EUD Business

EUD_05__DSC0654_beskaaret_komprimeret-aspect-ratio-1204-594

Hvorfor skal jeg vælge EUD Business?

Du skal vælge EUD Business, fordi du får en uddannelse, der stiller skarpt på dine evner og det, du brænder for at arbejde med, allerede mens du går i skole. Det betyder, at du er klar til at bringe dine evner i spil, så snart du kommer ud i erhvervslivet.

Vi har skåret alt det overflødige fra, så du efter maksimalt tre år er færdiguddannet og klar til karrieren. I den tid vil du have brugt to af årene som elev i en virksomhed, hvor du har haft rig mulighed for at prøve dine kompetencer af i praksis.

Kommer du direkte fra grundskolen, eller har afsluttet den inden for de seneste to år, er du med en EUD Business allerede efter et enkelt år på skolebænken klar til en elevplads i en virksomhed.

Er det mere end to år siden, du forlod grundskolen, er din skoleperiode et halvt år, hvorefter du starter din elevtid i en virksomhed. Elevtiden i virksomheden varer to år. Efter maksimalt tre års kombineret skole og elevtid er du færdiguddannet og klar til at begynde din karriere i erhvervslivet!

EUD Business er din hurtige vej direkte ud i erhvervslivet, men det betyder ikke, at du med en EUD Business ikke kan læse videre. Du har også mulighed for at læse videre på en række erhvervsakademiuddannelser.

Fordelene ved EUD Business er mange, men nogle af dem er, at:

  • Du får afprøvet teorien i praksis
  • Du får en uddannelse inden for et spændende erhverv
  • Du får relevant erhvervserfaring og bliver afklaret på, om du er på rette karrierevej
  • Du kommer hurtigt ud i virkeligheden – allerede efter maksimalt ét år i skole
  • Der bliver sat fokus på dine evner og det, du allerbedst kan lide at arbejde med