Business College
Uddannelsesområder
Tilbage til menuHHX Aarhus Handelsgymnasium
HHX giver dig en gymnasial uddannelse og et stærkt udgangspunkt for din karriere.
EUX Business, EUD Business & EUD10
Med en EUX Business eller EUD Business er din fremtid åben. Du kan blive alt det, du drømmer om.
Hovedforløb
Afslut din EUD eller EUX Business ved at specialisere dig inden for Handel, Detail eller Kontor. Det er også her, virksomheder finder en elev.
Kurser & efteruddannelse
Uanset om du er leder eller ledig, faglært eller ufaglært, har vi kurset, der dækker dine behov.
Aarhus Business College Online
Tag kurser og fag online og få mulighed for større fleksibilitet, varieret undervisning og fordybelse, når det passer dig.
EUD for Studenter
EUD for Studenter kvalificerer dig, som har en STX, HTX eller HHX, til en karriere i erhvervslivet.
Uddannelsesområder
Tilbage til menuHHX Aarhus Handelsgymnasium
HHX giver dig en gymnasial uddannelse og et stærkt udgangspunkt for din karriere.
EUX Business, EUD Business & EUD10
Med en EUX Business eller EUD Business er din fremtid åben. Du kan blive alt det, du drømmer om.
Hovedforløb
Afslut din EUD eller EUX Business ved at specialisere dig inden for Handel, Detail eller Kontor. Det er også her, virksomheder finder en elev.
Kurser & efteruddannelse
Uanset om du er leder eller ledig, faglært eller ufaglært, har vi kurset, der dækker dine behov.
Aarhus Business College Online
Tag kurser og fag online og få mulighed for større fleksibilitet, varieret undervisning og fordybelse, når det passer dig.
EUD for Studenter
EUD for Studenter kvalificerer dig, som har en STX, HTX eller HHX, til en karriere i erhvervslivet.
Tal med din teenager om krigen i Ukraine
Konflikten i Ukraine fylder i høj grad også hos børn og unge, som med få klik kan se voldsomme videoer fra krigen. Få 3 råd til, hvordan du taler med din teenager om konflikten.
Hør, hvordan nogle af vores elever fra skolen oplever konflikten i Ukraine.
Krigen i Ukraine påvirker os alle forskelligt, og det kan være en svær forældreopgave at tage en snak med sin teenager om den type kriser og det, de er vidne til på sociale medier såvel som i nyhedsbilledet. Derfor giver psykolog på Aarhus Business College Søren Diedrichsen her tre tips til, hvordan du som forælder kan tale med unge om konflikten i Ukraine – og hvad du skal være opmærksom på i dialogen.
1. Tal med den unge og spørg ind
Tal med den unge om situationen og spørg ind, hvis den unge ikke selv kommer til dig – ikke mindst hvis du fornemmer, at han/hun opfører sig anderledes end normalt.
Du kan fx bruge spørgsmålene her til at indlede snakken:
- Hvad tænker du om det du ser og hører i forhold til krigen i Ukraine?
- Jeg har hørt at mange unge gør sig mange tanker og er bekymrede på grund af krigen i Ukraine. Gælder det også for dig?
- Jeg ville høre, hvordan konflikten i Ukraine påvirker dig? Hvilke tanker gør du dig?
- Er det noget der særligt bekymrer dig i forhold til Krigen i Ukraine?
- Jeg har lagt mærke til, at du ikke virker så glad/udadvendt/etc. som du plejer. Har det noget at gøre med konflikten i Ukraine?
2. Lyt, anerkend og rum tanker og følelser
For den unge vil det være en hjælp, hvis han/hun kan få lov til at sætte ord på tanker og følelser. Og ikke mindst føle sig forstået. Det kan du hjælpe dem med ved at bruge vendinger som:
- Jeg kan godt forstå, det er noget du tænker på…
- Jeg forstår godt, det kan være svært at forstå…
- Jeg forstår godt, det er træls at gå og bekymre sig/være bange…
Når du taler med din teenager, så er det vigtigt, at du:
- Lader den unge stille alle de spørgsmål, han/hun har lyst til
- Undlader at bagatellisere
- Undgår at lyve
3. Tag hånd om dit barns frygt
Når du taler med din teenager om krigen i Ukraine, så tag hånd om din teenagers frygt ved at anerkende frygten, indgyde håb og normaliser det. Det kan du gøre ved at bruge ord som:
- Jeg kan godt forstå, at du er bekymret. Det her er noget, der sker ude i verden lige nu. Det er noget, vi er mange, der er bekymret for, men det er ikke på vej til Danmark.
- Du er ikke den eneste der tænker og føler sådan lige nu. Det er helt normalt at have det sådan, i den her situation.
- Du vil nok ikke tro på det lige nu – og kan nok heller ikke bruge det til så meget, men det er min erfaring, at måden du føler vil ændre sig igen.
Det kan godt være, at du allerede har talt med din teenager og beroliget ham/hende én gang, men det er ikke nødvendigvis nok. Hvis den unge åbner op for emnet, så grib bolden og dyk ned i det. Der kan være kommet mange nye indtryk til siden da. Det er vigtigt, at du som forælder ikke bare får sagt: “Der kommer ikke krig”, hvorefter samtalen bliver lukket ned.
Elever og studievejleder taler om Ukraine-konflikten i P4 Morgen Østjylland
Hør elever fra vores Handelsgymnasium i Viby og studievejleder og underviser, Henrik Wiwe Mortensen, fortælle om, hvordan konflikten i Ukraine opleves og håndteres på skolen.
Interviewet med eleverne og Henrik Wiwe Mortensen fremgår fra 02:34:40 til 02:46:31 i udsendelsen.
Relaterede nyheder
Elever hædres med Handelsungdommens Uddannelseslegat
Elever fra Aarhus Business College modtager Handelsungdommens Uddannelseslegat for deres særlige indsatser.
Læs mere