EUD Business

EUD_07__DSC0673-scaled-aspect-ratio-1204-594

Få hjælp til stort og småt hos studievejlederne

Studievejledningen på EUX-gymnasiet er både for nuværende elever og for unge, som overvejer en EUD Business.

Hvis du har svært ved at vælge, hvilken uddannelse, der er den rette for dig, er det helt forståeligt. Det er en stor og vigtig beslutning. Der er et væld af uddannelsesmuligheder, og det gør ikke valget nemmere.

Er du i tvivl om dine muligheder, og hvad du kan bruge de forskellige uddannelser til, så tag en snak med en af vores studievejledere. Deres opgave er at besvare dine spørgsmål og vejlede dig, så du bliver mere afklaret i dit valg af ungdomsuddannelse. Du er også altid velkommen til at komme forbi og besøge os, hvis du overvejer, om EUX-gymnasiet er noget for dig.

Går du allerede på skolen, kan du altid tage fat i studievejlederne. De lytter til både små og store problemer, og de kan vejlede dig i forbindelse med f.eks. lektier, valg af studieretning eller eksamen.

Du kan også komme forbi til en snak om personlige eller sociale forhold.

En samtale kan ofte være en hjælp i sig selv, men vi har også mulighed for at henvise dig til psykologisk rådgivning, mentorhjælp eller anden form for støtte.

Mød en studievejleder

Hvad kan man egentlig bruge en studievejleder til? Få svaret her.

Oplev EUD Business på EUX-gymnasiet

Adgangskrav og optagelse

Nyttige links

Har du spørgsmål?