Hovedmenu
Den lokale undervisningsplan (LUP) er udarbejdet af skolen i samarbejde med det Lokale Uddannelsesudvalg (LUU). Den indeholder den overordnede beskrivelse af, hvordan Aarhus Business College efter godkendelse i det Lokale Uddannelsesudvalg tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen.
LUP er en samlet plan for, hvordan målene for erhvervsuddannelsernes opfyldes ved gennemførelse af uddannelsernes og læringsobjekternes enkelte dele.
LUP revideres løbende for derved at sikre, at indhold til enhver tid afspejler behovet og udviklingen generelt. Samtidig understøttes den ønskede kvalitetsudvikling i erhvervsuddannelserne. Revisionen finder sted i et samarbejde mellem elever, lærere, ledelse og LUU på baggrund af evalueringer og skolens kvalitetsarbejde.
Formål med det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag
Det fælles pædagogiske grundlag beskriver den overordnede ramme for pædagogik, læringskultur og arbejdsformer på tværs af organisationens uddannelsesområder. Det fælles pædagogiske grundlag beskriver med udgangspunkt i skolens mission og uddannelsernes formål, hvordan elevernes og kursisternes læringsprocesser skal tilrettelægges for at give dem faglige, personlige og sociale kompetencer med henblik på såvel videregående uddannelse som job på et arbejdsmarked i stadig forandring. De forskellige uddannelsesområder tager udgangspunkt heri og udfolder grundlaget mere detaljeret under hensyntagen til den enkelte uddannelses formålsparagraf.
Kulturen på Aarhus Business College
Kulturen på Aarhus Business College er baseret på tolerance og respekt. Den skal bidrage til dannelsen af eleverne og kursisterne i en moderne international verden. Den skal styrke og forberede eleverne og kursisterne til et liv som en vidende og deltagende samfundsborger.
Aarhus Business College har som organisation en virksom og innovativ kultur, hvor ideer afprøves i virkeligheden – en kultur, hvor der er udsyn til lokalt og nationalt erhvervsliv samt internationale forhold. Eleverne og kursisterne vil i et dannelsesaspekt møde en demokratisk kultur, hvori de bliver inddraget og hørt i forhold, der vedrører livet på den enkelte skole. Dannelse på uddannelserne består i evnen til kritisk at kunne tage stilling og foretage valg samt indgå konstruktivt i sociale fællesskaber og arbejdsmæssige sammenhænge.
På skolens forskellige uddannelser skal man som menneske føle sig velkommen. Det er skolens mål, at eleverne og kursisterne oplever, at der er et samspil mellem deres personlige og faglige udvikling. I alle uddannelsesaktiviteter mødes eleverne og kursisterne, hvor de er fagligt og personligt samt at skolens medarbejdere ser potentialer frem for begrænsninger.
Skolens arbejder aktivt for at styrke de sociale relationer og undgå enhver form for mobning og diskrimination.
Gennem sociale arrangementer såsom kultur- og sportsarrangementer, studieture, caféer og fester, stimulerer skolen ligeledes eleverne og kursisterne i forhold til at føre et alsidigt og fællesskabsorienteret ungdomsliv. Den enkelte uddannelse stiller krav til både adfærd og aktivitet samt understøtter eleverne og kursisternes muligheder for at strukturere en god og udbytterig uddannelseshverdag.
Kulturen er afspejlet i forholdet mellem medarbejdere, elever og kursister. Den bliver videregivet til alle, der tager en uddannelse på skolen.
Undervisningen på Aarhus Business College prioriterer det virkelighedsnære i undervisningen. Undervisningen peger derfor altid ud i omverdenen og skaber forbindelser til samfundet og erhvervslivet i form af projekter, virksomhedsbesøg, praktikforløb samt gæsteundervisere. Det gælder også for måden, hvorpå teoretisk viden i fagene formidles.
Underviserne inddrager egne erfaringer fra erhvervslivet og opfordrer eleverne og kursisterne til det samme, så teoretisk viden og anvendelsespraksis står i stærk relation til hinanden.
Undervisningsdifferentiering indgår som en naturlig del i planlægningen af undervisningen på skolen. Målet er, at alle eleverne og kursisterne skal blive så dygtige, de kan. Aktivering af eleverne og kursisterne er en central del af skolens pædagogik. Motivation og deltagelse fremmes gennem strukturerede og varierende arbejdsformer.
På Aarhus Business College vægtes den personlige og professionelle relation. Eleverne og kursisterne skal mærke, at underviseren er engageret i deres personlige og faglige udvikling. Det er i arbejdet med det faglige stof og i mødet med en formativ feedback, at eleverne og kursisterne udvikler deres kompetencer.
Evaluering af undervisningen sker systematisk på baggrund af evalueringsplaner. Det sikres dermed, at underviseren og ledelsen får et indblik i eleverne og kursisternes perspektiv samt skabe opmærksomhed på uddannelsernes styrker og udviklingspotentialer.
Udfoldelse af det pædagogiske og didaktiske grundlag
Fagligt planlagt indhold
Det planlagte faglige indhold for hvert enkelt fag og forløb indgår i undervisningsbeskrivelserne, som fremgår af studieplanen på Lectio. Studieplanerne er en oversigt over alle fag/forløb inkl. temaer, indhold og materialer (kernestof og supplerende stof).
Helhedsorienteret, tværfagligt og praksisorienteret
Undervisningens helheds- og praksisorienterede fokus giver elever og kursister mulighed at bruge deres viden i erhvervsfaglige sammenhænge således, at der er en tydelig sammenhæng mellem deres uddannelsesområde og fagenes teorier/metoder. De teoretiske dele af undervisningen tilrettelægges med en praktisk- og problemorienteret tilgang. Det sker med udgangspunkt i eksempelvis caseopgaver og med afsæt i elevernes og undervisernes praktiske erfaringer fra erhvervslivet, så teoretisk viden og anvendelsespraksis står i stærk relation til hinanden.
I det tværfaglige arbejde tænkes på tværs af fagene inden for uddannelsesområdet. Grundfagene integreres indbyrdes og med de erhvervsfaglige fag. Det her i overordnede temabaserede forløb (EO-forløb), hvor eleverne skal tænke i helheder frem for at tænke i de enkelte fag eller specifikke læringsmål. Derudover knyttes enkeltelementer fra grundfagene med det uddannelsesspecifikke fag.
Differentiering
Undervisningsdifferentiering indgår som en naturlig del i planlægningen af undervisningen på alle skolens uddannelsesområder, således at alle målgrupper tilgodeses, og alle elever og kursister bliver så dygtige, de kan.
Den organisatoriske differentiering tager udgangspunkt i elevernes og kursisternes faglige og personlige forudsætninger. Ved start af uddannelses afklares deres forudsætninger med henblik på at kunne tilbyde differentierede forløb, hvor der bliver taget hensyn til tid, indhold, faglig sværhedsgrad, interesser og ambitioner. Aarhus Business College kan på grund af den forholdsvis store volumen udbyde en bred vifte af differentierede forløb målrettet den enkelte elev eller kursist.
Den pædagogiske differentiering har fokus på materiale- og metodevalg. Den tager udgangspunkt i en systematisk indsamling af data om elevernes og kursisternes faglige niveau, undervisernes erfaring samt deres pædagogiske og faglige kompetencer. Undervisningen kobler det alment faglige med det erhvervsfaglige. Elever og kursister møder tydelige mål og arbejder praksisnært med problemorienteret indhold med stor inddragelse af virksomheder og det øvrige samfundsliv, hvor den globaliserede verdens muligheder og udfordringer gøres nærværende for eleverne. Processen omkring pædagogisk differentiering støttes af læsevejledere, talvejledere og pædagogiske konsulenter.
