Hovedmenu
På hovedforløbet er du elev i en virksomhed i to år, hvor du veksler mellem korte skoleophold med undervisning på Aarhus Business College og arbejdet som elev i en virksomhed.
Langt de fleste elever bor på vores skolehjem i Skåde Bakker og Odder under deres skoleophold og bor altså på skolen i undervisningsperioden. Det giver et fantastisk sammenhold blandt eleverne og en helt særlig efterskole-stemning.
På vores skolehjem har vi undervisere, som også fungerer som skolehjemsassistenter, som er til stede hele døgnet. Der er mulighed for lektiehjælp uden for undervisningstiden og masser af fritidsaktiviteter.
Vi har stort fokus på trivsel og fællesskab. Derfor er der løbende sociale aktiviteter som for eksempel filmaftener og Fifa-turneringer. Der er også mulighed for træning i vores motionsrum, snak og brætspil i sofaarrangementer samt café-/barområder.
Naturen omkring vores skolehjem lægger op til at komme ud i det fri. Med skoven som nabo i Skåde er der aldrig langt til en tur på mountainbike eller i løbeskoene, og Odder giver mulighed for at få nogle kilometer i svømmefødderne.
Det er afstanden fra skolen til dit hjem, der afgør, om du er berettiget til at bo på skolehjem i undervisningsperioderne, eller om du skal søge om det.
Du er berettiget, hvis du har mere end 75 min. inkl. ventetid med offentlig transport fra dit hjem til skolen. Hvis du har kortere afstand end dét, skal du søge om at bo på skolehjem, og så kan du tilkøbe en plads, hvis der er ledige værelser.
Fine værelser med alt det nødvendige til eleverne på skoleophold.
Kantinen på Handelsfagskolen, Skåde har det økologiske spisemærke (bronze). Kantinen bager alt sit brød selv.
Lisa, elev inden for Spedition og shipping
"At bo på skolehjemmet er en god måde at lære andre unge at kende, der er samme sted som en selv. Man kan dele og sammenligne sine erfaringer, især arbejdsmæssigt og dermed skabe gode kontakter, der senere kan blive værdifulde – desuden er det superhyggeligt. "