EUX Business

EUX_14__DSC0539-scaled-aspect-ratio-1204-594

Studieretningen EUX Business Challenge

Studieretningen EUX Business Challenge er for dig, der ønsker en dybere faglig indsigt i praksisnære og relevante erhvervsemner.

På EUX Business Challenge trives du med at yde en ekstra indsats, så du når længere både fagligt, personligt og karrieremæssigt. Måske du drømmer om at blive et talent i erhvervslivet, en meningsdanner, den bedste chef, en værdifuld medarbejder? Så er denne studieretning noget for dig.

Vælger du EUX Business Challenge, får du en stor grad af praksisnærhed og en god kontakt til virksomheder og erhvervslivet. Du vil arbejde med erhvervsrelevante emner i relation til specifikke virksomheder og deres omverden.

  • På 1. år kommer du og dine studiekammerater på Erhvervsboot-camp. Her er emnerne både personlig udvikling, praktiske erhvervscases, bæredygtighed og cirkulær økonomi. Denne Boot-camp varer ca. en uge i efteråret. Vær opmærksom på, at der kan blive tale om begrænset egenbetaling på ca. 200 kr.
  • På 2. år har du mulighed for at tage på et 3-4 uger langt studieophold. Her er der fokus på sprog, kulturforståelse og handel. Opholdet finansieres delvist gennem EUs Erasmus-program. Deltagerbetaling uden mad og lommepenge er ca. 3.500 kr. Derudover byder det 2. år også på praksisnære og relevante erhvervscases, enten ude i virksomhederne eller i forbindelse med virksomhedsoplæg på skolen.

På uddannelsen opnår du en dybere faglig viden om f.eks. bæredygtighed, ESG og cirkulærøkonomi. Vi møder dig med forventninger til din indsats, din nysgerrighed og dit drive til at sætte egne mål. Der er intet galt i at være ambitiøs, og det er der plads til på denne uddannelse.

Vi forventer blandt andet, at du har gode karakterer i dansk og matematik.

Har du spørgsmål?