Uddannelsesforløbene tilpasses løbende som følge af den faglige og personlige progression, så eleverne til enhver tid udfordres og udnytter deres fulde læringspotentiale. Elevernes og kursisternes udgangsniveauer skal matche arbejdsmarkedets kompetencekrav og ruste dem til livslang læring og videreuddannelse. Det tilstræbes ligeledes at udnytte de muligheder motiverende e-læringsmiljøer indebærer, f.eks. differentieret læring, øget tilgængelighed og måling af progression.
Evaluering og bedømmelse af elever
Evaluering af elevernes faglige standpunkt og udvikling foregår gennem summativ eller formativ feedback:
Den summative evaluering anvendes for at give en statusvurdering (bedømmelse), så eleven får viden om eget fagligt standpunkt på det givne tidspunkt i forhold til de faglige mål. Der afgives ved udgangen af skoleåret afsluttende standpunktskarakter i fag, der afsluttes. Der afgives ved udgangen af skoleåret årligt standpunktskarakter for fag, der ikke afsluttes. Derudover afgives der standpunktskarakter i både afsluttende og ikke afsluttende fag en gang mere i løbet af skoleåret. Den formative evaluering anvendes for at give eleven en vurdering/vejledning til, hvad eleven kan gøre, for at standpunktet kan bevares og forbedres.
Evalueringen af undervisning
Evaluering af undervisningen sker inden for rammerne af skolens kvalitetssystem. Alle undervisere gennemfører på baggrund af et årshjul strukturerede undervisningsevalueringer med fokus på organisatorisk læring. Indsigterne fra undervisere, elever og kursister bidrager til både udviklings- og kvalitetsarbejdet lokalt og organisatorisk. Evalueringerne dokumenterer processer og indsatser, og understøtter en undersøgende professionel læringskultur, hvor undervisningens hvordan er omdrejningspunktet for udviklingen og forståelsen af god læring og god undervisning – elevernes og kursisternes læring er i centrum.
Aarhus Business College udbyder erhvervsuddannelser inden for hovedområdet kontor, handel og forretningsservice med følgende fagretninger:
Læs yderligere her: Kontor, handel og forretning (ug.dk)
Eksamen
Eksamensformer
Caseeksamen (Grundforløb EUD, EUX, EUV, EUS)
Prøveformen i grundfagene på grundforløb 1 og 2 er caseeksamen i henhold til § 10 i Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddannelserne.
Prøven indledes med en caseundervisningsdag på seks klokketimer.
Prøven tilrettelægges på grundlag af en skriftlig case om en konkret virksomhed, udarbejdet af skolen. Skolen udarbejder 5-7 opgaver til caseundervisningsdagen med udgangspunkt i fagets mål. Eleverne skal arbejde med alle opgaver på caseundervisningsdagen og aflevere individuelle besvarelser af opgaverne ved caseundervisningsdagens afslutning.
Den mundtlige eksamination påbegyndes første hverdag efter caseundervisningsdagen. Eleven eksamineres i de af opgaverne, jf. stk. 4, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen. Til de af censors valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål.
Prøven er individuel.
Eksaminationen af eleven varer ca. 30 minutter inklusive votering. Der gives en karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation.
Eksaminationsgrundlag
Eksaminationsgrundlaget er elevens caseopgave. Eleven eksamineres i de af opgaverne, som censor udpeger som grundlag for eksaminationen. Til de af censor valgte opgaver stilles yderligere to ekstra ukendte spørgsmål. Eksaminationen af eleven varer ca. 30 minutter inklusive votering. Der kan eksamineres bredt i faget, så det er muligt for eleven at demonstrere opnåelsen af fagets mål.
Bedømmelsesgrundlag
Bedømmelsesgrundlaget er en helhedsvurdering af elevens præstation under eksaminationen.
Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad elevens præstation opfylder målene i de enkelte fag og niveauer.
Fagspecifikke elementer for både eksaminationsgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier findes på hhv.:
Grundforløbsprøve (USF)
Ved afslutningen af undervisningen på grundforløbets 2. del afholdes en prøve, grundforløbsprøven. Det er prøvens formål at bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse.
Indstilling til grundforløbsprøve forudsætter, at eleven selvstændigt har udarbejdet portfolio med opgaver fra USF-forløbet, samt afleveret disposition som grundlag for den mundtlige præsentation til eksamen. Alternativt har eleven udarbejdet en synopsis på grundlag af et grundforløbsprojekt stillet af skolen. Portfolio eller synopsis skal være praktisk funderet, men behøver ikke bestå af en praktisk udført opgave.
Endelig indstilling til prøve kan ske, når skolen har godkendt portfolio og disposition, alternativt synopsis.
Prøven bedømmes bestået/ ikke bestået.
Eleven medbringer bøger og andet materiale udleveret i undervisningen samt egne noter til prøven. Er der udarbejdet portfolio medbringes denne også. Eleven har adgang til PC og projektor under prøven.
Prøvens varighed er 30 minutter inkl. votering.
Det primære eksaminationsgrundlag er eksaminandens disposition, alternativt elevens synopsis, som skal gøre det muligt for eksaminanden at demonstrere de opnåede kompetencer. For disposition og synopsis gælder, at der er foretaget en udvælgelse af de mål, som skolen ønsker behandlet i elevens præsentation.
Som supplement til det primære eksaminationsgrundlag, vil der til prøven også blive stillet spørgsmål efter tilfældighedsprincippet. Her stilles der spørgsmål efter øvrige mål, der ikke dækkes af det primære eksaminationsgrundlag.
Synopsis eller disposition fremsendes til censor før eksamination til orientering.
Det er elevens mundtlige præstation, der vurderes til eksamen.
For at bestå grundforløbsprøven forventer skolen, at eleven opfylder uddannelsens væsentligste mål og krav. Eleven skal demonstrere sin evner til at anvende fagets teori i praktiske problemstillinger inden for faget gennem løsningen af en praktisk funderet opgave. Generelt skal der være større fokus på elevens evne til at anvende teorien i praksis end på selve kendskabet til teorien.
Se yderligere i “Grundforløbsprøve. Vejledningen om national standard” her.
Prøver på det studiekompetencegivende år (EUX Business)
På det studiekompetencegivende år skal eleven gennemføre seks prøver i fag på gymnasialt niveau, hvoraf to kan være skriftlige (dansk A og engelsk B). Fagene udtrækkes ved ministeriel lodtrækning.
Alle eksaminer i grund- og valgfag fra de gymnasiale læreplaner afvikles i overensstemmelse med regler for de gymnasiale uddannelser. På det studiekompetencegivende år indgår Erhvervsområdeforløbet bestående af EO1, EO2 og endelig EOP (erhvervsområdeprojektet), hvor eleverne skal bringe fagene i spil i relation til virkelighedsnære problemstillinger, hvorigennem kontakten til og inddragelsen af de lokale og nationale virksomheder intensiveres.
Se yderligere fagspecifikke elementer herunder bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier her.
Fagprøven
Ved uddannelsens afslutning aflægger eleven en afsluttende prøve, fagprøven. Fagprøven har til formål at evaluere elevens opnåede faglige kompetencer (mål) inden for det pågældende fagområde og at vise, at eleven er i stand til at anvende denne viden ved løsning af en given opgave.
Sigtet med fagprøven er, at eleven skal kunne formulere en idé, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset arbejdsområde på praktikstedet.
