Aarhus
Business College
Om Aarhus Business CollegeNyhederNu kan du få papir på dine spansk-kundskaber på HHX i Aarhus

Nu kan du få papir på dine spansk-kundskaber på HHX i Aarhus

Skrevet af broh tirsdag d. 11. december 2018

For første gang nogensinde har det spanske uddannelsesministerium anerkendt en århusiansk institution som DELE-eksaminationscenter. Det betyder, at det nu er muligt at gå til eksamen i Aarhus for at modtage et officielt og internationalt anerkendt diplom i spansk.

Hvis du vil læse et semester i Spanien eller Latinamerika – eller arbejde i et spansktalende land, får du sandsynligvis brug for et DELE-certifikat – Diploma de Español como Lengua Extranjera.

Tidligere skulle du rejse langt efter undervisning og eksamen, men nu er det for første gang muligt at tage certifikatet i Aarhus. Nærmere bestemt på Aarhus Handelsgymnasium Risskov.

”Vi er simpelthen så stolte – vi har arbejdet på det i flere år og endelig er det lykkedes,” siger rektor Michael Jensen.

Alle interesserede kan gå direkte op til eksamen eller følge de forberedende kurser inden eksamen på Aarhus Handelsgymnasium på Vejlby Centervej. Undervisningen er gratis for elever på skolen – og alle andre kan deltage i undervisningen mod et vederlag.

DELE-diplomet udstedes af Instituto Cervantes på vegne af det spanske uddannelsesministerium – Ministerio de Educación y Formación Profesional, og det er anerkendt og velanset i erhvervslivet og på uddannelsesinstitutioner i den spansktalende verden.

Diplomet henvender sig til alle, der gerne vil studere, arbejde eller samarbejde med et spansktalende land – men også til alle, der bare gerne vil forbedre deres mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder i spansk.

Relaterede nyheder


Orientering vedrørende Den Digitale Prøvevagt

Skrevet af liro

Det er frivilligt, om elever vil bruge Den Digitale Prøvevagt ved terminsprøverne d. 7. marts 2019.

Læs mere

Information til elever og forældre: Lectio skruer op for sikkerheden

Skrevet af liro torsdag d. 31. januar 2019

Lectio skruer op for sikkerheden for at beskytte elevernes følsomme oplysninger.

Læs mere

Aarhus Business College

Om Aarhus Business College

Sønderhøj 9

8260 Viby J

8936 3636

aabc@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238