Aarhus
Business College
HovedforløbDetailSalgsassistent – outdoor

Salgsassistent – outdoor

Drømmer du om at blive outdoor-ekspert? Fra august 2021 har du mulighed for at specialisere dig inden for outdoor og få ekspertviden om outdoor-branchens gear og gadgets.

Hvad er salgsassistent, outdoor-uddannelsen?

Vær med når vi uddanner de første Outdoor-eksperter

Outdoorbranchen er i stor vækst, og interessen for godt veluddannet personale er i høj kurs. Salgsassistentuddannelsen med speciale i outdoor er udviklet i samarbejde med fagfolk fra branchen – herunder Eventyrsport og OutdoorXperten.

Du får et dybdegående produktkendskab gennem erfarne og kompetente undervisere fra branchen i inspirerende branchelokaler, og der vil være rig mulighed for at teste produkter i den omkringliggende skov og ved strand.

Som elev i en Outdoor butik lærer du om branchen i sin helhed, da det ikke kun handler om kendskab til produkterne. Arbejdet kræver også viden om butiksprofil, butikskoncept, butiksøkonomi og varens vej fra producent til forbruger.

Læreplads

For at blive faglært outdoor ekspert skal du gennemføre et 2-årigt forløb.

Uddannelsen er en praktisk betonet uddannelse, hvor størstedelen af tiden foregår i outdoorbusik, hvor du har fået en læreplads.
(= indgået en uddannelsesaftale). I løbet af uddannelsen skal du gennemføre 4 skoleophold på Aarhus Business College af 2 ugers varighed. På skolen får du et indgående kendskab til outdoorbranchen.

Der undervises også i emner som butiksdrift, kundeservice, butikskoncepter, merchandising, salgsteknikker og markedsføring. Undervisningen er direkte relateret til dit arbejde i butikken. Alle undervisere har en pædagogisk uddannelse og en praktisk baggrund fra detailhandlen.

Fag

I løbet af uddannelsen skal du igennem følgende 4 moduler:

Modul 1 – Supplerende vare- eller produktkendskab

Kategorier/emner

• Fodtøj
• Beklædning og rygsække
• Soveposer og liggeunderlag
• Telte.

Tidspunkt

Den 16.-20. og 23.-27. august, samt 2-3 dage i februar 2022.

Afslutning af modul 1: Februar 2022, da sæsonen her passer bedst.

Modul 2 – Butikkens værktøjer, kommunikation og salg

Kategorier/emner

• Idé og koncept – med udgangspunkt i den butik, hvor eleven er
ansat.
• Kommunikation og samarbejde – opbygning af stærk teamfølelse.
• Branche og forbrugere – hvordan ser branchen og forbrugerne
ud? Hvordan er udviklingen og fremtiden? Der er et klart fokus
på detailhandel og e-handel.
• Handlingsparametre – hvordan man arbejder professionelt med
blandt andet sortimentet, service, prisen og det personlige salg.

Tidspunkt

2 uger i november 2021.

Modul 3 – Butikkens markedsføring og drift

Eleverne arbejder med emner i relation til butikkens eksistens og drift.

Kategorier/emner

• Konkurrenter – hvem er de, og hvordan kan vi arbejde med dem?
• Mystery shopping – hvordan bliver vi bedre til at spotte udviklingspunkter
i butikken?
• Markedsføring og sociale medier – butikken skal stå med en klar
profil og tydelige budskaber.
• Optimering af lager og salgsplads – fokus på at drive butikken
effektivt og skabe størst mulig indtjening.

Tidspunkt

Marts 2022.

Modul 4 – Butikkens indsatser, nøgletal og fagprøve

På det sidste modul bliver eleverne præsenteret for opgaver og emner, der er mere komplicerede at arbejde med og som oftest ligger mere fjernt fra deres dagligdag.

Kategorier/emner

• Styring og udvikling af butikken samt arbejde med konceptmodellen
• Markedsanalyse
• Butikkens nøgletal og økonomi
• Indkøb og vurdering af leverandørernes tilbud
• Outdoortur
• Fagprøve – herunder problemformulering.

Tidspunkt

August/september 2022.

Fagprøve

Du skal afslutte din uddannelse med en fagprøve, som giver dig mulig­hed for at dokumentere de færdig­heder, du har opnået igennem de 2 år. Det er helt afgørende at forstå, at fagprøven består af løsning af en praktisk problemstilling i virksomheden.

Fagprøven består af 4 dele:

  1. Problemformulering – der udarbejdes i samarbejde mellem dig, dit praktiksted og læreren på skolen
  2. Projekt – der gennemføres i virksomheden
  3. Rapport – der indeholder problemformulering, beskrivelse og evaluering af projektet
  4. Mundtlig eksamen – Rapporten er grundlaget for eksamen.

Du vælger selv, hvilken problemstilling du ønsker at arbejde med. Da fagprøven skal tage afsæt i konkret praksis, er der rig mulighed for, at du sideløbende kan tilføre værdi til din virksomhed.

Bo på skolehjem

Du er på skoleforløb i løbet af de to år, du er elev i en virksomhed.

Undervisningen foregår på Aarhus Business College og Handelsfagskolen – og hvis du finder en praktikplads i en virksomhed langt fra Østjylland, har du mulighed for at bo på Handelsfagskolens smukke skolehjem i Skåde Bakker – se billeder her.

Læs om skolehjemmet og priser her

Løn under uddannelsen

Du får elevløn under din 2-årige læretid efter gældende overenskomst. Lønnen forhandles individuelt med din lærerplads og kan derfor variere.

Arbejdspladsen kan få lønrefusion (AUB) og befordringsrefusion under skoleopholdene.

Fremtidsmuligheder

Som uddannet salgsassistent/outdoorekspert er der gode muligheder for at gøre karriere inden for de kæder, som branchen omfatter.

Nogle foretrækker at gå salgsvejen med kunder og varer i centrum, mens andre vælger at forfølge en drøm om at arbejde med drift og ledelse af butikken. Endelig er der mulighed for at blive ”herre i eget hus” og starte egen butik.

Hvis du vil vide mere om videreuddannelse, er du velkommen til at kontakte en af vores studievejledere.

Har du spørgsmål?

Lene Grønbech
Uddannelses- og erhvervsvejleder
2249 7183lgso@aabc.dk

Bedre jobmuligheder med Aarhus Business College

Eleverne fra Aarhus Business College har større sandsynlighed for at komme hurtigt i arbejde efter endt uddannelse end elever fra øvrige dele af landet.

Kilde: UNI-C (Data fra Danmarks Statistik), 2013.