Elever overføres automatisk til senest nye bekendtgørelse, såfremt de opfylder evt. overgangskrav.
Eksaminationsgrundlaget er elevens skriftlige rapport, som også er dokumentation for fagprøveforløbet.
Bedømmelsesgrundlag for Detail, handel & Event: Bedømmelsesgrundlaget er elevens præstation under den mundtlige fremlæggelse samt efterfølgende eksamination.
Kontor: Bedømmelsesgrundlaget er baseret på en helhedsvurdering af elevens afleverede skriftlige dokumentation, elevens mundtlige fremlæggelse af sin dokumentation og elevens præstation under den efterfølgende mundtlige eksamination.
Elever overføres automatisk til senest nye bekendtgørelse såfremt de opfylder evt. overgangskrav.
Se fagprøvens bedømmelseskriterier her.
Tilrettelæggelse
Skolen planlægger og gennemfører prøver og eksaminer. Eleven informeres i god tid inden eksamen og i overensstemmelse med de ministerielt udmeldte datoer for offentliggørelse. Opgaver til eksamen stilles som udgangspunkt af skolen medmindre der er tale om skriftlige opgaver stillet af Undervisningsministeriet.
Skolen udpeger censorer ud fra de fastlagte krav for uddannelserne. I særlige tilfælde benytter skolen beskikkede censorer efter Undervisningsministeriets retningslinjer. Eksaminator er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden. Skolen kan dog udpege anden eksaminator i særlige tilfælde – eksempelvis ved sygdom eller anden forfald. Der udarbejdes undervisningsbeskrivelser for alle grundfag og gymnasiale fag. Undervisningsbeskrivelserne bekendtgøres for elever og censorer forud for eksamen.
Tilmelding til prøve (eksamen) sker ved tilmeldingen til uddannelsen eller uddannelseselementet. Eventuel framelding skal senest ske 5 skoledage før sidste undervisningsgang. Ved senere framelding betragtes det som et prøveforsøg. Eksaminanden kan deltage i samme prøve to gange. Under særlige omstændigheder og usædvanlige forhold kan skolen give tilladelse til 1 prøvegang mere. Beståede prøver kan dog ikke tages om. Ny eksamen kan resultere i en lavere karakter.
Prøven (eksamen) er påbegyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, titlen, forberedelsesmaterialet eller lign. Dette gælder også, når dele eller hele eksaminationsgrundlaget udarbejdes som del af undervisningstiden.
Eksaminator leder eksaminationen, der skal foregå som en dialog mellem eksaminand og eksaminator. Eksaminator afdækker eksaminandens faglige bredde og dybde gennem uddybende eksamination. Under eksaminationen og voteringen tager eksaminator og censor noter om præstationer og karakterfastsættelsen, som opbevares i et år.
Eksaminandens præstation vurderes individuelt af eksaminator og censor. Ved afslutning af censuren anføres bedømmelsen straks på karakterlisten og eksaminanden modtager bedømmelse og begrundelse.
Skolen giver adgang til eksamen ud fra en konkret vurdering af om eleven har gennemført undervisningsforløbet og afleveret de stillede opgaver og projekter i løbet af den forudgående undervisning.
Karaktergivning
Karakterer afgives efter 7-trins-skalaen.
Bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” anvendes i enkelte fag og faglige områder – se bedømmelsesplan for de enkelte forløb. Der skal være opnået ”Bestået” ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” er anvendt.
Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis eleven opnår mindst karakteren 02 eller opnået bedømmelsen ”Bestået”. Indgår der flere karakterer i faget, er beståelseskravet først opfyldt hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.
Ved bedømmelse af mundtlige prøver og projekter fastsættes karakteren efter drøftelse mellem censor og eksaminator. Hvis de ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter.
Sygeeksamen
Ved dokumenteret sygdom har eleven ret til en ny eksamen. Det påhviler eleven at fremskaffe og betale for lægeattest eller andet, der dokumenterer sygdom på tidspunktet for eksamen. Den nye eksamen skal afholdes hurtigst muligt og senest når den pågældende prøve i faget igen afvikles på skolen.
Ved tilmelding til syge- eller omprøve skal der betales et depositum på kr. 500,00 per fag. Ved aktiv deltagelse i sygeeksamen tilbagebetales depositum.
Reeksamen
Hvis en elev af andre årsager end sygdom udebliver fra eksamen eller kommer for sent, afgør skolen om eleven tilbydes en reeksamination. En reeksamination afvikles efter samme regler som en sygeeksamen.
Klage
Klager over forhold ved prøver og eksamen skal indgives af eksaminanden til skolen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen indgives af forældremyndighedsindehaver. Eksaminanden har ret til at få udleveret kopi af egne skriftlige opgavebesvarelser og at de ved mundtlig eksamen tildelte spørgsmål.
Eventuel klage vedrørende eksamen skal indgives til skolens ledelse senest 2 uger efter at bedømmelsen af prøven er gjort bekendt.
Klagen kan vedrøre:
Hvis opgaverne er stillet af Undervisningsministeriet, videresender skolen straks klagen, der er begrundet i pkt. 1, til ministeriets afgørelse eventuelt ledsaget af skolens udtalelse.
Hvis opgaverne er stillet af skolen, tager skolen stilling til om klagen skal fremmes eller afvises.
Klagen fremmes af skolen og derfor forelægges klagen straks for eksaminator og censor med anmodning om at afgive en udtalelse inden for to uger. Bedømmerne skal hver for sig afgive udtalelse. Skolen forelægger udtalelserne for klageren, der gives lejlighed til at fremkomme med eventuelle kommentarer inden for én uges frist.
På grundlag af de afgivne udtalelser fra bedømmerne og klageren træffer skolen en afgørelse senest to måneder efter modtagelse af klagen. Eventuel fravigelse af denne frist meddeles klageren. Skolens afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan indeholde:
Afgørelsen meddeles klageren. Skolen informerer eksaminator og censor om afgørelsen.
Ombedømmelse eller omprøve skal findes sted snarest muligt efter skolens har meddelt afgørelse. Omprøve kan resultere i en lavere karakter, mens ombedømmelse ikke kan resultere i en lavere karakter. Ombedømmelse og omprøve kan kun ske ved elevens ønske og dette skal meddeles skolen senest to uger efter afgørelse. Ved ombedømmelse og omprøve udpeges nye bedømmere.
Klagen kan afvises som åbenbar grundløs. Det skal ske i eksempelvis sager hvor klagefristen er overskredet, at klageren ikke er klageberettiget, klagen er helt ubegrundet, klagen vedrører andre forhold end eksamen mv.
Ved klager over standpunktskarakterer, skal de indgives skriftligt til skolens senest 5 dage efter offentliggørelse.
Klager over skolens afgørelser i retslige spørgsmål kan af eleven indbringes for Kvalitet og Tilsynsstyrelsen. Retslige spørgsmål vedrører ikke bedømmelsen, men alene forhold, hvos skolen har tilsidesat reglerne i forbindelse med sin afgørelse. Klagen indgives til skolen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på én uge. Skolen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til skolen er to uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
Meritregler
Skolen kan i henhold til Bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser kap. 12 give hel eller delvis merit for elever på det studiekompetencegivende forløb. Merit gives med afsæt i ækvivalens eller ved substitution (jf. reglerne).
Når eleven har tilmeldt sig uddannelsen tilgår ansøgningen skolens studievejledning. Skolen gennemfører derefter kompetencevurdering af eleven. Studievejlederen gennemlæser ansøgningen og indkalder altid til en uddybende samtale inden skolestart.
