Hovedmenu
2 HHX-grupper deltog forleden i de regionale mesterskaber i DM i Erhvervscase. Her præsenterede de deres forretningsideer for optikerkæden Louis Nielsen. En af grupperne gik videre til finalen, som finder sted senere i september. Grupperne imponerede med et bæredygtighedstiltag, der indebærer genanvendelse af plastetuier til kontaktlinser.
På HHX-gymnasiet fylder casearbejde en stor del i undervisningen, og det glæder os, når vi ser elever skabe løsninger, som virksomhederne kan se en værdi i – og undervisere, der engagerer sig i at se elever blomstre med opgaven.
DM i Erhvervscase er en årlig, landsdækkende konkurrence, hvor landets HHX-elever dyster om titlen som Danmarksmester. Det er en konkurrence, der stiller skarpt på fagligheden i den erhvervsrettede gymnasieuddannelse. Alle HHX-gymnasier kan deltage.
En af de seje grupper fra HHX-gymnasiet, som deltog til de regionale mesterskaber.
Præsentation af casen over for dommerkomiteen.