Hovedmenu
Som økonomielev bliver du uddannet til at kunne lave regnskaber og budgetter, økonomistyring og controlling. Du lærer f.eks. at bogføre indtægter, udgifter og lønninger i en virksomhed og at deltage i virksomhedens økonomistyring.
Der har i det seneste år været arbejdet meget med udviklingen af økonomiuddannelsen. Fokus er ændret fra at være målrettet den traditionelle bogholder til at være mere bredt fangende og indeholde flere elementer af controlling. Der arbejdes målrettet med kontrol og rapportering, da systemerne i dag udfører mange af de beregninger, der tidligere foregik manuelt.
Desuden lærer du at afstemme og kontrollere rapporter, og du bliver klogere på den daglige og generelle styring af en virksomhed. Efter uddannelsen vil du være i stand til at fungere som sparringspartner med din chef og samarbejdspartnere.
Du vil møde repræsentanter fra branchen og få input fra forskellige erhvervsfolk samtidig med, at underviserne har stor praktisk erfaring på området.
Økonomiuddannelsen består af 6 bundne specialefag, som er beskrevet kort nedenfor. Det anbefales at tage dem i den rækkefølge, som de bliver placeret i uddannelsesplanen.
På første modul bliver du introduceret til grundlæggende begreber og love. Her kommer vi omkring virksomhedstyper, ejerformer, bogføring af ”hverdagsbilag”, regnskabsopstilling samt de helt grundlæggende paragraffer i hhv. bogføringsloven og årsregnskabsloven. Få en fornemmelse af vigtigheden af rettidig og nøjagtig bogføring i forhold til det regnskab, der skal udarbejdes. Der laves analyser ud fra regnskaber ved hjælp af nøgletal, og du får en forståelse af, hvordan de enkelte poster i regnskabet påvirker nøgletallene.
Med dette modul får du redskaber til at
På andet modul dykker vi ned i årsregnskabsloven og ser på de paragraffer, som vedrører de poster der årligt foretages mange posteringer på. Vi ser på reglerne for indtægts- og omkostningsregistrering i resultatopgørelsen og på de grundlæggende regler for at føre noget på virksomhedens balancekonti. Vi arbejder med de forskellige metoder til værdiansættelse af balancens poster og ser på nogle af de områder man i et bogholderi skal være særligt opmærksomme på ved regnskabsaflæggelsen. Vi ser på regler for periodisering, både af indtægter og omkostninger og arbejder også med reglerne for regnskabsmæssige afskrivninger og anlægsnoter. Vi taler om, hvem regnskabet er tiltænkt og hvad der er vigtigt at virksomheden får vist sine interessenter.
På baggrund af dette modul lærer du
Controlling 1 handler om, hvordan en virksomhed kan vurdere rentabiliteten af sine forskellige forretningsområder, og hvordan den sikrer, at den udnytter sin kapacitet bedst muligt. I faget arbejdes med omkostningsallokeringer, både efter de traditionelle omkostningsallokeringsmetoder og efter ABC-metoden. Der laves beregninger på, hvordan en virksomhed udnytter sin kapacitet bedst muligt, dvs. hvordan den tjener mest muligt i DB pr. kapacitetsenhed. Herudover arbejdes også med CVP-analyser (nulpunktsberegninger), som igen er gode at inddrage i virksomhedens beslutningsproces.
På dette modul får du kendskab til
Controlling 2 beskæftiger sig med andre grene af økonomistyringen end Controlling 1. I Controlling 2 ses der helt grundlæggende på de faktorer der spiller ind når virksomheder tager beslutninger, som påvirker økonomien. Eleverne introduceres for beregninger der kan bruges i forbindelse med vurdering af investeringers lønsomhed, ligesom de præsenteres for forskellige muligheder inden for finansiering af investeringer. Der er fokus på at finde det rigtige match mellem investering og finansiering og dermed også den løsning som økonomisk- og regnskabsmæssig er mest fordelagtig for virksomheden. I faget arbejdes også med resultatkontrol, som er et redskab der kan hjælpe virksomheden i analysen af hvorfor der er forskel mellem det realiserede regnskab og det budget som blev lagt ved beslutningstagningen. Faget indeholder derfor mange beregninger, som kan stille virksomheden stærkt i forhold til både at tage nye beslutninger OG analysere på de beslutninger som allerede er taget.