Forud for udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan foretages følgende vurderinger:
Reelle kompetencer vurderes på baggrund af formelle, ikke-formelle og uformelle kompetencer. Formelle kompetencer det eleven har papir på eksempelvis folkeskolens afgangseksamen. Ikke-formelle kompetencer er det der på anden vis kan dokumenteres eksempelvis i forbindelse med job eller foreningsliv. Uformelle kompetencer er det eleven har tilegnet sig andre steder eksempelvis fra almene interesser, medier og litteratur.
Studievejlederen skal på baggrund af de reelle kompetencer vurdere, hvorvidt eleven kan matche uddannelsens faglige krav og om sprogkundskaberne er tilstrækkelige. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven og hvorvidt eleven vurderes til at kunne gennemføre uddannelsen.
Slutteligt skal det vurderes, hvorvidt elevens mulighed for at gennemføre kan øges gennem forskellige tiltag herunder specialpædagogisk støtte, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder.
Skolen gennemfører altid en initial screening af alle elever med henblik på afdækning af sproglige og matematiske forudsætninger. Dette skal dels støtte vurderingen af elevernes kompetencer og behovet for organisatorisk og pædagogisk undervisningsdifferentiering. I tilrettelæggelsen af undervisningen tages hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger. Eleverne inddrages i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold i overensstemmelse med elevens personlige uddannelsesplan.
Kompetencevurderingen skal være afsluttet senest to uger efter, at eleven har påbegyndt uddannelse på skolen.
For elever over 25 (EUV) skal uddannelsen indledes med en systematisk realkompetencevurdering. Uddannelsen indledes med en kompetencevurdering som foretages af skolens studievejleder. Kompetencevurderingen har en varighed på mellem 0,5 og 10 dage og er en del af skoleundervisningen. Herefter udarbejdes der en individuel uddannelsesplan. Gennem realkompetencevurderingen afklares det, hvilke af uddannelsesvejene i euv, den voksne følger (Jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser).
Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed en uddannelsesplan forud for påbegyndelsen af undervisningen (jf. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser). Skolen gennemfører i den forbindelse en kompetencevurdering for samtlige elever og udarbejder på det grundlag sammen med eleven uddannelsesplanen.
På de merkantile erhvervsuddannelser sondres der grundlæggende mellem to forløb. De betegnes som henholdsvis EUX Business og EUD Business.
EUD Business er den korteste vej til en læreplads og et arbejde. Den består af tre dele: GF1 og GF2 af hver 20 ugers varighed (½ år) og en læretid i en virksomhed i 2 år. Elever, der ikke kommer direkte fra grundskolen (senest 2 år efter afsluttet folkeskole) er enten fritaget for GF1 eller skal følge andre introducerende forløb.
EUX Business er en erhvervsfaglig studentereksamen, som kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. Forløbet består 4 dele: GF1 og GF2 af hver 20 ugers varighed, et studieår og en læretid i en virksomhed i 2 år
Undervisningen på grundforløb GF1
Grundforløbets 1. del omfatter introducerende, bred og almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression, så elever får opbygget deres kompetencer og bliver afklarede om deres uddannelsesvalg.
Undervisningen i grundforløbets 1. del forankres i holdundervisning til udvikling af et fagligt og socialt fællesskab.
Grundforløbets 1. del indeholder både grundfag og erhvervsfag.
Forløbet varer 20 uger.
Undervisningens på grundforløb GF2
Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb og anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål.
Undervisningen er en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Grundforløbets 2. del indeholder undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb.
Grundforløbets 2. del indeholder både grundfag og uddannelsesspecifikke fag.
Undervisningen på det studiekompetencegivende forløb
Det studiekompetencegivende forløb (EUX) bygger videre på grundforløbene og er tilrettelagt med henblik på, at eleverne skal videre i et hovedforløb inden for Handel, Detail, Kontor eller Event.
Undervisning på det studiekompetencegivende forløb er koncentreret om og bygger videre på de grundfagene fra gf1 og gf2. Indholdet og udbud er afstemt, så det opfylder bestemmelserne for valg af fag og niveauer efter Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser og Bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for eux-forløb.
Derudover indgår der i undervisningen på det studiekompetencegivende forløb en pulje på 80 timer for den enkelte elev, hvorfra skolen kan fordele timer til fag eller faglige aktiviteter, hvor eleven vurderes at have behov for en særlig indsats sammen med en lærer eller for særlige talentindsatser.
For at sikre den faglige sammenhæng, progression og ikke mindst understøtte den skriftlige dimension fra grundforløbets 2. del til det studiekompetencegivende år har skolen valgt at strække 80-timers puljen allerede fra grundforløbets 2. del.
Eleverne afslutter det studiekompetencegivende år med Erhvervsområdeprojektet (EOP), hvori der skal indgå mindst et gymnasialt fag på A- eller B-niveau i kombination med et eller flere fag fra fagrækken, som afslutningsvis skal forsvares mundtligt. Formålet med Erhvervsområdeprojektet er at øge sammenhængen mellem de erhvervsfaglige og gymnasiale dele i uddannelsen herunder styrke eleverne skriftlige og generelle studiekompetencer.
Studiekompetencegivende forløb indeholder gymnasiale fag og niveauer samt enkelte fag fra de erhvervsfaglige uddannelser.
Forløbet varer 40 uger.
Læreplaner for både eud- og eux-elever på grundforløbet (GF1 og GF2)
Fagbilag og vejledninger | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk)
https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/valgfag-laereplaner-2017
Fagbilag og vejledninger: https://uvm.dk/erhvervsuddannelser/undervis-ning-og-laeringsmiljoe/grundfag/fagbilag-og-vejledninger
Afsætning B + A
International økonomi B
https://uvm.dk/gymnasiale-uddannelser/fag-og-laereplaner/laereplaner-2017/hhx-laereplaner-2017
Informatik B
Virksomhedsøkonomi B
Erhvervsområdet
Det lærepladssøgende arbejde på EUD og EUX forløber forskelligt alt efter varigheden af den enkelte elevs forløb på skolen. Elevens lærepladssøgende arbejde understøttes af skolens erhvervscenter samt elevens kontaktlærer og faglærere uanset forløbets varighed.
For elever med 20 uger på skolen (EUD GF2) påbegyndes det lærepladssøgende arbejde ved opstart på forløbet. Forud for opstart har eleven været til indslusningssamtale, hvor der blandt andet er pågået en vurdering af, hvorvidt det er realistisk, at eleven kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
For elever med 40 uger på skolen (EUD GF1 + GF2) påbegyndes det lærepladsforberedende arbejde på GF1 i forbindelse med erhvervsfagene, og det lærepladssøgende arbejde påbegyndes umiddelbart efter opstart på GF2.
For elever med EUX med adgang til GF1, dvs. 80 uger på skolen, påbegyndes det lærepladsforberedende arbejde på GF1 i forbindelse med erhvervsfagene, og det lærepladssøgende arbejde iværksættes på det studiekompetencegivende forløb, og i særdeleshed i de sidste 20 uger.
For elever med EUX uden adgang til GF1, dvs. 60 uger på skolen, påbegyndes det lærepladsforberedende arbejde på GF2, og det lærepladssøgende arbejde iværksættes på det studiekompetencegivende forløb, og i særdeleshed i de sidste 20 uger.
EUV Business er forløb, der er målrettet personer på 25 år eller derover. Uddannelsesforløbet tilrettelægges ud fra en konkret vurdering af den enkeltes kompetencer. Varighed og fagsammensætning afhænger derfor af de tidligere erhvervede kompetencer. Kompetencevurderingen foretages før påbegyndelse af uddannelse.
