Hovedmenu
Valutakurser og virksomhedsanalyse er for en stund skiftet ud med symaskiner og genbrug. Det sker på HHX-elevernes eget initiativ i forbindelse med deres undervisningsforløb om bæredygtig mode på valgfagsholdet Design og Arkitektur.
”Til min egen store overraskelse vil alle vores elever gerne sy. Og mange gør det faktisk allerede derhjemme. Det er ikke noget, de skildrer ret meget med. Og netop derfor blev jeg faktisk lidt overrasket, da vi indledte forløbet om bæredygtig mode og de alle valgte at ville give sig i kast med et produkt, de selv skulle sy. Dét til trods for, at de havde valgfrihed til at lave alt fra en markedsføringskampagne til et grafisk design,” fortæller Anne Haugaard Thomsen, der er lektor på HHX-gymnasiet i Viby på Aarhus Business College.
På HHX-gymnasiet har eleverne fag på højt gymnasialt niveau. Foruden de klassiske fag som dansk og matematik fylder fag som afsætning, international politik og virksomhedsøkonomi også i skemaet. På valgfaget Design og Arkitektur er den meget teoretiske undervisning imidlertid lagt på hylden til fordel for læring igennem de praktiske processer. Og her har eleverne kastet deres kærlighed på symaskinerne.
Som en del af undervisningsforløbet har eleverne haft besøg af Stine Højland fra virksomheden Atter, der syer tøj af sengetøj fra genbrugsbutikker.
”Det handler om både at inspirere de unge til deres eget forbrug og samtidig vise de muligheder og det potentiale, der ligger i genbrugsmaterialer. Vi skal støtte en bæredygtig produktion. Og derfor er det vigtigt at give de unge en forståelse for, at kvalitetsprodukter holder i længere tid, og at det handler om, at vi som forbrugere skal lægge vores penge de rette steder,” fortæller Stine Højland fra Atter.
Kernemålet med faget Design og Arkitektur er, at elever skal kunne gennemføre en designproces fra start til slut.
”Modeverdenen skal bevæge sig i en mere bæredygtig retning, og her er Stine Atters tilgang meget inspirerende. Jeg har været heldig at have elever, der har den her gnist og lyst til at være i designprocessen og investere noget af sig selv i den. Eleverne er meget selvstændige, og det er tydeligt, at de er meget optaget af det bæredygtige perspektiv,” fortæller Anne Haugaard Thomsen.
Virksomheder byder ny studieretning velkommen. "Der er brug for unge med digitale kompetencer," lyder det fra 3 virksomheder.
Unge HHX’ere fra Aarhus er klar til at dyste i DM i entreprenørskab 5. maj.
Fra august 2026 kan medieinteresserede unge starte op på den nye studieretning EUX Medielinjen.
ESG-rapporten for 2025 viser stærkere data og tydelig retning for bæredygtighed, mens eleverne forsat er skolens største potentiale
Midt i regeringsforhandlinger og en tid med stor politisk bevågenhed lagde Lars Løkke Rasmussen, fungerende udenrigsminister og formand for Moderaterne, vejen forbi HHX-gymnasiet på Aarhus Business College.
Aarhus Business College er blandt de uddannelsesinstitutioner, som tænker grønt, når man planlægger studierejser for de studerende.
Torsdag d. 5. marts afholder Aarhus Business College debatarrangementer med kendte politikere på skolens ungdomsuddannelser.
Onsdag var mere end 130 kvinder samlet for at lære om AI. Kvinder skal fylde mere i den fremtidige udvikling af AI var budskabet fra talerne – bl.a. tidligere ligestillingsminister Trine Bramsen.
Onsdag D. 18/2 starter kurset ’AI for kvinder’, som er arrangeret af foreningen Connected Women in AI og støttet af HK Østjylland og Aarhus Business College.
Fastholdelse af elever er afgørende for at sikre sig kompetent arbejdskraft fremover. Deltag i vores gratis arrangement om fastholdelse af elever.