Aarhus
Business College
Aarhus Business College OnlineKurserSkriftlig engelsk 2 ekskl. feedback

Skriftlig engelsk 2 ekskl. feedback

Varighed: 12 timer.

Hvad går kurset ud på?

Kurset foregår online og skal forbedre dit skriftlige engelsk, så du kommunikerer korrekt og velformuleret når du bruger engelsk i dit daglige arbejde. Vi har blandt andet fokus på at genopfriske det mere avancerede grammatik inden for engelsk, fordi det kan være med til at gøre dit sprog mere varieret og spændende.

I løbet af kurset skal du løse nogle opgaver og øvelser inden for forskellige former for skriftlig kommunikation, som du kan møde i hverdagen.Du arbejder på egen hånd med materialet og øvelserne fra start til slut, og der vil således ikke være nogen feedback fra en underviser. De online-øvelser, du bliver bedt om at lave, er alle selv-rettende, hvilket betyder, at du får svaret på øvelsen med det samme. Du kan dog få hjælp til at komme i gang.

Dette giver dig mulighed for at arbejde frit med kurset og gøre det når det passer dig.

OBS: Hvis du har brug for dialog og feedback fra en underviser, så kan du tilmelde dig kurset, Skriftlig engelsk 2 inkl. feedback. Det indeholder de samme øvelser og materialer som dette kursus, samt yderligere seks skriftlige opgaver, som du skal løse.  Her får du feedback og forslag til forbedringer på de opgaver du afleverer og du har mulighed for at få kommentarer til nogle af de tekster og den kommunikation, du laver til daglig. På den måde får du relevante og konkrete indspark til dit daglige arbejde, og det kan være med til at gøre dig mere selvsikker og tryg i din engelske, skriftlige kommunikation. Læs mere om det kursus her.

Dit udbytte

Efter kurset er du i stand til at skrive godt og professionelt på engelsk, og du har fået værktøjer til at kan skrive mere korrekt og præcist. Desuden får du genopfrisket det mere avancerede grammatik og reduceret nogle ’dumme’ vaner.

Før tilmelding

Før du tilmelder dig, er det en god idé, at du tager vores minitest til skriftlig engelsk online. Det er en sprogtest, der viser en status på dit nuværende engelskniveau. Du kan læse mere om testen her.

Emner

Kurset er opdelt i 6 emner, som du kan arbejde med i vilkårlig rækkefølge, selv om du kan påregne en stigning af sværhedsgrad fra emne 1 til emne 6.

Emne 1/6

Emne 1: Job and everyday life

I dette emne skal du arbejde med at beskrive dig selv, din hverdag og dine jobopgaver på engelsk. Du skal bl.a. lave en personlig profil på engelsk, som du fx kan lægge på LinkedIn. Du skal også kunne præsentere din arbejdsplads og de fagområder, du beskæftiger dig med, og gerne kunne beskrive et produkt eller en service, som din arbejdsplads tilbyder.

Der vil også være nogle fejlfindingsopgaver i forhold til overensstemmelse mellem ental og flertal.

Emne 2/6

Emne 2: Business correspondence

Her arbejder vi med dialog og samtaler på jobbet. Vi ser på forskellen mellem formelt og uformelt sprog samt, hvordan og hvornår man anvender en tilpas grad af høflighed.

Emne 3/6

Emne 3: The devil is in the details

I dette emne retter vi fokus mod alle småtingene. Det kan f.eks. være  forholdsord, store begyndelsesbogstaver og kommaer. Du vil her blive bedt om at lave referater af nogle tekster.

Emne 4/6

Emne 4: Typical pitfalls

Her vil du arbejde med nogle af de aspekter, som ofte volder problemer for danskere, når de skal skrive på engelsk. Det drejer sig om placering af tunge biord, brugen af datid og førnutid samt, hvornår der skal tilføjes –ly på et ord.

Det vil blandt andet være en øvelse i at undgå overforbrug af ord.

Emne 5/6

Emne 5: Active or passive

I dette emne er der fokus på de former for skriftlig kommunikation, hvor man automatisk bruger passiv, fx rapporter og mødereferater. Passiv bruges også ofte i diplomatisk sprogbrug, så vi vil også komme omkring rykkere og klager.

Emne 6/6

Emne 6: Combining and linking

Her fokuserer vi på at gøre sproget mere flydende og sammenhængende, men også mere varieret. Derfor vil du møde opgaver, der handler om, hvordan man kombinerer sætninger og, hvordan man anvender forskellige bindeord. Derudover vil vi komme omkring utællelige navneord, som virker ulogisk for de fleste danskere. Desuden arbejder vi med de “falske venner”, som man kalder ord, man tror betyder noget andet, end de egentlig gør.