EUV indeholder både grundfag og uddannelsesspecifikke fag.
Forløbet varer op til 20 uger.
Undervisningen på EUV
Online
Det er muligt at tage EUV Business online. Undervisningen og vejledningen samt feedback foregår online, som skaber rum for fleksibilitet i forhold til tid og sted. Både materialer og platform er udviklet specielt til online.
Oversigt over læreplaner
Det lærepladssøgende arbejde
Det lærepladssøgende arbejde på EUV forløber forskelligt alt efter varigheden af den enkelte elevs forløb på skolen. Elevens lærepladssøgende arbejde understøttes af skolens erhvervscenter samt elevens kontaktlærer og faglærere uanset forløbets varighed.
For elever med 20 uger på skolen påbegyndes det lærepladssøgende arbejde ved opstart på forløbet. Forud for opstart har eleven været til indslusningssamtale, hvor der blandt andet er pågået en vurdering af, hvorvidt det er realistisk, at eleven kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
For elever med mindre end 20 uger på skolen påbegyndes det lærepladssøgende arbejde inden opstart på forløbet og umiddelbart kort efter ansøgning. Det er et selvstændigt mål, at eleven bringes så tæt på en uddannelsesaftale inden opstart, at det kan vurderes som realistisk, at eleven ved opstart på grundforløbet kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Alternativt må eleven forvente at skulle udskyde opstart til efterfølgende forløb.
EUS er et særligt tilrettelagt forløb for STX-, HF- og HTX-studenter. Forløbet kvalificerer studenterne til en erhvervsuddannelse. Efter de 5 uger kan eleven fortsætte på hovedforløbet, som består af 1-2 års elevtid i virksomheden kombineret med skoleophold.
EUS indeholder både grundfag og uddannelsesspecifikke fag.
Forløbet varer 5 uger.
Undervisningen på EUS
Undervisningen er en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb og har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. EUS-forløbet indeholder undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov og muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene og personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb.
Onlineforløb
EUS foregår online. Undervisningen og vejledningen samt feedback er online. Det skaber rum for fleksibilitet i forhold til tid og sted. Både materialer og platform er udviklet specielt til onlineundervisning.
Elevens lærepladssøgende arbejde understøttes af skolens erhvervscenter samt elevens kontaktlærer og faglærere uanset forløbets varighed.
Ny Mesterlære-modellen er et tilbud til de elever og arbejdsgivere, som ønsker en mere fleksibel tilrettelæggelse af grundforløbet end det traditionelle forløb giver mulighed for. Med afsæt i en drøftelse mellem elev, skole og virksomhed fastlægges elevens uddannelsesplan med hensyn til indhold og varighed.
Ny Mesterlære indeholder både grundfag og uddannelsesspecifikke fag.
Forløbet kan vare op til 1 år inden for detail, handel og event afhængig af elevens forudsætninger. Det er muligt at tage Ny Mesterlære indenfor kontoruddannelserne. Her vil forløbet normalt have en varighed på op til 2 år, hvor det ene år er fuldtidsundervisning på skolen. Det skyldes, at eux kræver gymnasiale fag og eksaminer, der normalt ikke kan tages i virksomhederne.
Den praktiske oplæring
Forløbet skal bidrage til, at eleven opnår de for uddannelsens fastlagte mål til opnåelse af kvalifikation til hovedforløbet. Dette vil ske som en vekselvirkning mellem skolegang og praktiks oplæring i virksomheden. Skolegangen og målene i den praktiske oplæring fastlægges som et led i trepartsmødet og vil fremgå af uddannelsesplanen. Undervejs i forløbet er skole, elev og virksomhed i tæt dialog om elevens faglige progression.
Skolen vil løbende foretage vurdering af elevens faglige udvikling. Om nødvendig kan skolen foretages revision af uddannelsesplanen.
Afviklingen af skoledelen fastlægges af skolen og indgår som del af elevens uddannelsesplan.
Den praktiske prøve
Forløbet afsluttes med en praktisk prøve. Den praktiske prøve har et tværfagligt afsæt, hvor eleven med udgangspunkt i problemstillinger fra virksomheden demonstrerer problemløsning ved inddragelse af uddannelsens fag og kompetencer. Prøvens udgangspunkt er en opgave med tilhørende besvarelse (synopsis) som eleven har udarbejdet og afleveret inden prøvedagen. Ved prøven medvirker skolens eksaminator og den oplæringsansvarlige eller anden repræsentant fra virksomheden. Prøven vurderes som bestået/ikke bestået og indgår i skolens samlede vurdering af elevens opfyldelse af målene for uddannelsen.
Eleven får et Ny Mesterlærebevis for det gennemførte forløb, som træder i stedet for grundforløbsbeviset.
Det uddannelsesspecifikke fag (USF) er brancherettet og sikrer, at eleven opnår viden, færdigheder og kompetencer, som de faglige udvalg har fastsat som overgangskrav til hovedforløbet i uddannelsen.
USF indgår i det samlede forløb for GF2. Faget har fokus på elevens faglige progression og anvendelse af viden og færdigheder på praktiske problemstillinger. Igennem faget skal eleven udvikle kompetencer til at vælge og anvende fagligt funderede metoder til at løse arbejdsopgaver i konkrete og overskuelige praktiske sammenhænge. Derudover skal eleven lære at forstå og anvende faglig dokumentation og faglig kommunikation (begreber) for at kunne kommunikere med andre fagpersoner om løsning af konkrete problemstillinger.
Igennem USF får eleven en praksisnær ramme med mulighed for at anvende kompetencer, som er tilegnet sig i andre fag. Den faglige proces er en kombination af klasseundervisning, procesvejledning og selvstændigt arbejde med fokus på en projektorienteret arbejdsform. I faget arbejder eleven med en selvvalgt idé, eller en række opgaver, der i praksis retter sig imod elevens elevplads eller ønskede elevplads (branchespecifikt).
Dokumentation
Eleven skal udarbejde praksisnære opgaver og samle relevante elementer fra faget i en port folio.
Grundforløbsprøven
Se mere om grundforløbsprøven her under afsnittet “Grundforløbsprøven (USF)”
USF Detail
Eleven får til opgave at tage afsæt i en detailvirksomhed, som de selv ønsker at etablere eller en allerede kendt virksomhed. I forløbet indgår analyse af butikken herunder et bredt fokus på økonomi- og forretningsforståelse, salg og service, digitalmarkedsføring, formidling, handelsregning, værdiskabelse og afsætningskanal, opgaver og funktioner samt digital databehandling.
USF Event
Eleven får til opgave at tage afsæt i en selvvalgt virksomhed med indledende analyser af eksempelvis virksomhedens idégrundlag, målgruppe/-r og organisering. For den valgte virksomhed skal eleverne etablere en selvvalgt event – og kunne redegøre for alle delaspekter i forbindelse med etableringen. I forløbet indgår overvejelser i forhold til kommunikation, herunder også personlig fremtræden, ideudvikling, projektstyring og udvikling af forretningsforståelse.
USF Handel
Eleven får til opgave at tage afsæt i en handelsvirksomhed, hvor der dels fokuseres på virksomhedens placering i forhold til omverdenen, herunder i værdi- og forsyningskæden, dels fokuseres på de konkrete arbejdsopgaver, som ligger i en virksomhed, herunder databehandling, digital kommunikation og formidling, kalkulationer og salgsstrategier. I forløbet indgår digital databehandling, økonomi- og forretningsforståelse, handelsregning, værdi- og forsyningskæden, salg og service og kommunikation, digital markedsføring og formidling i B2B.
