreative løsninger, så er uddannelsen til Digital handel B2B eller Digital handel B2C noget for dig.
Vil du gerne
Så er EUX Business en uddannelse for dig.
Du kan læse EUX Business på EUX-gymnasiet på Aarhus Business College i Viby lige udenfor Aarhus. Her har vi skabt et nært ungdomsmiljø og en undervisning med tæt kontakt til erhvervslivet.
Du får begge dele.
Du får SU på uddannelsens to første år, hvis du er fyldt 18 år og opfylder kravene til det. Vælger du at blive elev i en virksomhed, får du elevløn de sidste to år af uddannelsen.
Ja, du får både en studenterhue med gråt kantbånd og et eksamensbevis, der giver dig mulighed for at gå i lære eller læse videre.
Uanset hvad du føler dig gearet til, åbner EUX-gymnasiet mulighedernes land for dig og din fremtid. Du kan uddanne dig til alt fra markedsføringsøkonom til fysioterapeut, men du kan også vælge at tage direkte ud på arbejdsmarkedet og få job i den branche, du har valgt at specialisere dig inden for.
Læs mere her.
Tag fat i en af vores studievejledere.
Studievejleder, EUX-gymnasiet
89363117
angr@aabc.dk
22664383
mbko@aabc.dk
På Aarhus Business College har vi vores helt egen podcast, som handler om sabbatåret og de overvejelser og følelser, som kan være forbundet hermed. Lyt med via linket. Der kommer nye afsnit hver tirsdag.
Det tredje ungelivsarrangement i rækken satte spot på Sabbatåret i samarbejde med ...
Se datoer og tidspunkter for Åbent Hus på EUX-gymnasiet i Viby, hvor du kan høre o...
D. 24. oktober bliver vi klogere på, hvordan vi bedste støtter de unge på deres ve...
Aarhus Business College får nyt studieadministrativt system til august 2025. ...
Til en konference blev resultaterne af et projekt med fokus på AI og læring præsen...
Vejret var med medarbejdere fra Aarhus Business College, da kolleger samledes til DHL...
Elever på EUX-gymnasiet og HHX-gymnasiet springer i disse dage ud som studenter, og ...
På Aarhus Business College får vores elever forskellige flotte studenterhuer på ef...
Om lidt venter dimission, studenterkørsel og sommerens festivaler. Og det er ofte li...
Hvordan udvikler og motiverer vi dagens unge i erhvervslivet? Dette spørgsmål danne...