Emne 1/6

Emne 1: Job and everyday life

I dette emne skal du arbejde med at beskrive dig selv, din hverdag og dine jobopgaver på engelsk. Du skal bl.a. lave en personlig profil på engelsk, som du fx kan lægge på LinkedIn. Du skal også kunne præsentere din arbejdsplads og de fagområder, du beskæftiger dig med, og gerne kunne beskrive et produkt eller en service, som din arbejdsplads tilbyder.

Der vil også være nogle fejlfindingsopgaver i forhold til overensstemmelse mellem ental og flertal.

Praktiske informationer

Forudsætninger for at deltage

Du bør have et godt engelsk-niveau, da kurset foregår på mellemniveau, men også anvendes af personer med avancerede engelskkundskaber. Det vil sige, at du er vant til at tale engelsk og også tidligere har skrevet på engelsk.

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset henvender sig til dig, som er vant til at tale engelsk og som også tidligere har skrevet tekster og emails på engelsk. Dog er det et stykke tid siden, så du trænger til et brush-up, fordi du ind i mellem er i tvivl om forskellige aspekter. Det vil sige, at du klarer dig godt mundtligt, men oplever udfordringer når du skal til at skrive. Måske mangler du bekræftelse på, at det du gør, er korrekt. Eller måske trænger du bare til nogle få justeringer og opdateringer.

Tekniske kompetencer

Du skal kunne bruge et almindeligt tekstbehandlingsprogram, fx Word, og kunne gå på internettet, da mange øvelser ligger der. Og så skal du være villig til at sætte dig ind i at bruge vores kursusplatform. Platformen er intuitiv og nemt at bruge, men der findes også instruktioner til den, hvis du får behov for det.

Diplom

Efter endt forløb får du et diplom fra Aarhus Business College, som er Danmarks ældste handelsskole og en af landets største. Vi er anerkendt i erhvervslivet som en udbyder af kvalitet og med et diplom fra Aarhus Business College står du stærkere i dit videre arbejdsliv.

Pris: 1.595 kr. + moms

Har du brug for hjælp?

Christel Bøgild
Kursussekretær
8936 3016ceb@aabc.dk

Programmer

Nedenfor kan du få en introduktion til den platform, hvor undervisningen foregår, og materialer findes, eller du kan se en lille video om installering af fjernskrivebord.

Du kan også læse om, hvad onlineundervisninger kræver af dig og din computer.

Læs mere

Installer fjernskrivebord

Guide til installering af Microsoft-fjernskrivebord på Mac

Afspil video

Installer fjernskrivebord på Mac

Sådan får du adgang til fx Microsoft Access på din Mac-computer

Afspil video

Indstil fjernskrivebord

Guide til indstilling af Microsoft-fjernskrivebord på Mac

Afspil video

Læringsplatform

Her kan du få et indblik i, hvordan læringsuniverset ser ud

Afspil video

Installer fjernskrivebord

Guide til installering af Microsoft-fjernskrivebord på Mac

Afspil video

Selvvalgt periode på 12 timer

Start mellem d. 31. januar 2019 og d. 3. februar 2020.

Tilmeld dig

Kurset er estimeret til at tage ca. 12 timer at gennemføre.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan foregår undervisningen?

Når du tilmelder dig kurset får du adgang til materiale og øvelser, du selv kan arbejde med og rette igennem.

Får jeg feedback på mine afleveringer?

Nej. På dette kursus får du ikke feedback på dine øvelser og der er ingen afleveringer. Derimod er alle de online-øvelser, du bliver bedt om at lave, selv-rettende, hvilket betyder, at du får svaret på øvelsen med det samme.

Hvis du ønsker at få feedback på dine opgaver, så skal du tilmelde dig kurset Skriftlig engelsk 2 inkl. feedback. Det kan du læse mere om her.

Hvad skal mit engelskniveau være?

Du bør have et godt engelsk-niveau, hvor du uden problemer kan formulere mindre tekster, da kurset er på mellemniveau, og også anvendes af avancerede brugere.

Du kan tage vores minitest til skriftlig engelsk online. Det er en sprogtest, der viser en status på dit nuværende engelsk-niveau. Du kan læse mere om testen her.

Vi har desuden et skriftlig engelsk-kursus, som er et niveau lavere, hvis det passer dig bedre. Kurset hedder Skriftlig engelsk 1 ekskl. feedback og du kan læse mere om det her.

Relaterede kurser


Præsentationsteknik i administrative funktioner

Hvad går kurset ud på? På kurset, Præsentationsteknik i administrative funktioner, arbejder vi med at gøre dig i stand til at gennemføre en præsentation, hvor du er bevidst om virkemidler, taleteknik ...

Læs mere

Engelsk C

Hvad går kurset ud på? I faget ’engelsk C’ vil du lære at skrive, tale, lytte til, læse og præsentere engelsk på minimum C-niveau inden for almindeligt engelsk og især business engelsk. I løbet af kur...

Læs mere

Aarhus Business College

Aarhus Business College Online

Sønderhøj 28

8260 Viby J.

8936 3000

aabc@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238