Hovedmenu
På hovedforløbet er du elev i en virksomhed i to år, hvor du veksler mellem korte skoleophold med undervisning på Aarhus Business College og arbejdet som elev i en virksomhed.
Når du er tilbage på skolen, får du den nyeste viden og teori inden for dit speciale, som du kan tage med dig tilbage på din arbejdsplads og bruge i praksis. Undervisningen foregår for nogle specialer i showrooms og lokaler, der er indrettet som butikker og rummer de nyeste produkter og materialer.
På den måde bliver undervisningen så virkelighedsnær som muligt, og du får et indgående kendskab til branchens produkter og de materialer, producenterne anvender.
Undervisningsformen er varieret og består blandt andet af læreroplæg, elevoplæg og gruppeøvelser. Du bliver udfordret på din evne til at koble virksomhedens problemstillinger med teoretiske værktøjer og praksis er i fokus.
Vi tror på, at du er eksperten på din elevplads, og vi forsøger at inddrage dig og dine oplevelser fra din arbejdsdag så meget som muligt. Samtidig bestræber vi os på at udfordre dig i det, du allerede gør.
Alle hovedforløbsunderviserne har mange års erfaring både med undervisning og fra deres job i erhvervslivet.
Undervisningen består både af obligatoriske fag og valgfag. Når du har afsluttet de obligatoriske fag, vælger du sammen med virksomheden de valgfag, du skal følge i de resterende uger af din uddannelse. På den måde får du en relevant profil i forhold til virksomheden, dine fremtidsplaner og drømme.
Fælles for alle fagene er, at de så vidt muligt tager udgangspunkt i den praksis, du møder i en virksomhed.
Du har mulighed for – i samarbejde med din elevplads – at tage et af skoleopholdene i Austin, Texas. Her har du fag som Business English og Presentations Techniques, og du får en unik indsigt i det amerikanske uddannelsessystem og besøger flere spændende virksomheder.
Kontakt skolen for at høre mere om de muligheder.
Du skal afslutte dit hovedforløb med en fagprøve, som giver dig mulighed for at vise de færdigheder, du har fået gennem de to år i lære.
Formålet med fagprøven er altså, at du kan vise dine faglige, generelle og personlige kvalifikationer inden for dit speciale og vise, at du kan bruge din viden til løsning af en praktisk problemstilling i virksomheden.
Fagprøven består af fire dele:
Du vælger selv, hvilken problemstilling du gerne vil arbejde med. Eftersom fagprøven skal tage afsæt i den konkrete praksis i din arbejdsdag, er der rig mulighed for, at du sideløbende kan tilføre værdi til din læreplads.