Hovedforløb

Oekonomiassistent-aspect-ratio-1204-594

Økonomi

Har du altid haft lyst til at arbejde med tal? Og har du en systematisk og analytisk tilgang til tingene?

Som økonomielev bliver du uddannet til at kunne lave regnskaber og budgetter, økonomistyring og controlling. Du lærer f.eks. at bogføre indtægter, udgifter og lønninger i en virksomhed og at deltage i virksomhedens økonomistyring.

Der har i det seneste år været arbejdet meget med udviklingen af økonomiuddannelsen. Fokus er ændret fra at være målrettet den traditionelle bogholder til at være mere bredt fangende og indeholde flere elementer af controlling. Der arbejdes målrettet med kontrol og rapportering, da systemerne i dag udfører mange af de beregninger, der tidligere foregik manuelt.

Desuden lærer du at afstemme og kontrollere rapporter, og du bliver klogere på den daglige og generelle styring af en virksomhed. Efter uddannelsen vil du være i stand til at fungere som sparringspartner med din chef og samarbejdspartnere.

Du vil møde repræsentanter fra branchen og få input fra forskellige erhvervsfolk samtidig med, at underviserne har stor praktisk erfaring på området.

Økonomiuddannelsen består af 6 bundne specialefag, som er beskrevet kort nedenfor. Det anbefales at tage dem i den rækkefølge, som de bliver placeret i uddannelsesplanen.

Moduler

Valgfag

Studietur til Texas med hovedforløbet

Som elev på en af vores kontoruddannelser har du mulighed for at komme på en 2-ugers studietur og gå i skole på Austin Community College i Texas. Studieturen består både af undervisning, virksomhedsbesøg og kulturelle oplevelser.

Se en video her fra studieturen til Texas, hvor elever og undervisere giver indblik i oplevelser og aktiviteter.

Læs om Marius' besøg i Texas

Karrieremuligheder som økonomielev

Du kan blive ansat i på et regnskabskontor og i økonomifunktioner som f.eks. bogholderi, debitor og kreditor. Du har også mulighed for at videreuddanne dig, så du kan blive f.eks. controller, regnskabs- eller økonomichef.