Nyhed

image00003-scaled-aspect-ratio-1204-594

AI og undervisning. Aarhus Business College på forkant med AI-integration i undervisningen

I skoleåret 2023-24 har Aarhus Business College, Herning Gymnasium og UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern (UCRS) gennemført et projekt, der har forsøgt at forstå de udfordringer og muligheder, som kunstig intelligens bringer til undervisningen. Resultaterne er nu blevet delt på en konference med 130 deltagere.

Til konferencen, som blev afholdt på EUX-gymnasiet på Aarhus Business College, præsenterede Christian Dalsgaard fra Aarhus Universitet resultaterne fra projektet med titlen “Læring i feltet mellem faglige hjælpemidler og plagiat”. En af de væsentlige konklusioner fra projektet er, at mange elever allerede bruger AI i forskellige sammenhænge i deres skolearbejde. De anvender ikke blot AI til at generere tekst, men også som en kognitiv partner, der kan tilbyde inspiration og feedback.

Resultaterne kommer på baggrund af et større testarbejde. I løbet af projektet har 22 undervisere fra Aarhus Business College, Herning Gymnasium og UCRS med involvering af flere end 700 elever arbejdet med aktionslæringsforløb (udvikling af pædagogisk praksis), hvor de har eksperimenteret med nye, innovative arbejdsformer, der integrerer AI. Forsøgene har resulteret i 30 undervisningsforløb samt en række fagspecifikke anbefalinger, der også blev delt på konferencen.

Nysgerrighed og forsigtig optimisme

Projektlederne bag projektet Claus Zedlitz og Peder Vinther Emdal Hay, som til dagligt underviser på HHX på Aarhus Business College,  oplevede en god stemning til konferencen. De sporede en nysgerrighed og forsigtig optimisme blandt deltagerne – noget som er vigtigt set i lyset af, at debatten om AI ofte trækkes ret hårdt op. På den ene side står teknologioptimisterne, der mener, at AI bør være en del af enhver undervisningssituation. På den anden side står teknologiskeptikerne, der mener, at AI slet ikke har en plads i læringsrummet.

 Vi har været bevidste om ikke at løbe afsted med hverken det ene eller andet standpunkt. Tværtimod har vi insisteret på at tage det ledige standpunkt på midten og gøre os vores egne erfaringer. Vi tror, at djævelen ligger i detaljen, og at nuancerne faktisk er vigtige. Det er samtidig helt afgørende at anerkende dem, der ikke tror på, at AI skal fylde det hele, for det skal det ikke. Det er ikke et “enten eller”. AI skal kun trækkes frem fra værktøjskassen, når det giver mening. Andre gange skal det blive liggende. – Peder Vinther Emdal Hay.

Projektet har givet Aarhus Business College mulighed for at komme hurtigt i gang, hvilket har placeret uddannelsesinstitutionen i front, når det gælder integrationen af AI i didaktikken.

På Aarhus Business College har vi gjort os mange erfaringer det seneste år, som vi er glade for at dele, men vi ved også, at vi ikke har alle svarene endnu. Derfor fortsætter vi med at eksperimentere for at forstå, hvordan AI bedst kan fremme læring – Peder Vinther Emdal Hay.

Mere end 130 deltagere fra gymnasier og videregående uddannelser deltog til konferencen, som udover oplæg også bestod af workshops med de fremmødte.

Projektet er gennemført med økonomisk støtte fra Region Midt uddannelsespulje.

I det kommende skoleår fortsætter arbejdet, hvor projektet ‘Skriftlighed forfra’ vil give skriftligheden et grundigt eftersyn.

Udviklingen inden for AI har ligeledes ført til, at Undervisningsministeriet har igangsat forsøg med nye prøveformer i udvalgte fag. Dette indebærer, at elever i nogle delprocesser kan anvende AI i forbindelse med de produkter, de præsenterer til eksamen. Fagkonsulent Mia Holch Kjærgaard fra Undervisningsministeriet stod for en af konferencens workshops, hvor hun præsenterede forsøgene med en ny prøveform i faget Afsætning. Aarhus Business College er en af de skoler, der deltager i disse forsøg.

Nyheder

  • 9-aspect-ratio-540-280

    Susanne Dixen er ny uddannelsesdirektør på Aarhus Business College

    Fokus på AI, faglig trivsel og epx i en tid med store uddannelsesforandringer

    Gå videre
  • IMG_4589-scaled-aspect-ratio-540-280

    Så springer studenterne ud på Aarhus Business College

    I dag blev de første elever studenter på HHX-gymnasiet. Den næste uges tid vil det vrimle med glade studenter og stolte familier og venner på vores gymnasier.

    Gå videre
  • Gruppefoto-scaled-aspect-ratio-540-280

    Ny bestyrelse på plads på AABC

    Aarhus Business College har fået sin nye bestyrelse på plads. Sammen er de klar til at håndtere et uddannelseslandsskab i forandring.

    Gå videre
  • Hjaelp-til-hjemlaese-scaled-aspect-ratio-540-280

    Aarhus Business College donerer senge til hjemløse

    Handelsfagskolen i Odder har doneret 40 senge til foreningen Hjælp til Hjemløse, hvor de skal bruges til flytninger af hjemløse.

    Gå videre
  • Podcast2-aspect-ratio-540-280

    Virksomheder byder ny studieretning velkommen

    Virksomheder byder ny studieretning velkommen. "Der er brug for unge med digitale kompetencer," lyder det fra 3 virksomheder.

    Gå videre
  • 1000017466-scaled-aspect-ratio-540-280

    Medielinjen: Ny studieretning på EUX-gymnasiet

    Fra august 2026 kan medieinteresserede unge starte op på den nye studieretning EUX Medielinjen.

    Gå videre
  • ansoegning-soeg-ind-10.klasse-scaled-aspect-ratio-540-280

    ESG-rapport 2025

    ESG-rapporten for 2025 viser stærkere data og tydelig retning for bæredygtighed, mens eleverne forsat er skolens største potentiale

    Gå videre
  • Lars-Loekke-med-HHX-elever-rotated-aspect-ratio-540-280

    Lars Løkke Rasmussen i dialog med HHX-elever på Aarhus Business College

    Midt i regeringsforhandlinger og en tid med stor politisk bevågenhed lagde Lars Løkke Rasmussen, fungerende udenrigsminister og formand for Moderaterne, vejen forbi HHX-gymnasiet på Aarhus Business College.

    Gå videre
  • AlfA-Travel-Berlin-FEB-2026-74-scaled-aspect-ratio-540-280

    Elbus til Berlin viser vejen mod grønnere studierejser

    Aarhus Business College er blandt de uddannelsesinstitutioner, som tænker grønt, når man planlægger studierejser for de studerende.

    Gå videre
  • GAEr9-mG-aspect-ratio-540-280

    Politisk debat på Aarhus Business College

    Torsdag d. 5. marts afholder Aarhus Business College debatarrangementer med kendte politikere på skolens ungdomsuddannelser.

    Gå videre