Hovedmenu
Formålet med arrangementet var at blive klogere på sabbatåret, og hvordan vi som samfund, uddannelsesinstitution, forælder og virksomhed bedst forstår og rækker ud til de unge under deres sabbatår.
“Sabbatår er både frihed, men handler også om at træffe valg.”
Sådan lød det fra Alma, som er på sit tredje sabbatår. Hun var en del af panelet til arrangementet, som bar titlen ‘Sabbatår – og hva’ så?’. Og således blev panelsamtalen skudt i gang mellem de 3 unge sabbatister, psykolog Saman Atter Motlagh og erhvervskoordinator Peter Ostenfeldt.
Selvom ønsket om et sabbatår ikke er en ny ting, så er det mere populært end nogensinde at tage et eller flere sabbatår. Ifølge Danmarks Statistik er det mere almindeligt at holde sabbat end at gå direkte videre i uddannelse efter afsluttet studentereksamen. Andelen af studenter, der holder mere end to år er fordoblet de seneste 9 år.
Det er interessante tal, som har medført en nysgerrighed hos ikke mindst uddannelsesdirektør for ungdomsuddannelserne, Hans Henning Nielsen:
“Med arrangementet vil vi gerne samle og dele viden om, hvad der rører sig blandt de unge sabbatister, deres tanker og overvejelser, medgang og modgang, deres valgproces, hvorfor, hvordan, hvem og meget mere.”
Uddannelsesdirektør Hans Henning Nielsen fortæller om, hvad han tager med sig fra aftenens paneldebat:
Efter en velkomst af direktør Anne Gammelby Lybecker delte uddannelsesdirektør, Hans Henning Nielsen, data på sabbatår-området.
Herefter gik panelsamtalen i gang, hvor det hurtigt stod klart i snakken, at sabbatåret både kan være ‘fedt’, måske særligt i starten, men på et tidspunkt dukker kravene op. Fra en selv. Eller fra andre. De forskellige gav perspektiver på hvornår og i hvilke sammenhænge sabbatåret fører nogle gode ting med sig, men også hvornår det kan være svært. Ikke mindst stod det klart, at der kan være forskelle på, hvordan sabbatåret og -årene anskues, og hvad der skal til for at støtte de unge bedst muligt i deres sabbattid, om du er ung, forælder, politiker eller repræsentant fra uddannelsesverdenen og virksomheder.
En spændende panelsamtale med mange betragtninger, som vi glæder os til at udforske endnu mere.
Vi takker alle, der deltog og ser frem til at fortsætte inspirationen og sparringen omkring ungeliv til næste ungelivsarrangement i foråret 2025.
Alma, Claudia og Sofus udgjorde "de unge" i panelet med erfaringer fra sabbatåret.
Knap 100 mennesker deltog i arrangementet. Både forældre og repræsentanter fra uddannelsesverdenen og virksomheder deltog.
Panelet i fuld gang med at drøfte temaet 'Sabbatår' fra forskellige perspektiver.
Direktør hos Aarhus Business College, Anne Gammelby Lybecker, præsenterede ungelivsrækken af arrangementer, hvoraf 'Sabbatår - og hva' så?' er det tredje i rækken.
Uddannelsesdirektør Hans Henning Nielsen delte data på tendenser på sabbatårs-området.
Som gæsterne ankom, blev der spillet musik.
Til arrangementet blev der serveret alkoholfri bobler.
Skriv til kommunikation@aabc.dk. Så tilføjer vi dig til listen og giver lyd, ligeså snart vi har en dato og et program på plads.
Se tidligere arrangementer om “Ungeliv” nedenfor.
Hundredevis af gæster deltog til det første arrangement d. 1. februar 2024, som havde ‘drømme’ på dagsordenen.
Hvordan udvikler og motiverer vi fremtidens unge i erhvervslivet? Det blev vi alle klogere på til andet arrangement i vores arrangementsrække om ungeliv i juni 2024.
Til det tredje ungelivsarrangement i rækken inviterede Aarhus Business College sammen med BSS/Aarhus Universitet til en panelsamtale om Sabbatåret.
Virksomheder byder ny studieretning velkommen. "Der er brug for unge med digitale kompetencer," lyder det fra 3 virksomheder.
Fra august 2026 kan medieinteresserede unge starte op på den nye studieretning EUX Medielinjen.
ESG-rapporten for 2025 viser stærkere data og tydelig retning for bæredygtighed, mens eleverne forsat er skolens største potentiale
Midt i regeringsforhandlinger og en tid med stor politisk bevågenhed lagde Lars Løkke Rasmussen, fungerende udenrigsminister og formand for Moderaterne, vejen forbi HHX-gymnasiet på Aarhus Business College.
Aarhus Business College er blandt de uddannelsesinstitutioner, som tænker grønt, når man planlægger studierejser for de studerende.
Torsdag d. 5. marts afholder Aarhus Business College debatarrangementer med kendte politikere på skolens ungdomsuddannelser.
Onsdag var mere end 130 kvinder samlet for at lære om AI. Kvinder skal fylde mere i den fremtidige udvikling af AI var budskabet fra talerne – bl.a. tidligere ligestillingsminister Trine Bramsen.
Onsdag D. 18/2 starter kurset ’AI for kvinder’, som er arrangeret af foreningen Connected Women in AI og støttet af HK Østjylland og Aarhus Business College.
Fastholdelse af elever er afgørende for at sikre sig kompetent arbejdskraft fremover. Deltag i vores gratis arrangement om fastholdelse af elever.
Få ny viden, relevante indsigter og anvendelse værktøjer, som kan styrke samarbejdet og medarbejderoplevelsen på tværs af organisationen.