Aarhus
Business College

HHX Innovation

Er du god til at få ideer? Kan du lide at arbejde sammen med andre, og er du nysgerrig på at lære, hvordan dine ideer kan udfolde sig i praksis?

Hvad er HHX Innovation?

HHX Innovation er for dig, som er god til at undre dig. Du trives i et kreativt miljø, hvor du også lærer at drive forretning. Kombinationen af fagene afsætning og innovation gør dig nemlig i stand til at arbejde med både idé- og forretningsudvikling.

Du får både hænder og hoved fyldt af innovation, og du lærer at tænke innovativt – ikke kun økonomisk, men også socialt og kulturelt. Du dykker ned i disciplinen entreprenørskab, som handler om at omsætte dine skarpe ideer til produkter eller ydelser, som har værdi for andre. Måske er det dig, der får ideen til at løse fremtidens miljøproblemer? Måske kan du se dig selv starte din egen virksomhed? Eller måske vil du senere arbejde i udviklingsafdelingen hos en stor virksomhed – i krydsfeltet mellem ingeniører, designere og arkitekter.

Du kan bruge den innovative tankegang på tværs af alle studieretningens fag.

Bakterieafvisende dørhåndtag og et møde med Kronprinsen

Fem elever fra Aarhus Handelsgymnasium fik en idé i undervisningen på HHX. Den var så god, at drengene fik en flot tredjeplads ved DM i Entreprenørskab. Læs hele historien her.

Studieretningsfag

På HHX Innovation har du følgende studieretningsfag, som er dem, der toner din uddannelse, og som du følger i alle 3 år:

Afsætning A
Innovation B

Obligatoriske fag og forløb

Du skal have en række obligatoriske fag, som du ser herunder. Desuden skal du igennem nogle forskellige forløb.

Dansk A
Engelsk A
2. fremmedsprog A/B
International økonomi B
Virksomhedsøkonomi B
Matematik B
Historie B
Erhvervsjura C
Informatik C
Samfundsfag C

Erhvervscase
Studieområde (7 forløb)
Studieområdeprojekt

Morten Haase, der er underviser på Aarhus Handelsgymnasium, fortæller om fagene, afsætning og virksomhedsøkonomi.

Vær opmærksom på, at vælger du et begyndersprog (A-niveau), begrænser det dine valgfagsmuligheder.

Valgfag

Alle elever på HHX har engelsk på A-niveau. Men når du søger ind, skal du vælge et andet fremmedsprog. Her kan du vælge mellem tysk, spansk og fransk som begyndersprog (A-niveau) eller tysk og fransk som fortsættersprog (B-niveau).

Du skal dog være opmærksom, når du vælger andet fremmedsprog. Især hvis du vælger et begyndersprog (A-niveau), da dette kan begrænse dine valgfagsmuligheder på de forskellige studieretninger.

Valgfag for dig der har Spansk A eller Fransk A

Ingen mulighed for valgfag.

Uddannelsen er SU-berettiget

Du kan søge SU efter de regler, der gælder for ungdomsuddannelserne.

Læs mere her.

Studietur

Studieretningen, HHX Innovation inkluderer en studietur til en europæisk storby af ca. 1 uges varighed. Prisen er ca. 5.000 kr.

Har du spørgsmål?

Sus Storgaard
Studievejleder, HHX i Risskov
89 36 38 00ve-studvejl@aabc.dk
Morten Jupin Haase
Studievejleder, HHX i Viby
89 36 34 50vi-studvejl@aabc.dk

HHX åbner døre

HHX giver adgang til flere end 200 videregående uddannelser – universiteter, handelshøjskoler og andre videregående uddannelser. Du har også mulighed for at blive selvstændig erhvervsdrivende og iværksætter.

Med et eksamensbevis fra HHX på Aarhus Business College og studieretningen HHX Innovation kan du blandt andet få en karriere som:

  • Markedsføring- eller handelsøkonom
  • Grafisk designer
  • Marketingkonsulent
  • Arkitekt

Du kan også arbejde inden for:

  • Samfundsøkonomi eller international handel
  • Salgsstrategi
  • Produkt- og driftsudvikling
  • Markedsudvikling

Tjek her, hvilke videregående uddannelser du får adgang til

Adgangskrav til videregående uddannelse.

Adgangskortet viser de fag og niveauer på de gymnasiale uddannelser, der fungerer som specifikke adgangskrav til videregående uddannelser.

Tjek her, hvad din gymnasiale eksamen giver adgang til.

Optagelse

Hvis du opfylder adgangskravene til HHX-uddannelsen, er der frit optag på Aarhus Handelsgymnasium.

Du kan læse mere om optagelse, adgangskrav og optagelsesprøver ved at klikke her.

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238