Hovedmenu
Som elev i et byggemarked er du omgivet af spændende produkter som f.eks. værktøj, maling, haveredskaber og isenkram mv. Du skal ikke kun kunne sælge produkterne og redskaberne, men også have overblik til at rådgive kunderne i forhold til de mange forskellige varegrupper.
Du lærer om branchen i sin helhed, men du får også masser af viden om butiksprofil, butikskoncept, butiksøkonomi og varens vej fra producent til forbruger.
Modulet har fokus på fagområderne: Håndværktøj, materialelære, beslag, befæstigelse.
I første modul af uddannelsen, som klæder dig på til at arbejde i et byggemarked, får du metoder til at varetage personligt salg, ligesom du får kendskab til, hvordan du opbygger koncepter i byggemarkedet. Vi kommer bl.a. omkring:
Modulet har fokus på fagområderne: Elværktøj og tilbehør, haveværktøj, låse, elartikler, VVS og ventilation.
I andet modul lærer du metoder til at:
Vi kommer omkring forskellige former for lagerstyring, du skal kende med et job i et byggemarked eller trælast. Et tema i modulet er også ergonomi, og hvordan du forebygger arbejdsskader.
Modulet har fokus på fagområderne: Maling og lak, farvelære, lim og fugeprodukter, maleværktøj, varme og miljø.
I tredje modul opbygger du kendskab til varers oprindelse, kvalitet, holdbarhed, egenskaber og anvendelsesmuligheder samt registrering af varer. Herunder skal vi omkring varedeklarationer og tilhørende lovgivning samt varers placering i det økologiske kredsløb.
Temaer i dette modul er også arbejdsmiljøregler i byggemarkedet og metoder til ekstern kommunikation og kampagneindsatser.
Modulet har fokus på fagområderne: Trælasten generelt, træ og plader, klinker og fliser, døre og vinduer, Køkken og bad.
Fjerde modul har særligt fokus på økonomi. Her lærer du f.eks. metoder til at varetage:
Du får også kendskab til salgs- og betalingsbetingelser og lærer at betjene kassen ift. opgørelse og afstemning.
Igennem dette fag får du en værktøjskasse fyldt med effektive metoder og redskaber til at lykkes med fagprøveprojektet.
Få bl.a. viden om projektarbejde som arbejdsform, opbygning af en sammenhængende projektrapport, indsigt i at omsætte hovedkonklusioner i kort form samt præsentationsteknik.
Som uddannet salgsassistent i et byggemarked er der gode muligheder for at gøre karriere inden for de mange kæder, branchen omfatter. Nogle foretrækker at gå salgsvejen med kunder og varer i centrum, mens andre vælger at forfølge en drøm om at arbejde med drift og ledelse. Der er også mulighed for at gøre karriere på diverse kædekontorer, ligesom der kan være fine muligheder som kørende sælger hos de mange leverandører i branchen.