Økonomi

På første modul bliver du introduceret til grundlæggende begreber og love. Her kommer vi omkring virksomhedstyper, ejerformer, bogføring af ”hverdagsbilag”, regnskabsopstilling samt de helt grundlæggende paragraffer i hhv. bogføringsloven og årsregnskabsloven. Få en fornemmelse af vigtigheden af rettidig og nøjagtig bogføring i forhold til det regnskab, der skal udarbejdes. Der laves analyser ud fra regnskaber ved hjælp af nøgletal, og du får en forståelse af, hvordan de enkelte poster i regnskabet påvirker nøgletallene.

Med dette modul får du redskaber til at

• forstå, hvad der påvirker en virksomheds indtjening, herunder hvordan investering/finansiering påvirker virksomhedens, balance og likviditet.
• lære formålet med kontoplanernes opbygning og sammenhængen mellem kontering og regnskabets poster og hvordan en konkret kontering påvirker virksomhedens årsregnskab og momsopgørelse mv., og eleven kan i konkrete eksempler fejlfinde.
• vurdere, hvad der er korrekt kontering i forhold til at give et retvisende billede af virksomhedens årsregnskab og eleven kan forholde sig til god bogføringsskik.
• vurdere, hvordan en valgt kontering påvirker beregningen af centrale nøgletal
• kende formålet med virksomhedens interne kontroller
• anvende centrale momsregler for køb og salg i Danmark.

På andet modul dykker vi ned i årsregnskabsloven og ser på de paragraffer, som vedrører de poster der årligt foretages mange posteringer på. Vi ser på reglerne for indtægts- og omkostningsregistrering i resultatopgørelsen og på de grundlæggende regler for at føre noget på virksomhedens balancekonti. Vi arbejder med de forskellige metoder til værdiansættelse af balancens poster og ser på nogle af de områder man i et bogholderi skal være særligt opmærksomme på ved regnskabsaflæggelsen. Vi ser på regler for periodisering, både af indtægter og omkostninger og arbejder også med reglerne for regnskabsmæssige afskrivninger og anlægsnoter. Vi taler om, hvem regnskabet er tiltænkt og hvad der er vigtigt at virksomheden får vist sine interessenter.

På baggrund af dette modul lærer du

• at redegøre for regnskabsbrugernes informationsbehov og kvalitetskrav
• at redegøre for årsregnskabslovens opbygning og krav til årsrapporten for de forskellige regnskabsklasser
• at beherske årsregnskabslovens krav om indtægtsregistrering, omkostningsregistrering samt kriterier for aktivering og passivering af regnskabsposter
• at arbejde med udvalgte områder, herunder anlægsaktiver, lager og tilgodehavende samt arbejde med værdiansættelse og vurdere konsekvenserne af den valgte indregningsmetode
• at beherske årsregnskabslovens krav til indregning og måling af passiver
• metoder til værdiansættelse af virksomheder.

Controlling 1 handler om, hvordan en virksomhed kan vurdere rentabiliteten af sine forskellige forretningsområder, og hvordan den sikrer, at den udnytter sin kapacitet bedst muligt. I faget arbejdes med omkostningsallokeringer, både efter de traditionelle omkostningsallokeringsmetoder og efter ABC-metoden. Der laves beregninger på, hvordan en virksomhed udnytter sin kapacitet bedst muligt, dvs. hvordan den tjener mest muligt i DB pr. kapacitetsenhed. Herudover arbejdes også med CVP-analyser (nulpunktsberegninger), som igen er gode at inddrage i virksomhedens beslutningsproces.

På dette modul får du kendskab til

• at skelne mellem faste og variable samt direkte og indirekte omkostninger
• vigtigheden af omkostningsallokeringer i forbindelse med rentabilitetsanalyse af produkter, distrikter, markeder mv.
• at foretage beregninger af aktivitetsbaseret omkostningsfordeling (ABC) for indirekte produktionsomkostninger og holde den på mod den traditionelle omkostningsfordeling.
• at foretage dækningsbidragsberegninger
• hvordan man kan beregne den optimale udnyttelse af virksomhedens kapacitet
• at anvende regneark hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsprocesser indenfor controlling, herunder særligt i forhold til udarbejdelse af præsentationer til rapportering.

