Aarhus
Business College

Skriv enkelt og korrekt

Varighed: 2 hele dage.

Hvad går kurset ud på?

Hvad enten du skriver et referat, en kort vejledning eller en mail, er det rart at vælge de korrekte former og at vide, hvorfor de er korrekte.

På kurset har vi fokus på anvendelsen af det enkle og korrekte sprog. Du bliver præsenteret for korte, enkelt opstillede vejledninger der klæder dig sprogligt på, så du har et beredskab i opstilling, i retstavning og i enkel tegnsætning. Du får lejlighed til at arbejde med enkle øvelser og tests og du afleverer og deler mindre, skriftlige opgaver, der udfordrer din korrekthed.

Dit udbytte

På kurset får du eksempler, vejledninger og øvelser, der vil udvikle dine færdigheder og gøre dig til en bedre skribent. Du vil blandt andet:

  • Møde anbefalinger til opstilling af tekst og enkle lister
  • Arbejde med sproglig korrekthed
  • Blive fortrolig med nogle af de ressourcer, der hjælper dig, når du senere er i tvivl om valg af korrekte former.

Emner

Se kursets indhold og opbygning her.

Emne 1/7

Punktopstillinger

Punktopstillingen er fantastisk, fordi den

  • bryder grafisk med resten af teksten
  • er god til at skabe overblik
  • fremhæver hovedbudskaberne effektivt.

Men hvordan er reglerne egentlig? Dem bliver du helt fortrolig med på kurset.

Emne 2/7

Den korte tekst

Den korte tekst er fx et brev, en e-mail eller en lille vejledning. Vi gennemgår enkle anbefalinger til disponering og du skriver enkle oplæg.

Emne 3/7

Korrekturøvelse

Her tester du dig selv i, hvor god du er til at genkende fejl i en enkel tekst – og du lærer samtidig at anvende enkle korrekturredskaber i Word og Adobe (pdf).

Emne 4/7

Skriv korrekt

Her er der fokus på de spørgsmål, der oftest volder den uøvede skribent vanskeligheder. Det er for eksempel når du skal vælge mellem:

  • ad eller af
  • at eller og
  • begås og nås, eller sy(e)s med eller uden -e
  • angivelse af ejefald – genitiv
  • hans/hendes eller sin

Emne 5/7

Korrekt kommatering

Vi bruger kommaet til at adskille sætninger og betydninger, når der er brug for det. Du lærer de mest anvendte regler for kommatering og bliver fortrolig med Dansk Sprognævns anbefalinger. Du bliver altså mere sikker i din kommatering og tegnsætning.

Emne 6/7

Korrekt brug af specialtegn

Men hva’ så med specialtegnene? Hvordan er reglerne egentlig for brug af accent-tegn, anførselstegn, tanke- eller bindestreg? Eller for de store tegn som punktum, udråbstegn eller kolon? Det arbejder vi med.

Emne 7/7

Case

Caseopgaven samler samtlige fokuspunkter i én opgave, hvor du tager udgangspunkt i en tekst, som du fejlretter, re-disponerer og præsenterer i en version 2, der er bedre end den oprindelige version.

Emne 1/7

Punktopstillinger

Punktopstillingen er fantastisk, fordi den

  • bryder grafisk med resten af teksten
  • er god til at skabe overblik
  • fremhæver hovedbudskaberne effektivt.

Men hvordan er reglerne egentlig? Dem bliver du helt fortrolig med på kurset.

Praktiske informationer

Målgruppe

Kurset er for dig, der gerne vil skrive enkelt og korrekt, udvikle dine færdigheder og blive en bedre skribent.

Til dig der overvejer at tilmelde dig online-fag

Fagenes indhold og krav er de samme i onlineundervisning som på almindelige hold, men onlineundervisning adskiller sig ved at foregå online uden fysisk fremmøde. Det medfører en stor fleksibilitet med en studieform, der kan tilpasses din hverdag. Det betyder, at du i bredt omfang selv kan tilrettelægge din studietid inden for kursets rammer.

Du skal dog være opmærksom på, at deltagelse i et onlinekursus kræver en strukturering af egen studieindsats. Derudover er det vigtigt, at du besidder it-tekniske færdigheder.

Tekniske kompetencer

Det er en fordel, hvis du har en grundlæggende kendskab til tekstbehandlingsprogrammet, Word. Du behøver ikke kende til mange funktioner, men blot vide lidt om, hvordan programmet fungerer. Aarhus Business College stiller en licens til Officepakken til rådighed.