Få redskaber til at
I budgettering arbejdes der med næsten alle de former for budgetter en virksomhed kan udarbejde. Indledningsvist introduceres begrebet budgetforudsætninger og der opbygges en forståelse af at disse forudsætninger dels er dynamiske og dels forskellige fra branche til branche. Der arbejdes med resultatbudgetter, primært kortfristede og efter den indirekte metode, og der ses på hvordan forskellige budgetforudsætninger påvirker virksomhedens indtjening. Når resultatbudgettet udviser et tilfredsstillende og retvisende resultat, arbejdes der videre med likviditetsbudgettet, som opstilles efter beholdningsforskydningsmodellen. Her ses på de forskydninger som rent likviditetsmæssigt påvirker virksomheden gennem hhv. drift- investering og finansiering. Der tales om ”sund” og ”usund” fremskaffelse af likviditet lige som der tales om vigtigheden af ”luft” til uforudsete begivenheder. Afslutningsvis opstilles et balancebudget. Der er specielt ved resultat- og likviditetsbudget fokus på rapportering.
I likviditetsstyring stilles der skarpt fokus på virksomhedens likviditet. Fokus er på styring af den daglige likviditet gennem bl.a. effektiv debitor, kreditor og lagerstyring. Der ses på kortperiodiske likviditetsbudgetter ved brug af ind- og udbetalingsmetoden som supplement til beholdningsforskydningsmodellen, som der blev arbejdet med under faget budgettering. Herudover inddrages udvalgte nøgletal som kan bruges til at analyse og vurdere en virksomheds likviditet og som med fordel også kan bruges til kreditvurdering. Der arbejdes med faresignaler således at eleven i god tid kan spotte hvornår en virksomhed bevæger sig i en likviditetsmæssig negativ retning. Dette fag indeholder desuden et større casearbejde som er kanon forberedelse til fagprøven.
I dette fag kommer vi omkring de helt grundlæggende regler på momsområdet, men også regler på de lidt mere komplekse områder, som f.eks. repræsentation og biler. Der arbejdes med nationale og internationale momsregler (i og udenfor EU) både i relation til handel med andre virksomheder og privat personer. Udover moms kommer vi også kort omkring behandling og beregning af lønsumsafgift, energi- og vandafgift.
På baggrund af dette valgfag
I løn og lovgivning ser vi nærmere på opbygningen af det danske arbejdsmarked. Vi kommer ind på de forskellige lovgivninger som danner rammerne om det arbejdsmarked vi befinder os på. Udover love ser vi også nærmere på overenskomster og deres betydning. Rent beregningsmæssigt har vi fokus på opstilling af lønsedler inkl. skatteberegninger og med fokus på skattepligtige og skattefrie poster på lønsedlen.
De seneste år har der været øget fokus på klimaet og de menneskeskabte klimaforandringer. Dette gælder både fra politisk side og fra den almene forbruger. Politikkerne stiller flere og flere lovmæssige krav til virksomhedernes klimabelastning og rapportering, mens den almene forbruger stiller krav om Co2-neutralitet, ordentlige forhold for arbejdere (f.eks. hvis produktet produceres i østen), holdbarhed af produkter, genanvendelighed m.v. Uanset hvilken type virksomhed man arbejder i, er man derfor nødt til at forholde sig aktivt både til lovgivningen, men også til forbrugernes krav og forventninger, for at sikre overlevelse og forsat vækst.
I dette fag gives inspiration til at indtænke bæredygtighed i virksomheder samt en guide til den lovpligtige rapportering til Erhvervsstyrelsen, den såkaldte ESG-rapportering.
