Aktuelt

Fra-kuglepen-til-knaster-scaled-aspect-ratio-1204-594

En kuglepen blev til en bil

I 3.K på HHX-gymnasiet er de dygtige til særligt én ting: at innovere og få gode idéer. Tit står der også netop innovation på skoleskemaet og i en time blev klassen præsenteret for TV2-dokumentaren ”Fra kuglepen til knaster”, hvor en 22-årig iværksætter sætter sig for at forvandle en kuglepen til noget meget større. Det blev til en bil, og det gav Storm, Emma, Marya, Mathilde og Julius lyst til at forsøge sig med det samme.

”Ja, det startede jo med den kuglepen, som Storm byttede til en Steve Jobs bog. Og så manglede Julius’ bedstefar en bog, der kunne inspirere ham, så han byttede med en airfryer,” fortæller Emma, mens gruppen forsøger at huske i hvilken rækkefølge det hele gik til.

I virkeligheden startede gruppen et helt andet sted. De kontaktede fremmede, men fandt hurtigt ud af, at det er lettere at bruge sit netværk – og det med at nogen altid kender nogen sendte dem hurtigt rundt blandt hinandens familiemedlemmer. Emmas søster skulle giftes og ønskede sig en airfryer, og sådan én havde Julius’ bedstefar jo lige byttet for en bog. Så den fik Emmas søster til gengæld for en vintage halskæde, Emma havde udset sig.

”Det var ret sjovt at skulle bruge sine innovative evner i forhold til, hvad man kunne få byttet til næste gang – og hvem man skulle spørge for at få det bedste ud af det,” siger Storm, og forsætter historien:

”Halskæden byttede vi så til en dyr champagne, Mathildes far havde på lager, og Marya vidste, at hendes far, der er bilsælger, skulle arrangere en stor julefrokost… ja, og så byttede han champagnen for en bil.”

Bilen havde gruppen med til fremvisning for klassen et par uger efter bytningen. Den skulle lige på plader og gøres helt køreklar. I klassen fik andre grupper byttet sig til blandt andet et forløb hos en personlig træner, et cafébesøg, vin og en flækket iPhone 8.

Aktuelt

  • IMG_9021-scaled-aspect-ratio-540-280

    Dansk Industri bakker op om ny medielinje

    Branchedirektør hos Dansk Industri kalder EUX Medielinjen en ”super god ting”, der er med til at klæde elever og fremtidens arbejdskraft på til virksomheders efterspørgsel på digitale kompetencer.

    Gå videre
  • IMG_1730-aspect-ratio-540-280

    Første skoledag

    I går havde knap 1000 elever første skoledag på EUX- og HHX-gymnasiet

    Gå videre
  • 9-aspect-ratio-540-280

    Susanne Dixen er ny uddannelsesdirektør på Aarhus Business College

    Fokus på AI, faglig trivsel og epx i en tid med store uddannelsesforandringer

    Gå videre
  • 20260626_115835569_iOS-scaled-aspect-ratio-540-280

    Dimission for EUX og EUD

    D. 26. juni løb årets dimission for afgangselever på EUX-gymnasiet af stablen. Se billeder fra dagen.

    Gå videre
  • 20260625_081556450_iOS-aspect-ratio-540-280

    Huer i vejret på HHX-årets dimissioner

    D. 25. og 26. juni fandt årets dimissioner sted på HHX-gymnasiet i Risskov og Viby. Se billeder her.

    Gå videre
  • 000276311_m-aspect-ratio-540-280

    Leksikon ændres: Blå studenterhuer har lang historie

    Traditionen med den blå studenterhue er ældre og mere rodfæstet, end de officielle kilder hidtil har anført. Nu rettes leksikon.

    Gå videre
  • IMG_4589-scaled-aspect-ratio-540-280

    Så springer studenterne ud på Aarhus Business College

    I dag blev de første elever studenter på HHX-gymnasiet. Den næste uges tid vil det vrimle med glade studenter og stolte familier og venner på vores gymnasier.

    Gå videre
  • Gruppefoto-scaled-aspect-ratio-540-280

    Ny bestyrelse på plads på AABC

    Aarhus Business College har fået sin nye bestyrelse på plads. Sammen er de klar til at håndtere et uddannelseslandsskab i forandring.

    Gå videre
  • Hjaelp-til-hjemlaese-scaled-aspect-ratio-540-280

    Aarhus Business College donerer senge til hjemløse

    Handelsfagskolen i Odder har doneret 40 senge til foreningen Hjælp til Hjemløse, hvor de skal bruges til flytninger af hjemløse.

    Gå videre
  • Podcast2-aspect-ratio-540-280

    Virksomheder byder ny studieretning velkommen

    Virksomheder byder ny studieretning velkommen. "Der er brug for unge med digitale kompetencer," lyder det fra 3 virksomheder.

    Gå videre