Controlling 2 beskæftiger sig med andre grene af økonomistyringen end Controlling 1. I Controlling 2 ses der helt grundlæggende på de faktorer der spiller ind når virksomheder tager beslutninger, som påvirker økonomien. Eleverne introduceres for beregninger der kan bruges i forbindelse med vurdering af investeringers lønsomhed, ligesom de præsenteres for forskellige muligheder inden for finansiering af investeringer. Der er fokus på at finde det rigtige match mellem investering og finansiering og dermed også den løsning som økonomisk- og regnskabsmæssig er mest fordelagtig for virksomheden. I faget arbejdes også med resultatkontrol, som er et redskab der kan hjælpe virksomheden i analysen af hvorfor der er forskel mellem det realiserede regnskab og det budget som blev lagt ved beslutningstagningen. Faget indeholder derfor mange beregninger, som kan stille virksomheden stærkt i forhold til både at tage nye beslutninger OG analysere på de beslutninger som allerede er taget.

Få redskaber til at

• udarbejde en budgetkontrol med afvigelsesanalyser
• fastsætte og beregne udvalgte KPI’ere og udarbejde rapportering til ledelsen.
• beregne lønsomheden ved forskellige typer af investering
• beregne lønsomheden ved forskellige typer finansiering
• beslutningsteori
• at udarbejde en businesscase, inkl. cost-benefit-analyse.
• at anvende regneark hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsprocesser inden for controlling, herunder særligt i forhold til udarbejdelse af præsentationer til rapportering.

I budgettering arbejdes der med næsten alle de former for budgetter en virksomhed kan udarbejde. Indledningsvist introduceres begrebet budgetforudsætninger og der opbygges en forståelse af at disse forudsætninger dels er dynamiske og dels forskellige fra branche til branche. Der arbejdes med resultatbudgetter, primært kortfristede og efter den indirekte metode, og der ses på hvordan forskellige budgetforudsætninger påvirker virksomhedens indtjening. Når resultatbudgettet udviser et tilfredsstillende og retvisende resultat, arbejdes der videre med likviditetsbudgettet, som opstilles efter beholdningsforskydningsmodellen. Her ses på de forskydninger som rent likviditetsmæssigt påvirker virksomheden gennem hhv. drift- investering og finansiering. Der tales om ”sund” og ”usund” fremskaffelse af likviditet lige som der tales om vigtigheden af ”luft” til uforudsete begivenheder. Afslutningsvis opstilles et balancebudget. Der er specielt ved resultat- og likviditetsbudget fokus på rapportering.

På baggrund af dette modul lærer du

• at vurdere relevante budgetforudsætninger og beregne og begrunde, hvilke der er relevante i forhold til en konkret situation
• formål med forskellige budgetmetoder, herunder break down og build up-metoden og aktiv/passiv budgettering
• at skelne mellem faste og variable omkostninger
• at udarbejde et resultatbudget og et likviditetsbudget efter beholdningsforskydningsmodellen samt udarbejde et balancebudget
• at udarbejde en simpel budgetkontrol
• at anvende regneark hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsprocesser indenfor budgettering.

I likviditetsstyring stilles der skarpt fokus på virksomhedens likviditet. Fokus er på styring af den daglige likviditet gennem bl.a. effektiv debitor, kreditor og lagerstyring. Der ses på kortperiodiske likviditetsbudgetter ved brug af ind- og udbetalingsmetoden som supplement til beholdningsforskydningsmodellen, som der blev arbejdet med under faget budgettering. Herudover inddrages udvalgte nøgletal som kan bruges til at analyse og vurdere en virksomheds likviditet og som med fordel også kan bruges til kreditvurdering. Der arbejdes med faresignaler således at eleven i god tid kan spotte hvornår en virksomhed bevæger sig i en likviditetsmæssig negativ retning. Dette fag indeholder desuden et større casearbejde som er kanon forberedelse til fagprøven.

