Aktuelt

EUX_14__DSC0539-scaled-aspect-ratio-1204-594

Sådan hjælper du din teenager videre fra et afslag

Eleverne i grundskolen får i slutningen af maj besked om, hvilken ungdomsuddannelse de er optaget på. En stor del af dem får en melding om, at de efter sommerferien skal begynde på deres foretrukne ungdomsuddannelse. Men der er også en del, der ikke har fået plads det sted, de drømte om. Selvom beskeden kan tage pusten fra én, er der heldigvis masser af måder, man kan hjælpe sin teenager godt videre på.

Et afslag på ansøgningen til en ungdomsuddannelse kan føles som en rigtig mavepuster. Især hvis man ikke ved, hvad man så skal vende sig imod. Det scenarie kan en række grundskoleelever i Aarhus måske nikke genkendende til netop nu.

Rigtig mange grundskoleelever får i disse uger nemlig tilbudt plads på en anden ungdomsuddannelse, end det de har søgt som førsteprioritet. En del elever har yderligere ikke haft nogen 2.- eller 3. prioritet på deres ansøgning. De elever skal derfor til at undersøge andre uddannelser nu.

Men hvad gør man som forældre til en elev, der pludselig befinder sig i den situation?

Spørger man psykolog ved Aarhus Business College, Søren Diederichsen, så er det naturligt, at man som forældre kan blive i tvivl om, hvordan man bedst kan hjælpe sin teenager videre. Første skridt er at få anerkendt de følelser et afslag vækker hos den unge.

”Som forældre må du anerkende, at børn og teenagere mærker ting kraftigere. Det, der for dig kan føles som en lille ting, fordi du har en bredere referenceramme, føles faktisk hårdt for en teenager. Følelsen er reel. Så begynd med at sætte dig ind i den unges perspektiv. Giv udtryk for, at du kan forstå, at dit barn føler, som det gør, og det er træls. Men husk den rette balance i empatien. Hvis man anskuer balancen som en skala, hvor 1 er ’tør øjnene og løb det væk’, og 10 er, at søbe sig ind i sorgen sammen med barnet, så er den rette balance et sted i midten,” siger Søren Diederichsen.

 

Hvad gør man så?

Efter anerkendelsesfasen er det tid til at handle. Den unge kan måske ikke selv se nogle alternativer til sit førstevalg – det kan du som voksen. Men også her er det vigtigt, ikke bare at skride direkte til handling, men i stedet bruge tiden på at få spurgt ind til den unges valg og overvejelser i forbindelse med prioriteringen af uddannelse.

Og netop det med at forstå, hvorfor det lige var dén vej, den unge valgte i første omgang, er særlig vigtigt, hvis man skal hjælpe med at finde alternative veje. For nogle unge er beslutningen om ungdomsuddannelse nærmest taget på forhånd og dybt forankret i dem som en form for forudindstilling omkring, at eksempelvis STX, HF eller HHX er den eneste ’rigtige vej’.

Og her kan det være en stor hjælp at få det hele sat i et større perspektiv. Spørg den unge, hvad det er de rigtig gerne vil og undersøg dernæst, om det kun er den ene uddannelse, der kan føre til det, lyder rådet fra Søren Diederichsen, der fremhæver, at han selv eksempelvis er blevet psykolog med en HHX i bagagen.

Det kan også være en god idé at tage kontakt til andre skolers studievejledninger, for at få hjælp til at overskue, hvilke døre de forskellige uddannelser åbner, ligesom det også kan være relevant at kigge på andre veje end en studentereksamen.

Brug for hjælp?

Du kan altid få vejledning og hjælp til at finde ud af, hvilke muligheder du eller din teenager har hos vores studievejledere. Sammen finder vi den rette ungdomsuddannelse.

Aktuelt

  • DSC02335-scaled-aspect-ratio-540-280

    Åben for tilmelding til EUX-gymnasiet med studiestart til august

    Du kan stadig nå at søge ind på EUX-gymnasiet, hvis du vil begynde på en EUD eller EUX Business efter sommerferien. Book en rundvisning i maj eller juni, hvis du er nysgerrig på at vide mere.

    Gå videre
  • Podcast2-aspect-ratio-540-280

    Virksomheder byder ny studieretning velkommen

    Virksomheder byder ny studieretning velkommen. "Der er brug for unge med digitale kompetencer," lyder det fra 3 virksomheder.

    Gå videre
  • 1000017469-scaled-aspect-ratio-540-280

    Kom til infoaften om EUX Medielinjen

    Kom til infoaften om EUX Medielinjen d. 21. maj og hør mere om den nye studieretning.

    Gå videre
  • Ung-Omsorg-aspect-ratio-540-280

    Unge HHX’ere fra Aarhus til DM i entreprenørskab

    Unge HHX’ere fra Aarhus er klar til at dyste i DM i entreprenørskab 5. maj.

    Gå videre
  • 1000017466-scaled-aspect-ratio-540-280

    Medielinjen: Ny studieretning på EUX-gymnasiet

    Fra august 2026 kan medieinteresserede unge starte op på den nye studieretning EUX Medielinjen.

    Gå videre
  • ansoegning-soeg-ind-10.klasse-scaled-aspect-ratio-540-280

    ESG-rapport 2025

    ESG-rapporten for 2025 viser stærkere data og tydelig retning for bæredygtighed, mens eleverne forsat er skolens største potentiale

    Gå videre
  • Lars-Loekke-med-HHX-elever-rotated-aspect-ratio-540-280

    Lars Løkke Rasmussen i dialog med HHX-elever på Aarhus Business College

    Midt i regeringsforhandlinger og en tid med stor politisk bevågenhed lagde Lars Løkke Rasmussen, fungerende udenrigsminister og formand for Moderaterne, vejen forbi HHX-gymnasiet på Aarhus Business College.

    Gå videre
  • AlfA-Travel-Berlin-FEB-2026-74-scaled-aspect-ratio-540-280

    Elbus til Berlin viser vejen mod grønnere studierejser

    Aarhus Business College er blandt de uddannelsesinstitutioner, som tænker grønt, når man planlægger studierejser for de studerende.

    Gå videre
  • GAEr9-mG-aspect-ratio-540-280

    Politisk debat på Aarhus Business College

    Torsdag d. 5. marts afholder Aarhus Business College debatarrangementer med kendte politikere på skolens ungdomsuddannelser.

    Gå videre
  • IMG_9241-scaled-aspect-ratio-540-280

    Kvinder skal fylde mere i udviklingen af AI

    Onsdag var mere end 130 kvinder samlet for at lære om AI. Kvinder skal fylde mere i den fremtidige udvikling af AI var budskabet fra talerne – bl.a. tidligere ligestillingsminister Trine Bramsen.

    Gå videre