Aarhus
Business College

Hue-dag og dimission

Skrevet af broh fredag d. 28. maj 2021

Afslutningen på gymnasietiden nærmer sig for årets studenter. Vi har haft lange perioder med nedlukninger og virtuel undervisning, men nu har vi fået lov til at komme tilbage og langsomt må vi mere og mere. Det er fantastisk! Men ekstra skønt, fordi det betyder, at vi kan fejre studentereksamen for årets afgangselever.

Til årets afgangselever:

Der er hue-dag, dimission, studenterkørsel og ikke mindst studenterfester. Vi glæder os til at lægge hus og rammer til at huen bliver sat på plads og eksamensbeviserne uddelt. Studenterkørsel og festerne skal I have lov til at have for jer selv.

Hue-dag

Hue-dag bliver i forbindelse med hver afgangselevs sidste mundtlige eksamen. Vi opstiller pavilloner ved skolen, hvor afgangselever og gæster (mor og far mv.) kan få huen sat på plads, nyde medbragt champagne og sødt samt tage billeder, når den sidste eksamen er afsluttet.

Hver afgangselev må invitere op til 8 gæster, der må komme 10 minutter før eksamensafslutning. Vi skal bede jer om at forlade pavillonen igen efter ca. 15 minutter for at gøre plads for den næste nyudklækkede student.

Hvis vejret er dårligt, flyttes arrangementet indendørs. Her må hver afgangselev max have 5 gæster med.

Uanset om hue-dagen afvikles ude eller inde, må forældre ikke færdes på skolens gange. Der er brug for ro omkring vores eksamenslokaler.

Dimission

Dimissionen afholdes når alle fra klassen er blevet studenter. Det er her I samles for sidste gang på skolen, og her jeres familier skal have lov til at fejre jer. Der skal holdes taler og overrækkes eksamensbeviser.

Vi opstiller et bord til hver familie med plads til 5 personer foruden studenten. Hver student må altså invitere 5 personer med til dimissionen. Vi serverer kaffe, petit fours, vin og vand ved bordene.

Dimissionen tager 1 time alt i alt. Afsæt eventuelt 30 min. til fotografering.

Det fremgår af følgende plan, hvornår de enkelte klasser skal til dimission:

Campus Sønderhøj

EUD10 afvikles den 21. juni i kantinen samlet for begge klasser kl. 14.30-16.00

EUX Business og EUD Business afvikles den 25. juni på følgende tidspunkter:

08.30-09.30 3a
10.00-11.00 3h
11.30-12.30 3c
13.00-14.00 3d
14.30-15.30 3b
16.00-17.00 2r

Handelsgymnasiet

HHX i Viby

Torsdag 24/6 Fredag 25/6 Lørdag 26/6
Kl. 9.00 – 10.30 3A 3F 3J
Kl. 10.45 – 12.15 3B 3G 3L
Kl. 12.30 – 14.00 3C 3H 3M
Kl. 14.15 – 15.45 3D 3I
Kl. 16.00 – 17.30 3E 3K

HHX i Risskov

24. juni 25. juni
Kl. 09.00-10.00 3C 3A
Kl. 10.30-11.30 3D 3B
Kl. 12.00-13.00 3E 3J
Kl. 13.30-14.30 3G 3I
Kl. 15.00-16.00 3K 3H

Relaterede nyheder


Årets første studenter er sprunget ud

Skrevet af broh

I dag kl. 9.30 blev de første studenter udklækket på både HHX og EUX Business på Aarhus Business College.

Læs mere

Fase 2 i genåbning: superviserede selvtests

Skrevet af broh mandag d. 29. marts 2021

Efter påske må alle elever komme i skole i halvdelen af tiden og i 5 dage ad gangen – og alle med fremmøde på skolen vil blive testet vha. superviserede selvtests mandag og onsdag.

Læs mere

Aarhus Business College

Om Aarhus Business College

Sønderhøj 9

8260 Viby J

8936 3636

aabc@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238