USF Kontor
Eleven får til opgave at tage afsæt i en konkret virksomhed og arbejde med virksomhedens kommunikation, databehandling og fokus på kvalitet og service. Undervejs i analysen skal eleverne endvidere komme med bud på forbedringer, hvor de konkret skal konstruere den ”nye” kommunikation, som fx kan være bud på ny hjemmeside, nye brevskabeloner, ny designmanual osv. I forløbet indgår digital databehandling, kommunikation og digital markedsføring, grundlæggende handelsregning, salg og service samt værdi- og forsyningskæder.
Detailuddannelsen er styret af en række overordnede kompetencer, som eleven skal opnå. Kompetencemålene er beskrevet i Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelsen med specialer (retsinformation.dk).
Opnåelse af kompetencerne sker i en vekselvirkning mellem skole og praktik. Kompetencer, viden og færdighedsmål kan overordnet beskrives som:
Specialet uddanner elever til at kunne løse opgaver inden for butiksdrift, kundeservice, butikskoncept, salgsteknikker og markedsføring.
Specialets struktur
Praktikken varer 2 år og omfatter 9-13 ugers skoleophold inklusive fagprøven, hvor eleven deltager i specialefagsundervisning. Skoleopholdene består af 8 ugers bundne fag samt valgfri specialefag i op til 4 uger. Derudover er der mulighed for erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger.
Ved indgåelse af praktikaftale med en virksomhed regnes de 3 første måneder som prøvetid, hvor eleven og virksomheden kan se hinanden an.
Brancheprofiler
Blomsterdekoratør
For at blive faglært blomsterdekoratør skal man gennemføre et 2-årigt forløb. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den blomsterbutik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene får eleven kendskab til indkøb og pasning af blomster. Derudover er der undervisning i binderiteori.
Byggemarked/almen (fagpprøve fag nr. 07826)
For at blive faglært i et byggemarked skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i byggemarked. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i det byggemarked, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Byggemarked/farve (fagpprøve fag nr. 07826)
Forbrugerelektronik/hårde hvidevarer (fagprøve nr. 07842)
For at blive faglært indenfor forbrugerelektronik/hårde hvidevarer, skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale indenfor forbrugerelektronik og hvidevarer. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den el- og hårde hvidevarebutik hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender
Guld, sølv & ure (fagprøve fag nr. 07830)
For at blive faglært salgsassistent inden for guld/sølv/ure, skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i Guld, sølv & ure. Specialet er en praktisk orienteret vekseluddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den guldsmedbutik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til materialer, produktionsmetoder og produktbeskrivelser.
Isenkræmmer (fagprøve nr 0831)
For at blive faglært isenkræmmer skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i isenkram. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den isenkrambutik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Køkken, bad & garderobe (fagprøve nr 11223)
For at blive faglært køkkensælger skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i Køkken, bad & garderobe. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den køkkenbutik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Materialist (fagprøve nr 07833)
For at blive faglært materialist skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i legetøj. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den butik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til sundhed og velvære, kosmetik, salg og kunderådgivning.
Møbelhandler (fagprøve nr 07834)
For at blive faglært møbelhandler skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i møbler. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den møbelbutik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Salgsassistent u/profil (fagprøve nr. 07821)
For at blive salgsassistent skal du gennemføre et 2-årigt forløb. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den butik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven evner til at kunne løse alle almindeligt forekommende opgaver i en butik.
Specialet Salgsassistent gennemføres hovedsagelig i butikker med et blandet sortiment eller butikker, som ikke har tilknytning til en bestemt branche eller kæde.
Skohandler & lædervarer (fagprøve nr 07837)
For at blive faglært skohandler skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i sko og læder. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den sko- eller lædervare butik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Sportshandler (fagprøve nr 07838)
For at blive faglært i sportsbranchen skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i sport og fritid. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den sportsbutik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Tekstil (fagprøve herretekstil nr 07824 – fagprøve dametekstil nr 07825)
For at blive faglært tekstilhandler skal man gennemføre et 2-årigt forløb som salgsassistent med speciale i tøj. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den tøjbutik, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Specialet Salgsassistent – tekstil gennemføres hovedsageligt i butikker med blandet sortiment eller butikker, som ikke har tilknytning til en bestemt branche eller kæde.
Digital Handelsuddannelsen er styret af en række overordnede kompetencer, som eleven skal opnå. Kompetencemålene er beskrevet i Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelsen med specialer (retsinformation.dk) og Bekendtgørelse om handelsuddannelsen med specialer (retsinformation.dk)
Specialet uddanner elever inden for digital handel, herunder købsadfærd, dataanalyse og digital forretningsforståelse
Praktikken varer 2 år og omfatter 8-12 ugers skoleophold inklusive fagprøven, hvor eleven deltager i specialefagsundervisning. Skoleopholdene består af 8 ugers bundne fag samt valgfri specialefag i op til 4 uger. Derudover er der mulighed for erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger.
Digital markedsføring 1 og 2 undervises på ekspertniveau, og det vil mod et eksamensgebyr være muligt at gå til eksamen på erhvervsakademi-niveau og modtage 10 ECTS-points. Eksamen foregår ved Erhvervsakademi Aarhus.
Eventkoordinator er styret af en række overordnede kompetencer, som eleven skal opnå. Kompetencemålene er beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til eventkoordinator (retsinformation.dk).
Specialet har i alt 8 – 12 ugers skoleophold inkl. den afsluttende fagprøve, hvoraf der er 4 obligatoriske skoleophold 2-3 valgfrie valgfag, som skal sikre at eleven får en relevant profil i forhold til virksomheden.
Mulighed for erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger.
Handelsuddannelsen er styret af en række overordnede kompetencer, som eleven skal opnå. Kompetencemålene er beskrevet i Bekendtgørelse om handelsuddannelsen med specialer (retsinformation.dk). Opnåelse af kompetencerne sker i en vekselvirkning mellem skole og praktik. Kompetencer, viden og færdighedsmål kan overordnet beskrives som:
Praktikken varer 2 år og omfatter 8-12 ugers skoleophold inklusive fagprøven, hvor eleven deltager i specialefagsundervisning. Skoleopholdene består af 6 ugers bundne fag samt valgfri specialefag i op til 4 uger. Derudover der mulighed for erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger.
Handelsassistent – salg
For at blive faglært handelsassistent skal man gennemføre et 2-årigt forløb. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale.
Specialet uddanner elever inden for handel med særlig fokus på salg til at eleven opnår relevant viden og færdigheder inden for planlægning og varetagelse af arbejdsopgaver i forhold til en virksomheds handelsfunktioner, branchekendskab, samt gennemføre og evaluere kampagner og marketingsaktiviteter.
Specialet er retter sig mod virksomheder, der beskæftiger sig med salg af produkter og/eller serviceydelser til andre virksomheder (B2B). I teori såvel som i praksis er der fokus på at finde og levere de ydelser, som tilfører kunderne værdi, og fastsætte værdiens betydning for virksomhedens økonomi.
Handelsassistent – træ (fagprøve nr 07813)
For at blive faglært indenfor trælast skal man gennemføre et 2-årigt forløb som handelsassistent med speciale i trælast. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Specialet uddanner elever inden for handel med særlig fokus på trælast til at eleven får kendskab til varens vej fra producent til forbruger samt blive præsenteret for produkterne, der forhandles i en trælast.
