Hovedmenu
Der er sket en forandring, når det kommer til sabbatår. Flere unge vælger flere sabbatår, og hver sjette student er efter 10 år endnu ikke videre i uddannelse. Til dette arrangement “Sabbatår – og hva’ så?”, er vi nysgerrige på, hvad der er i spil hos de unge, så vi kan blive klogere på, hvordan vi bedst forstår og rækker ud til dem under deres sabbatår – som samfund, uddannelsesinstitution, forælder og virksomhed.
Der vil være et panel bestående af en psykolog, en repræsentant fra en virksomhed og selvfølgelig også de unge selv, så vi kan få et kig ind i de overvejelser, muligheder og udfordringer, der fylder hos de unge sabbatister. Der er mulighed for at stille spørgsmål til paneldeltagerne.
Arrangementet afholdes i samarbejde med BSS/Aarhus Universitet.
24. oktober kl. 16:00-17:30
HHX-gymnasiet, Aarhus Business College Vejlby Centervej 50, 8240 Risskov
Tilmeld dig senest den 21. oktober
Arrangementet er gratis.
Der vil være en let servering og alkoholfri bobler.
Du kan parkere gratis ved HHX-gymnasiet eller ved Vejlby-Risskov Hallen
Tilmelding foregår efter først-til-mølle-princippet.
(hvis du vil tilmelde flere, skal du lave en tilmelding pr person)
Relation til Aarhus Business College
Ja, jeg ønsker at modtage henvendelser fra Aarhus Business College vedr. ungelivsarrangementer på Aarhus Business College.
Tilmeld
Dette arrangement er nr. 3 i rækken. På Aarhus Business College har vi valgt at dedikere 2024-25 til at blive endnu skarpere på unge. Vi holder derfor en række arrangementer, der belyser ungeliv på forskellig vis og fra forskellige perspektiver. Målet er at blive klogere på de unge, og hvordan vi som uddannelsesinstitution understøtter dem bedst muligt, men også hvordan virksomhed, vejledere og forældre hjælper dem bedst.
Hundredevis af gæster deltog til det første arrangement d. 1. februar 2024, som havde ‘drømme’ på dagsordenen.
Hvordan udvikler og motiverer vi fremtidens unge i erhvervslivet? Det blev vi alle klogere på til andet arrangement i vores arrangementsrække om ungeliv i juni 2024.
Aarhus Business College står bag podcasten “Sabbatår – og hva’ så?” Lyt til de unges fortællinger fra sabbatår til videreuddannelse – med de udfordringer, følelser og tanker, der er på spil og få perspektiver fra en psykolog og erhvervskonsulent.