HHX-gymnasiet

Forretningsudvikling-scaled-aspect-ratio-1204-594

Forretningsudvikling

Vil du gerne skabe en forandring? Eller måske udvikle en forretning? På studieretningen Forretningsudvikling lærer du, hvordan du kan optimere en virksomhed, og du bliver skarp på branding og forretningsmodeller.

Studieretningen Forretningsudvikling er for dig, der er handlingsorienteret, god til at skabe overblik og trives med at være i en proces. På Forretningsudvikling får du en god forståelse for økonomi, men også for menneskers adfærd – at forstå hvorfor mennesker handler, som de gør.  

Vi arbejder med psykologi, sociologi og økonomi på en måde, der giver dig en dyb forståelse for menneskers adfærd, virksomheders muligheder og den globale økonomi. 

Få viden om nye tendenser, og hvordan de kan bruges i en innovationsproces  

Hvordan udarbejder man en markedsføringsstrategi? Og hvordan finder man ud af, hvad der har betydning for en virksomheds økonomi? Det får du viden om på denne studieretning. Her lærer du også om innovative processer, og hvordan du går fra idé til værdiskabende handling. Det kan både være i forbindelse med udvikling af et produkt, en ydelse eller et forretningsområde.  

Du kommer både til at arbejde med private og offentlige organisationer samtidig med, at du lærer at arbejde kreativt med innovative løsninger, der indtænker bæredygtighed – både i et økonomisk, socialt og miljømæssigt perspektiv.  

Vi arbejder praksisnært og samarbejder med relevante virksomheder og Aarhus Universitet. Derfor får du både et højt fagligt niveau og en god forståelse af, hvordan teorien anvendes i praksis. Uanset om du er nysgerrig på projektledelse, iværksætteri eller vil læse en videregående uddannelse.  

Fag

Har du spørgsmål?