Aarhus
Business College
Om Aarhus Business CollegeNyhederOverfald ved Aarhus Handelsgymnasium Risskov

Overfald ved Aarhus Handelsgymnasium Risskov

Skrevet af broh mandag d. 26. august 2019

Mandag eftermiddag kl.13.15 blev en elev overfaldet i udearealerne ved Aarhus Handelsgymnasium, Vejlby Centervej 50.

Mandag eftermiddag kl. 13.15 blev en elev overfaldet i udearealerne ved Aarhus Handelsgymnasium, Vejlby Centervej 50.

Eleven blev overfaldet af ukendte gerningsmænd, som ankom til skolen bevæbnet med kniv. Eleven blev ramt af knivstik, hvorefter han fik hjælp af personale fra Aarhus Handelsgymnasium, som ringede 112. Eleven blev hentet af en ambulance, og elever og personale er i eftermiddag blevet briefet, mens enkelte er afhørt af Østjyllands Politi.

De elever, som overværede overfaldet, er i dag, mandag, tilbudt psykologhjælp, og tirsdag kommer en psykolog fra Falck Healthcare til Vejlby Centervej og foretager en gruppe-debriefing. Elever, som derefter har brug for personlig samtale, vil efterfølgende få dette tilbudt.

Østjyllands Politi efterforsker lige nu sagen. Vi kan ikke i skrivende stund oplyse mere om hændelsesforløbet, men vi vil løbende opdatere aabc.dk

Hvis du har spørgsmål eller brug for at tale med skolens personale, er du velkommen til at kontakte rektor Michael Jensen på tlf. 2267 0844 , vicerektor Morten Adler Tommerup på tlf. 2541 3576 eller uddannelsesdirektør Hans Henning Nielsen på tlf. 2324 4182.

Med venlig hilsen

Rektor Michael Jensen og vicerektor Morten Adler Tommerup

Opdateret mandag kl. 19:

Østjyllands Politi oplyser, at det formentlig er en intern strid, der var årsag til knivstikkeriet. Fire mænd blev anholdt i en bybus efterfølgende, og de er p.t. sigtet for grov vold. Eleven, som blev udsat for overfald, er uden for livsfare.

Opdateret tirsdag kl.9:

Eleven kom hjem fra hospitalet mandag aften, og han har det efter omstændighederne godt.

Relaterede nyheder


Aarhus Business College og Handelsfagskolen planlægger fusion

Aarhus Business College og Handelsfagskolen planlægger fusion

Skrevet af broh

To stærke skoler vil gå sammen om at skabe Danmarks bedste handels- og detailuddannelser. Ambitionen er at etablere et fagligt fyrtårn inden for det merkantile felt.

Læs mere
Orientering vedrørende Den Digitale Prøvevagt

Orientering vedrørende Den Digitale Prøvevagt

Skrevet af broh

Det er frivilligt, om elever vil bruge Den Digitale Prøvevagt ved terminsprøverne d. 7. marts 2019.

Læs mere

Aarhus Business College

Om Aarhus Business College

Sønderhøj 9

8260 Viby J

8936 3636

aabc@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238