På baggrund af dette modul lærer du

• at opstille et likviditetsbudget efter ind- og udbetalingsmetoden og foretage en vurdering
• værktøjer til forbedring af likviditeten
• værktøjer til kreditorstyring
• værktøjer til debitorstyring og kender rentelovens bestemmelser
• at udarbejde og vurdere en pengestrømsopgørelse
• via nøgletal at vurdere en virksomheds likviditet
• at anvende regneark hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsprocesser forbundet med likviditetsstyring.

I dette fag kommer vi omkring de helt grundlæggende regler på momsområdet, men også regler på de lidt mere komplekse områder, som f.eks. repræsentation og biler. Der arbejdes med nationale og internationale momsregler (i og udenfor EU) både i relation til handel med andre virksomheder og privat personer. Udover moms kommer vi også kort omkring behandling og beregning af lønsumsafgift, energi- og vandafgift.

På baggrund af dette valgfag

• lærer du at anvende centrale momsregler for køb og salg i Danmark, herunder beherske reglerne for hhv. fuld- delvis- og ingen fradragsret.
• lærer du at bogføre moms og udarbejde momsopgørelse samt momsangivelse til Skat.
• opnår du kendskab til centrale momsregler ved samhandel med udlandet herunder handel med momsregistrerede og ikke-momsregistrerede virksomheder.
• opnår du kendskab til reglerne for lønsumsafgift, herunder opgørelse af lønsumsafgift efter de forskellige metoder samt udarbejdelse af angivelse til Skat.
• opnår du kendskab til reglerne for refusion af udvalgte energiafgifter og kan opgøre refusionen.

I løn og lovgivning ser vi nærmere på opbygningen af det danske arbejdsmarked. Vi kommer ind på de forskellige lovgivninger som danner rammerne om det arbejdsmarked vi befinder os på. Udover love ser vi også nærmere på overenskomster og deres betydning. Rent beregningsmæssigt har vi fokus på opstilling af lønsedler inkl. skatteberegninger og med fokus på skattepligtige og skattefrie poster på lønsedlen.

På baggrund af dette valgfag

• får du et grundlæggende kendskab til regulering af ansættelsesforhold via lovgivning og arbejdsmarkedets overenskomster
• lærer du at arbejde med indsamling og behandling af almindeligt forekommende data til brug for lønberegninger.
• lærer du at arbejde med de mest anvendte former for beregning af lønninger, herunder pensioner, personalegoder samt opgørelse af feriepenge og søn/helligdagstillæg m.v.
• lærer du at arbejde med afstemning af lønregnskabet efter løn og gageberegning, herunder foretage afstemning med virksomhedens finansbogføring og afstemning ved årsafslutning og årsopgørelse.

De seneste år har der været øget fokus på klimaet og de menneskeskabte klimaforandringer. Dette gælder både fra politisk side og fra den almene forbruger. Politikkerne stiller flere og flere lovmæssige krav til virksomhedernes klimabelastning og rapportering, mens den almene forbruger stiller krav om Co2-neutralitet, ordentlige forhold for arbejdere (f.eks. hvis produktet produceres i østen), holdbarhed af produkter, genanvendelighed m.v.  Uanset hvilken type virksomhed man arbejder i, er man derfor nødt til at forholde sig aktivt både til lovgivningen, men også til forbrugernes krav og forventninger, for at sikre overlevelse og forsat vækst.

I dette fag gives inspiration til at indtænke bæredygtighed i virksomheder samt en guide til den lovpligtige rapportering til Erhvervsstyrelsen, den såkaldte ESG-rapportering.

På baggrund af dette valgfag

• får du et grundlæggende kendskab til FN’s 17 verdensmål
• får du en forståelse af begrebet bæredygtighed og kan relatere det til sin praksis
• opnår du kendskab til udvalgte teorier, begreber og modeller indenfor bæredygtighed
• kan du reflektere over teorier, begreber og modeller om bæredygtighed set i forhold til egen praksis
• opnår du kendskab til ESG-rapportering og kan foretage beregning af udvalgte nøgletal
• får du lejlighed til at udpege områder hvor virksomheden kan forbedre udvalgte ESG-nøgletal.