Undervisning

Kurset foregår online.

Du har mulighed for at dele dine tekster med kursuskolleger og du vil modtage feedback på de opgaver, du afleverer, fra den underviser, der følger dig under kurset.

Diplom

Efter endt uddannelse får du et diplom fra Aarhus Business College, som er Danmarks ældste handelsskole og en af landets største. Vi er anerkendt i erhvervslivet som en udbyder af kvalitet og med et diplom fra Aarhus Business College står du stærkere i dit videre arbejdsliv.

Pris: 2.495 kr. + moms

Har du brug for hjælp?

Jane Bossow
Uddannelsessekretær
8936 3713jbos@aabc.dk

Programmer

Nedenfor kan du få en introduktion til den platform, hvor undervisningen foregår, og materialer findes, eller du kan se en lille video om installering af fjernskrivebord.

Du kan også læse om, hvad onlineundervisninger kræver af dig og din computer.

Læs mere

Læringsplatform

Her kan du få et indblik i, hvordan læringsuniverset ser ud

Afspil video

Installer fjernskrivebord

Guide til installering af Microsoft-fjernskrivebord på Mac

Afspil video

Installer fjernskrivebord på Mac

Sådan får du adgang til fx Microsoft Access på din Mac-computer

Afspil video

Indstil fjernskrivebord

Guide til indstilling af Microsoft-fjernskrivebord på Mac

Afspil video

Læringsplatform

Her kan du få et indblik i, hvordan læringsuniverset ser ud

Afspil video

Selvvalgt periode på 2 hele dage

Start mellem d. 4. marts 2019 og d. 1. marts 2021.

Tilmeld dig

Kurset gennemføres med rullende optag: Du får adgang til kurset, når din indbetaling er registreret af vores administration. Derefter får du en e-mail med brugernavn og password til kurset.

Kursets varighed er sat til 2 hele arbejdsdage, altså 16 lektioner á 45 minutter.

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor kan du få svar på de spørgsmål, som vi oftest møder.

Kan jeg snakke med en underviser?

Ja. Igennem hele kurset har du kontakt med en underviser, som du kommunikerer med i kursets åbne forum. Her kan du stille spørgsmål på skrift, få svar fra underviseren og få flere eksempler på løsninger.

Hvordan foregår undervisningen?

Kurset består af en række emner. Hvert emne begynder med en beskrivelse af, hvad du lærer, og hvad det kan bruges til i forhold til arbejdsopgaver. Du vil desuden blive præsenteret for eksempler og vejledning i, hvordan du anvender Words funktioner for at løse den enkelte opgave. Du skal herefter anvende redskaberne og funktionerne i et par opgaver. Hvert emne afsluttes med en evalueringsopgave, der bliver kommenteret af din underviser.

Du sidder selv og arbejder med undervisningsmaterialet, hvor du vil og når du vil. Materialet er specielt tilrettelagt og udviklet til dette formål, og går du i stå eller har spørgsmål, så står din underviser naturligvis klar til at hjælpe dig.

Du er altså ikke afhængig af at skulle kunne møde på bestemte datoer, men kan derimod arbejde selvstæn­dig i dit eget tempo og tage faget lige når det passer dig.

Hvordan afleverer jeg opgaver?

Hvert emne har tilknyttet en afslutningsopgave. Den skal du aflevere til din underviser ved at uploader den i et forum. Du får dermed mulighed for at se andre løsningsforslag fra dine kursuskolleger. Underviseren følger dette forum og korrigerer, hvis der er fejl i opgaveløsningerne.

Relaterede kurser


Præsentationsteknik i administrative funktioner

Præsentationsteknik i administrative funktioner

Hvad går kurset ud på? På kurset, Præsentationsteknik i administrative funktioner, arbejder vi med at gøre dig i stand til at gennemføre en præsentation, hvor du er bevidst om virkemidler, taleteknik ...

Læs mere
Konflikthåndtering og assertion

Konflikthåndtering og assertion

Hvad er Konflikthåndtering og assertion? Hvis du vil blive bedre til at indgå konstruktivt i potentielle konfliktsituationer og samtidig få dine budskaber igennem på en tillidsvækkende måde, så tilmel...

Læs mere

Aarhus Business College

Aarhus Business College Online

Sønderhøj 28

8260 Viby J.

8936 3000

aabc@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238