Handelsassistent – værktøj (fagprøve nr 07814)
For at blive faglært indenfor værktøj, skal man gennemføre et 2-årigt forløb som handelsassistent med speciale i værktøj. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til branchens produkter og til de materialer, producenterne anvender.
Specialet uddanner elever inden for handel med særlig fokus på trælast til at eleven får kendskab til butiksdrift, kundeservice, butikskoncepter, merchandising, salgsteknikker og markedsføring.
Indkøbsassistent
For at blive faglært indkøbsassistent, skal man gennemføre et 2-årigt i en virksomhed. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale.
Specialet uddanner elever inden for indkøb med fokus på strategi, planlægning og driftsopgaver herunder budgetlægning, kontrol af varelager- og beholdning samt sammenligning af priser og kvalitet.
Kontoruddannelsen er styret af en række overordnede kompetencer, som eleven skal opnå. Kompetencemålene er beskrevet i Bekendtgørelse om kontoruddannelsen med specialer (retsinformation.dk). Opnåelse af kompetencerne sker i en vekselvirkning mellem skole og praktik. Kompetencer, viden og færdighedsmål kan overordnet beskrives som:
Praktikken varer 2 år og omfatter mellem 7 – 15 ugers skoleophold inklusive fagprøven, hvor eleven deltager i specialefagsundervisning. Derudover der mulighed for erhvervsrettet påbygning i op til 4 uger.
Administration
For at blive faglært administrativ medarbejder skal man gennemføre et 2-årigt forløb om kontor med speciale i administration. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til en bred vifte af administrative og forretningsmæssige funktioner i virksomheder.
Specialet uddannelser elever til at løse opgaver inden for internt og ekstern kommunikation, mødeplanlægning, procesbeskrivelse, projektkoordinering, økonomi, kundekontakt, ordrebehandling, indkøb, anvendelse af IT-systemer mv.
Skoleopholdene består af 3 ugers bundne fag samt valgfri specialefag i op til 7 uger.
Lægesekretær
For at blive faglært lægesekretær skal man gennemføre et 2-årigt forløb om kontor med speciale i lægesekretær. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven teoretiske færdigheder der kræves, for at blive en faglig kompetent lægesekretær. På praktikstederne vil man indgå i tværfaglige behandlerteams.
Specialet uddanner elever til at løse opgaver inden for administrative hovedområder på sygehus/hospital eller i alment lægepraksis/lægehus herunder sundhedsadministration, kommunikation og digitalisering, anatomi, patologi og psykologi samt økonomi, kommunikation og konflikthåndtering.
Jobbet som lægesekretær indebærer teknisk og administrativt arbejde. Det betyder, at du som elev skal lære at varetage opsamling og elektronisk arkivering af medicinske data, journalskrivning, økonomistyring, personaleadministration og kvalitetssikring.
Skoleopholdene består af 9 ugers bundne fag samt valgfri specialefag i 5 uger. Hvis du er fyldt 25 år, når du starter, skal du kun have 3 ugers valgfag.
Offentlig administration
For at blive faglært administrativ medarbejder i det offentligt skal man gennemføre et 2-årigt forløb om kontor med Offentlig administration. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til administrative funktioner inden for den offentlige sektor i både stat, region og kommune
Specialet uddanner elever til at løse opgaver inden for kommunikation og formidling til borgerne, lovgivning, sagsbehandling og opbygning af den offentlige forvaltning samt kendskab til offentlig økonomi, EU, personlig fremtræden, konflikthåndtering og dataindsamling.
Revisor
For at blive faglært revisor skal man gennemføre et 2-årigt forløb om kontor med speciale i revision Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til at en bred vifte af opgaver på et regnskabskontor.
Specialet uddanner elever til at løse regnskabsopgaver herunder årsopgørelser, forberedelse og færdiggørelse af regnskabsmateriale og gennemgang af virksomheders og institutioners økonomi.
Skoleopholdene består af 5 ugers bundne fag samt valgfri specialefag i op til 5 uger.
Spedition og Shippinguddannelse
For at blive faglært speditør skal man gennemføre et 2-årigt forløb om kontor med speciale i spedition og shipping. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til en bred vifte transportopgaver inden for speditions- og shippingbranchen.
Specialet uddannelser elever til selvstændigt at løse transportopgaver og opnå viden inden relevante retslige regler, kulturelle og geografiske forhold samt kundekontakt.
De første fire uger er obligatoriske fag, hvor du kan vælge speciale indenfor:
Økonomiassistent
For at blive faglært økonomiassistent skal man gennemføre et 2-årigt forløb om kontor med speciale i økonomi. Specialet er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i den virksomhed, hvor eleven har indgået en uddannelsesaftale. På skoleopholdene opnår eleven kendskab til at en bred vifte af opgaver på et regnskabskontor.
Specialet uddanner elever til løse opgaver inden for indtægter/udgifter, lønninger, debitor- og kreditorbogholderi og fakturering samt kundeservice, præsentationsteknik og kommunikation.
Undervisningen på Hovedforløbet er tilrettelagt, så samspillet mellem oplæringen i virksomheden og skoleundervisningen bedst muligt understøtter elevens faglige progression.
Skoleundervisningen tager afsæt elevernes erfaringer og viden fra virksomhederne. De enkelte uddannelser tilrettelægges med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse. Skoleundervisningen er under hele uddannelsesforløbet tilrettelagt på og gennemført på en helhedsorienteret måde og omfatter både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at:
Hent oversigten over fag ved at klikke her.
Skoleoplæring er et uddannelsesforløb, hvor elever bliver oplært i skoleoplæringscentret i et tværfagligt miljø bestående af 3 uddannelsesretninger (kontor, handel og detail) i tæt samarbejde med andre merkantile erhvervsskoler og det lokale erhvervsliv. Elever i skoleoplæring sikres en faglig solid uddannelse og de bedste betingelser for opnåelse af en ordinær læreplads.
Elever kan søge optagelse i skoleoplæring ud fra 3 kriterier
Alle elever der søger optagelse i skoleoplæring, gennemfører følgende proces
Elever med et bevis for gennemført adgangsgivende grundforløb kan, hvis øvrige betingelserne er opfyldt, optages til oplæring i skoleoplæringscentret umiddelbart efter, at grundforløbet er afsluttet. Kravet om afsluttet adgangsgivende grundforløb, kan opfyldes gennem anden undervisning, som er gennemført inden for de seneste 2 år i henhold til Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser.
Elever med bevis for EUX 1. del kan benytte deres skiftekompetence, hvis de søger optagelse i skoleoplæringscentret. Elever kan dog ikke optages i skoleoplæring, hvis der er gået mere end en måned fra afslutningen af EUX 1. del, uanset om eleven vil fortsætte i samme uddannelse eller skifte til en af de andre.
Elever med bevis for HHX der søger optagelse på de merkantile erhvervsuddannelser, er fritaget for grundforløbet og kan optages til skoleoplæring inden for 2 år efter afsluttet HHX.
En elev, der uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale, kan efter en konkret vurdering optages i skoleoplæring. Elever kan dog ikke optages, hvis spørgsmålet om, hvorvidt ophævelsen skyldes misligholdelse fra elevens side, er indbragt for det faglige udvalg eller Tvistighedsnævnet. Fra optagelsen skal eleven opfylde alle øvrige krav for oplæring for skoleoplæring.