Dette fag kickstarter din fagprøve. På første undervisnings dag gives en introduktion til hvad det vil sige at skrive en fagprøves. Inden forløbet er der udsendt et skriv således at du som elev møder ind med et bud på det emne du gerne vil arbejde med i din opgave. Ugen bruges på at indsamle data samt udarbejde de indledende afsnit samt problemformulering til den endelige opgave. Når ugen er gået, vil du som elev have et fantastisk udgangspunkt til det videre arbejde med fagprøven.
På baggrund af dette valgfag lærer du
I dette fag arbejdes der videre med nogen af de begreber som kort blev introduceret i eksternt regnskab. Det er nogle regnskabsmæssige lidt ”tungere” poster som vil kræve at man arbejder med nogle af disse områder til dagligt i sin virksomhed for at få det fulde udbytte. Faget har bl.a. fokus på den regnskabsmæssige behandling af leasing og udskudt skat. Faget kører sammen med vores revisionselever.
Du lærer samtidig at udarbejde en pengestrømsopgørelse.
I dette fag samles alle de grundlæggende regler og muligheder for beskatning af erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Ugen byder på alt fra beskatning gennem personskatteloven til beskatning gennem selskabsloven dvs. alt fra den lille enkeltmandsvirksomhed til det store selskab. For størst udbytte anbefales det kun at vælge dette fag såfremt man sidder i en virksomhed hvor man er i berøring med skatteregler for både personer og selskaber. Faget tages sammen med vores revisorelever.
I dette valgfag skal du præsentere og instruere på baggrund af et emne, du selv vælger.
Når du har afsluttet valgfaget, er du i stand til at:
Målet med dette fag er, at du selvstændigt kan varetage virksomhedens debitor-, kreditor- og lagerstyring ved hjælp af et økonomistyringsprogram.
Foruden max. antal valgfag har du også mulighed for op til 4 ugers ekstra valgfag, kaldet erhvervsrettet påbygning. Du kan vælge blandt alle valgfag på kontorspecialerne – se en oversigt her: https://aabc.dk/hovedforloeb/kontoruddannelse-administration/
Dine valg skal ske i samarbejde med din læreplads. Er du i tvivl om dit samlede antal fag, og dermed hvor mange uger du har tilbage, er du som altid velkommen til at kontakte os – se kontaktinfo. her på siden.
Afhængigt af din elevplads kan du i løbet af din elevtid tage fag på akademiniveau (kort videregående uddannelse) sideløbende med din økonomielevuddannelse. Hvert fag giver dig 10 ECTS-point, og du bliver klædt på til at gå til eksamen på et højere niveau. En færdig akademiuddannelse er adgangsgivende til HD2.
Fagene integreres i undervisningen og bliver dermed en naturlig del af dit uddannelsesforløb. De er en del af akademiuddannelsen i Økonomi og ressourcestyring, men vil også kunne indgå på andre akademiuddannelser. Du skal påregne ekstra individuelt arbejde frem mod eksamen.
Som elev på en af vores kontoruddannelser har du mulighed for at komme på en 2-ugers studietur og gå i skole på Austin Community College i Texas. Studieturen består både af undervisning, virksomhedsbesøg og kulturelle oplevelser.
Se en video her fra studieturen til Texas, hvor elever og undervisere giver indblik i oplevelser og aktiviteter.
Som en del af kontoruddannelsen skal HK-eleven Marius Falck afsted på et spændende skoleophold i Texas. Her venter både faglige udfordringer og en ordentlig en på opleveren for den 41-årige kontoraspirant, der ad omveje fandt vej til HK-faget.
Læs historien her
Den 41-årige HK’er og voksenelev på Aarhus Universitet, Marius Falck, vendte i midten af november hjem fra et skoleophold i Texas. Bagagen var tungere på hjemrejsen, for der blev fyldt godt op med masser af fagligt udbytte og en ordentlig én på opleveren, fortæller han.
Du kan blive ansat i på et regnskabskontor og i økonomifunktioner som f.eks. bogholderi, debitor og kreditor. Du har også mulighed for at videreuddanne dig, så du kan blive f.eks. controller, regnskabs- eller økonomichef.