Aarhus
Business College
HovedforløbNyhederAarhus Business College lukker midlertidigt

Aarhus Business College lukker midlertidigt

Skrevet af liro onsdag d. 11. marts 2020

Med henvisning til de netop udsendte retningslinjer fra Statsministeriet er Aarhus Business College lukket fra og med onsdag aften. Elever og ansatte bedes blive hjemme og ikke møde op 12. marts.

Til alle elever på Aarhus Business College

Som følge af de nye retningslinjer fra Statsministeriet holder Aarhus Business College lukket fra torsdag d. 12. marts og til og med fredag d. 27. marts.

Alle elever skal derfor blive hjemme fra skole i denne periode.

Det betyder ikke, at du kan holde fri i de to uger. Fra mandag d. 16. marts genoptager vi undervisningen virtuelt i henhold til dit skema i Lectio.

For elever på HHX, EUX, EUD og EUD10:

Undervisningen gennemføres via platforme, hvor du som elev kan dokumentere, at du er studieaktiv – enten via videokontakt, Google docs, OneNote eller aflevering af opgaver. I de tidsrum, hvor du ifølge skemaet har undervisning, har du mulighed for at komme i kontakt med dine undervisere på fx Lectio eller mail.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt din underviser eller din kontaktlærer.

For elever på hovedforløbet:

I videst muligt omfang vil skolen forsøge via virtuel undervisning og hjemmeopgaver at gøre de hovedforløbshold færdige, som er i gang med et forløb lige nu.

Du vil i den forbindelse blive kontaktet af en underviser.

I forhold til de hovedforløbselever, der skulle have været på skoleophold i de kommende uger, vil der blive placeret nye hovedforløbsuger, efterhånden som vi får overblik over, hvor lang luknings-perioden bliver.

Du vil få besked direkte derom i e-boks, og vi vil kontakte din arbejdsplads hurtigst muligt.

For kursister:

Kursister, der er tilmeldt onlinekurser, fortsætter som normalt.

Kurser i Open Learning Center afvikles som online-undervisning i stedet.

En række øvrige kurser, der var planlagt som holdundervisning på skolen, afvikles nu som online-undervisning. Enkelte holdundervisningskurser er udskudt til et senere tidspunkt.

Alle tilmeldte kursister, uanset undervisningsform, har fået direkte besked.

Vi er her stadig:

Hvis du har spørgsmål af teknisk karakter, så skal du kontakte enten din underviser eller Servicedesk på servicedesk@aabc.dk eller 89363200. De svarer kun inden for skolens almindelige åbningstid.

Du kan læse mere om de nye regler i forhold til at begrænse smitte med coronavirus her

Følg også med på Lectio og aabc.dk, som løbende vil blive opdateret.

Jeg opfordrer til, at I finder sammen i virtuelle lektie-/studiegrupper og hjælper hinanden igennem de næste uger.

Der er sendt besked ud om skolelukningen til alle elever på skolen samt til forældrene til de elever, der under 18 år.

Med venlig hilsen

Gitte Nørgaard

Direktør

Relaterede nyheder


Til elever-Er du i tvivl om covid-19-retningslinjer?

Skrevet af helena torsdag d. 20. januar 2022

Vi orienterer elever om covid-19 relaterede retningslinjer og anbefalinger på Lectio.

Læs mere

Corona: Anbefalinger gældende fra 3. januar 2022

Skrevet af helena mandag d. 10. januar 2022

Børne og Undervisningsministeriet har som følge af den stigende smitte med Covid-19 udmeldt en række nye tiltag, der alle gælder fra d. 3. januar 2022.

Læs mere