Ansøgnings- og optagelsesproceduren varetages af skoleoplæringscentret for skolen egne elever. Skolen kan optage elever, der har opnået kvalifikation på andre skoler, når der mellem skolerne er indgået aftale herom. Skoleoplæringscentret har indgået samarbejdsaftaler med flere merkantile erhvervsskoler, der ikke selv udbyder skoleoplæring. Eleven bliver orienteret om samarbejdsaftalens betydning i forhold til de 5 punkter der er beskrevet i Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
Skoleoplæringscentret vejleder eleven om betingelserne for optagelse til skoleoplæring og rådgiver eleven om, hvordan de opfylder betingelser indtil tidspunktet for afgørelsen om optagelse. Når eleven er optaget, indkaldes eleven til et obligatorisk informationsmøde om skoleoplæring. Eleven bliver indkaldt med mindst én uges varsel. Mødet kan afholdes indtil to uger før, og skal være afholdt senest en uge efter afslutningen af grundforløbet. Hvis eleven ikke overholder mødepligten, kan eleven ikke optages til skoleoplæring. Der afholdes også online informationsmøder, som er rettet mod de elever, der følger et online forløb. Efter elevens deltagelse er registreret, og skoleoplæringscentret har modtaget elevens elektroniske tilmeldingsblanket, indkaldes eleven til optagelsessamtale.
For at kunne optages i skoleoplæring, skal eleven fra grundforløbets afslutning kunne dokumentere følgende i den personlige uddannelsesplan
Til optagelsessamtalen skal eleven vise egen profil og aktivitet på Lærepladsen.dk. I den forbindelse skal eleven fremvise fyldestgørende dokumentation for senest søgte elevstillinger, hvilket normalt vil svare til mindst 10 søgte stillinger (der vil altid blive foretaget et konkret skøn). Eleven kan ikke optages til skoleoplæring, hvis disse krav ikke er opfyldt. Derudover vurderer skoleoplæring, hvorvidt eleven er egnet til at gennemføre den ønskede uddannelse, og om eleven efter gennemført uddannelse efterfølgende vil kunne fungere på arbejdsmarkedet. Elever der er optaget i skoleoplæring, er berettiget til SPS under almindelige betingelser.
Ved optagelse indgår skoleoplæringscentret en skoleaftale med eleven. Aftalen skal indeholde en detaljeret plan for elevens oplæring med tilhørende skoleundervisning, herunder bestemmelser om, hvordan optagelsesbetingelserne skal opfyldes, hvordan og hvornår eleven forventes at nå uddannelsens mål, og hvordan der følges op på planen. Skoleaftalen skal endvidere indeholde en beskrivelse af elevens lærepladssøgning fra grundforløbets afslutning samt skoleoplæringscentret vejledning og bistand til elever heri. Elever vil forud for optagelse modtage praktikplaner med detaljeret beskrivelse og planlægning af uddannelsesforløbet i skoleoplæring samt opfyldelse af praktikmål. Oversigten indeholder hvilke afdelinger eleven tilknyttes, status-og mus med ca. tidsangivelse samt øvrige relevante oplysningerne. Derudover findes der en oversigt over skoleophold på Lectio.dk.
Eleven vil løbende blive vurderet ud fra EMMA-kriterier, hvilket fremgår af den underskrevne EMMA-erklæring samt af personalehåndbogen for skoleoplæringscentret. I den løbende vurdering lægges der desuden vægt på, hvorvidt eleven får et tilfredsstillende udbytte af skoleoplæringen og skoleundervisningen samt elevens samlede relation til beskæftigelse inden for uddannelsesområdet, herunder eleven evne til eksempelvis at overholde mødetider og aftaler.
Eleven skal opsøge relevante lærepladser i hele landet og må ikke afslå tilbud om herom. Skoleoplæringscentret vejleder om muligheden for at opnå mobilitetsfremmende ydelser i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
For at være aktivt søgende skal elever som minimum
Skolen kan udelukke en elev fra skoleoplæring, hvis skolen vurderer, at denne ikke opfylder kravene. Forud for eventuel ophævelse skal sagen oplyses og det tilses, at forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring og klagevejledning og advarselssamtaler er opfyldt. Forud for eventuel ophævelse undersøges det om mindre indgribende sanktioner kan finde anvendelse. Under hele forløbet foretages den nødvendige skriftlige dokumentation og eleven oplyses om egen retsstilling. Klager over skolens afgørelse om optagelse eller ophør med skoleoplæring behandles efter Bekendtgørelse om lov om erhvervsuddannelse.
Indholdet i oplæringen tager udgangspunkt i følgende specialer/profiler, som udbydes i skoleoplæring:
Generelt foregår arbejdet i et tværfagligt oplæringsmiljø omkring driften af detailbutikken. Alle elever skal igennem et e-certificeret online onboardingforløb.
Detail
Dagligdagen i detail er præget af omskiftelighed og oplevelser hele året. Digitalisering og nyeste teknologier inden for butiksdrift er omdrejningspunktet i værktøjerne, som eleverne arbejder med. Formålet er, at eleverne opnår faglig viden, der kan omsættes direkte til butikkerne. Der er mindst en fast ekstern samarbejdspartner tilknyttet butikkens drift, således at uddannelsen er opdateret og tidssvarende i forhold til faglige kompetencer og målpinde. Der vil være et flow af nye leverandører og varer. Der er faciliteter til træning af kompetencer og teknisk udstyr.
Kontor
Dagligdagen er præget af et mobilt og kreativt miljø med nyeste IT-udstyr og ERP-systemer. Eleverne arbejder udelukkende med autentiske administrative opgaver i et parallelt forløb med studieadministrationen på Aarhus Business College. Kontorelever er tilknyttet detailbutikken og står for den administrative drift samt alle tilhørende økonomiopgaver. Digitale kompetencer er en integreret del af dagligdagen.
Handel
Eleverne arbejder delvis i SIMU-Trade, som er et simuleringssystem, der giver eleverne mulighed for at drive en handelsvirksomhed. Parallelt arbejdes der i ERP-systemer. E-handel foregår via en webshop, som driftes af handelseleverne. Der er træningsfaciliteter i e-handelssystemer. Hverdagen er præget af samarbejde med detailbutikken, hvor opgaverne er digital markedsføring, hjemmeside, lagerstyring, opdatering af sociale medier mv.
De oplæringsansvarlige fungerer som konsulenter, sparringspartner og coaches og tilser, at forløbet er virksomhedsnært og relevant. Arbejdsopgaverne understøtter praktikmålene og udviklingen af skolepraktikelevens individuelle kompetencer, og der arbejdes med differentieret oplæring.
Målet er til stadighed, at eleverne skal være fagligt fuldt på højde med elever, der gennemfører elevtiden i ordinært forløb. Det prioriteres højt, at uddannelsesplanen gennemføres i et samarbejde mellem eleven og skoleoplæring samt at planen revideres løbende. Der afholdes 3 lovpligtige evalueringssamtaler gennem et skolepraktikforløb, hvor det aftales, hvilke praktikmål der skal arbejdes med frem mod næste samtale. Der er tæt samarbejde og dialog med interesseorganisationer og virksomheder for at følge udviklingen på arbejdsmarkedet og dermed sikre, at eleverne uddannes bedst muligt til dette.
For at styrke elevernes kompetencer med hensyn til kvalitet i jobsøgning, personlig fremtræden m.m. gennemføres forløb med deltagelse af repræsentanter fra skolens praktikring af lokale/regionale virksomheder med fokus på netop afstemning af krav, forventninger og muligheder.
Fagprøveskrivning for en elev i skoleoplæring foregår efter samme principper og regler, som for elever i ordinært forløb.
Arbejdstiden for skolepraktikanter er på 37 timer om ugen, og eleverne har 5 ugers ferie og 5 feriefridage ligesom øvrige ansatte på Aarhus Business College.
Relevante links