Hovedmenu
Som kontorelev inden for offentlig administration bliver du uddannet til diverse administrative funktioner inden for den offentlige sektor i både stat, region og kommune.
Du får relevant viden og færdigheder inden for kommunikation og formidling til borgerne, lovgivning, sagsbehandling og opbygning af den offentlige forvaltning. Desuden får du kendskab til offentlig økonomi og EU. Ud over at arbejde med sagsbehandling og service lærer du også om personlig fremtræden, konflikthåndtering, dataindsamling og meget mere.
På dette skoleforløb tager undervisningen udgangspunkt i teori om:
Vi lægger vægt på, at undervisningen er så praksisnær som mulig. Derfor vil en del af undervisningen bestå i at omsætte teorierne til praksis med eksempler fra din arbejdsplads, så du får en aktiv rolle i undervisningen.
Undervisningsmetoderne veksler mellem lærer- og elevoplæg og case-arbejde.
På dette skoleforløb er der fokus på lovgivning og myndighedsudøvelse. Du vil bl.a. få:
Dette skoleforløb handler om politisk styring og økonomi. I løbet af modulet får du:
I modulet, innovation, kvalitet og samarbejde, ser vi på arbejdsmarkedsforhold, muligheder for kompetenceudvikling og virksomhedskultur. Du lærer bl.a. om:
I dette valgfag bliver du god til skriftlig kommunikation. Du vil bl.a. lære:
I undervisningen tager vi så vidt muligt udgangspunkt i din daglige arbejdsdag, og derfor anvender vi også tekster fra din arbejdsplads.
På kurset skal du arbejde med en case, hvor du får chancen for at formulere dine tekster helt fra bunden og afprøve det, du har lært om skriftlig kommunikation.
Formålet med dette valgfag er at styrke din bevidsthed om egen adfærd, så du efterfølgende har nemmere ved at “læse andre” og tilpasse kommunikationen derefter.
I modulet får du lavet en Garuda-personprofil, der er et kommunikations- og dialogværktøj, som skaber bevidsthed om de ting, du gør i hverdagen, og medvirker til refleksion omkring din egen personlige udvikling. Det handler ikke om at ensrette adfærd men derimod om at sætte fokus på, hvor du med fordel kan udvikle dig.
Undervisningen bygger på høj aktiv deltagelse fra alle elever.
Her får du kendskab til arbejdsprocesserne fra projektidé til afsluttet mål. Du får indsigt i, hvordan roller, ansvar og arbejdsopgaver fordeles i et projekt, og hvilke udfordringer du kan løbe ind i.
I undervisningen bliver du en del af et lille projekt, som giver dig indsigt i de forskellige faser i projektarbejdet.
Valgfaget, præsentationsteknik og personlig fremtræden giver dig redskaber til at præsentere for en større forsamling. I løbet af ugen vil du:
Undervisningen består dels af en gennemgang af teori og dels øvelser i præsentationer med forskelligt fokus. Du får nogle konkrete værktøjer til brug ved forberedelse af fremlæggelser og til selve fremlæggelsen.
Dette valgfag består af en spændende studietur til Bruxelles, hvor vi besøger forskellige EU-institutioner.
Eksempel på program:
Igennem besøg, oplæg og samtaler med relevante personer får du en forståelse af EU, og hvilken rolle EU har ift. de danske myndigheder.
Dette fag er et metodefag, som giver dig viden om forskellige dataindsamlingsmetoder, herunder spørgeskemaer, interviews, observationer mv.
I valgfaget får du:
Valgfaget er relevant i forbindelse med udarbejdning af fagprøven og for arbejdsopgaver, der har med indsamling af data at gøre – f.eks. medarbejdertilfredshedsundersøgelser, brugerundersøgelser mv.
Her tager vi fat på hovedprincipperne inden for ansættelsesret, herunder funktionærloven inden for kollektiv arbejdsret og inden for ferieloven. Du lærer bl.a. om:
Nærmere beskrivelse kommer.
I valgfaget IT – integration af data arbejder vi med, hvordan vi kan integrere og genbruge data mellem forskellige systemer, der anvendes i administrative funktioner. Vi arbejder i praksis med:
Foruden max. antal valgfag har du også mulighed for op til 4 ugers ekstra valgfag, kaldet erhvervsrettet påbygning. Du kan vælge blandt alle valgfag på kontorspecialerne – se en oversigt her: https://aabc.dk/hovedforloeb/kontoruddannelse-administration/
Dine valg skal ske i samarbejde med din læreplads. Er du i tvivl om dit samlede antal fag, og dermed hvor mange uger du har tilbage, er du som altid velkommen til at kontakte os – se kontaktinfo. her på siden.
Afhængigt af din elevplads kan du i løbet af din elevtid tage fag på akademiniveau (kort videregående uddannelse) sideløbende med din elevuddannelse. Hvert fag giver dig 10 ECTS-point, og du bliver klædt på til at gå til eksamen på et højere niveau.
Fagene integreres i undervisningen og bliver dermed en naturlig del af dit uddannelsesforløb. De er en del af akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling, men vil også kunne indgå på andre akademiuddannelser. Du skal påregne ekstra individuelt arbejde frem mod eksamen.
Som elev på en af vores kontoruddannelser har du mulighed for at komme på en 2-ugers studietur og gå i skole på Austin Community College i Texas. Studieturen består både af undervisning, virksomhedsbesøg og kulturelle oplevelser.
Se en video her fra studieturen til Texas, hvor elever og undervisere giver indblik i oplevelser og aktiviteter.
Som en del af kontoruddannelsen skal HK-eleven Marius Falck afsted på et spændende skoleophold i Texas. Her venter både faglige udfordringer og en ordentlig en på opleveren for den 41-årige kontoraspirant, der ad omveje fandt vej til HK-faget.
Læs historien her
Den 41-årige HK’er og voksenelev på Aarhus Universitet, Marius Falck, vendte i midten af november hjem fra et skoleophold i Texas. Bagagen var tungere på hjemrejsen, for der blev fyldt godt op med masser af fagligt udbytte og en ordentlig én på opleveren, fortæller han.
Med en uddannelse inden for offentlig administration kommer du typisk til at arbejde i et kontormiljø, hvor der hele tiden sker meget omkring dig. Du har stor kontakt med andre som for eksempel borgere, klienter eller medarbejdere, så du skal være glad for at servicere og hjælpe andre. Du kan blive ansat i stat, region eller kommune.
Dit arbejde kan være meget forskelligt alt efter, hvilke områder du kommer til at arbejde med. Nogle steder arbejder man med mange forskellige administrative opgaver, mens man i andre er mere specialiseret inden for eksempelvis HR, løn, indkøb, markedsføring eller økonomi.