Dette fag kickstarter din fagprøve. På første undervisnings dag gives en introduktion til hvad det vil sige at skrive en fagprøves. Inden forløbet er der udsendt et skriv således at du som elev møder ind med et bud på det emne du gerne vil arbejde med i din opgave. Ugen bruges på at indsamle data samt udarbejde de indledende afsnit samt problemformulering til den endelige opgave. Når ugen er gået, vil du som elev have et fantastisk udgangspunkt til det videre arbejde med fagprøven.

På baggrund af dette valgfag lærer du

• at beskrive og planlægge gennemførelsen af et mindre projekt
• at beskrive egen og andres rolle, opgaver og ansvar i forhold til projektets faser
• at anvende kreative problemløsningsmetoder, så løsningsforslag er kreative, innovative og målrettede.
• disponere emner, skabe overblik og struktur i projektrapporter
• arbejde med informationssamling, herunder kildekritik og copyright i forhold til udarbejdelse af projektrapporter.
• anvende avancerede funktioner i tekstbehandling til kvalitetssikring af rapporter, herunder typografier, sideopsætning, indholdsfortegnelse, stikordsregister fodnoter og hyperlinks.

I dette fag arbejdes der videre med nogen af de begreber som kort blev introduceret i eksternt regnskab. Det er nogle regnskabsmæssige lidt ”tungere” poster som vil kræve at man arbejder med nogle af disse områder til dagligt i sin virksomhed for at få det fulde udbytte. Faget har bl.a. fokus på den regnskabsmæssige behandling af leasing og udskudt skat. Faget kører sammen med vores revisionselever.

På baggrund af dette valgfag

• lærer du at foretage den regnskabsmæssige behandling af leasede genstande
• lærer du at foretage den regnskabsmæssige behandling af igangværende arbejder for fremmed regning
• lærer du at kendskab til den regnskabsmæssige behandling af hensatte garantiforpligtelser
• lærer du at kendskab til baggrunden for udskudt skat og de væsentlige forhold, der udløser udskudt skat eller skatteindhentning
• lærer du at foretage beregninger, som viser den udskudte skat og bevægelserne fra år til år

Du lærer samtidig at udarbejde en pengestrømsopgørelse.

I dette fag samles alle de grundlæggende regler og muligheder for beskatning af erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Ugen byder på alt fra beskatning gennem personskatteloven til beskatning gennem selskabsloven dvs. alt fra den lille enkeltmandsvirksomhed til det store selskab. For størst udbytte anbefales det kun at vælge dette fag såfremt man sidder i en virksomhed hvor man er i berøring med skatteregler for både personer og selskaber. Faget tages sammen med vores revisorelever.

På baggrund af dette valgfag

• opnår du kendskab til de væsentligste regler i virksomhedsskatteloven
• lærer du at foretage beregning af skat for personer som anvender PSL, VSO og KAO
• opnår du kendskab til de væsentligste elementer i virksomhedsskatteordningen herunder opgørelse af indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast, konto for opsparet overskud, hæverækkefølge og rentekorrektion
• opnår du kendskab til fordele/ulemper ved de tre beskatningsformer (PSL, VSO og KAO), så sammenligning kan foretages
• opnår du kendskab til konsekvenserne, hvis en person ophører med brugen af VSO.
• lærer du at redegøre for opgørelsen af den skattepligtige indkomst og skatteberegninger for selskaber
• opnår du kendskab til særlige regler omkring opgørelsen af skattepligtig indkomst for selskaber
• opnår du kendskab til aconto skatteordningen
• opnår du kendskab til national sambeskatning
• opnår du kendskab til de grundlæggende regler for skattemæssige afskrivninger med udgangspunkt i afskrivningsloven
• opnår du kendskab til reglerne for kontantomregning ved opgørelse af afskrivningsgrundlag
• lærer du at beregne skattemæssige afskrivninger ud fra de centrale elementer i afskrivningsloven
• opnår du kendskab til og kan beregne de skattemæssige konsekvenser vedrørende tidligere afskrevne aktiver i forbindelse med salg eller ophør.