Business College
Uddannelsesområder
Tilbage til menuHHX Aarhus Handelsgymnasium
HHX giver dig en gymnasial uddannelse og et stærkt udgangspunkt for din karriere.
EUX Business, EUD Business & EUD10
Med en EUX Business eller EUD Business er din fremtid åben. Du kan blive alt det, du drømmer om.
Hovedforløb
Afslut din EUD eller EUX Business ved at specialisere dig inden for Handel, Detail eller Kontor. Det er også her, virksomheder finder en elev.
Kurser & efteruddannelse
Uanset om du er leder eller ledig, faglært eller ufaglært, har vi kurset, der dækker dine behov.
Aarhus Business College Online
Tag kurser og fag online og få mulighed for større fleksibilitet, varieret undervisning og fordybelse, når det passer dig.
EUD for Studenter
EUD for Studenter kvalificerer dig, som har en STX, HTX eller HHX, til en karriere i erhvervslivet.
Uddannelsesområder
Tilbage til menuHHX Aarhus Handelsgymnasium
HHX giver dig en gymnasial uddannelse og et stærkt udgangspunkt for din karriere.
EUX Business, EUD Business & EUD10
Med en EUX Business eller EUD Business er din fremtid åben. Du kan blive alt det, du drømmer om.
Hovedforløb
Afslut din EUD eller EUX Business ved at specialisere dig inden for Handel, Detail eller Kontor. Det er også her, virksomheder finder en elev.
Kurser & efteruddannelse
Uanset om du er leder eller ledig, faglært eller ufaglært, har vi kurset, der dækker dine behov.
Aarhus Business College Online
Tag kurser og fag online og få mulighed for større fleksibilitet, varieret undervisning og fordybelse, når det passer dig.
EUD for Studenter
EUD for Studenter kvalificerer dig, som har en STX, HTX eller HHX, til en karriere i erhvervslivet.

Hvad går kurset ud på?
Kurset omhandler lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler. Du får kendskab til konflikter og forskellige konflikttyper, men også kendskab til sondring mellem, hvorvidt konflikten vedrører sagen eller relationen. Endvidere kommer du til at arbejde med konfliktens udvikling med afsæt i konflikttrappen. Dette indebærer ligeledes evne til at vurdere det bedst egnede tidspunkt for at tage konflikten samt problematikker ved at undvige konflikten, som igen kræver kendskab til sondring mellem optrappende og nedtrappende adfærd.
Du kommer til at arbejde med de grundlæggende menneskelige behov, herunder reaktioner på manglende behovsopfyldelse og frustration samt identifikation og håndtering af defensive rutiner. Dette indebærer, at du får indsigt i de dele af den menneskelige psykologi, som er anvendelige i analysen og vurderingen af en eventuel konflikt. Du får kendskab til verbal og nonverbal kommunikation og i den forbindelse analyse af egen og andres adfærd. Afslutningsvis får du kendskab til handleværktøjer til den svære samtale som f.eks. coaching og spørgeteknik samt feedback.
Dit udbytte
Du bliver fortrolig med lederens konflikthåndtering og vanskeligheder. Du får kendskab til konflikter og konflikters udvikling samt menneskers psykologi til brug for at analysere og vurdere en konflikt. Ligesom du stifter bekendtskab med verbal og nonverbal kommunikation i forhold til analysere egen og andres adfærd.
Desuden får du…
- kendskab til definitionen af konflikt samt forskellig konflikttyper
- kendskab til sondring mellem sag og relation i en konflikt
- kendskab til reaktioner på frustration og manglende behovsopfyldelse samt identificere defensive rutiner
- redskaber til at kunne analysere og vurdere konflikter ved hjælp af menneskelige psykologi.
- kendskab til verbal og nonverbal kommunikation
- redskaber til at analysere egen og andres adfærd
- værktøjer til den svære samtale herunder kommunikation, coaching og feedback.
Praktiske informationer
Målgruppe
Kurset er for dig, der er faglært eller ufaglært, og som arbejder med eller ønsker at arbejde med ledelse.
Undervisningen
Undervisningen foregår online med vejledning og feedback på udvalgte opgaver fra en underviser. Der er både teorilæsning og opgaveaflevering.
Du sidder selv og arbejder med undervisningsmaterialet, hvor du vil, på de dage du selv har valgt, og kan løse opgaver i dit eget tempo. Materialet er specielt tilrettelagt og udviklet til dette formål, og går du i stå eller har spørgsmål, kan du få hjælp af vores vejleder via chat eller Skype.
Kurset afsluttes med en test.
Forudsætninger for at deltage
Det er vigtigt, at du kan strukturere din egen tid, fordi du selv styrer forløbet.
Diplom
Efter endt forløb får du et diplom fra Aarhus Business College, som er Danmarks ældste handelsskole og en af landets største. Vi er anerkendt i erhvervslivet som en udbyder af kvalitet, og med et diplom fra Aarhus Business College står du stærkere i dit videre arbejdsliv.
Pris: 380,00 - 1.047,00 kr.
Beskæftigede, faglærte og ufaglærte: 380,00 kr.
Beskæftigede med videregående uddannelse samt ledige (jobcenterets pris): 1.047,00 kr.
Prisen er fastsat ved finanslov og kan derfor ændres ved ny finanslov.
Har du brug for hjælp?
Programmer
Nedenfor kan du få en introduktion til den platform, hvor undervisningen foregår, og materialer findes, eller du kan se en lille video om installering af fjernskrivebord.
Du kan også læse om, hvad onlineundervisninger kræver af dig og din computer.
Dette er et AMU kursus
Det betyder, at du kan få tilskud og VEU-godtgørelse, hvis du er i AMU-målgruppen. Din uddannelses DUN-niveau skal være mellem 0-4.
Vær opmærksom på, at VEU-godtgørelse forudsætter, at der er udviklet en godkendt test på pågældende AMU-mål.
Se listen over centralt godkendte prøver her
AMU-mål for dette kursus er som følger:
Selvvalgt periode på 2 hele dage
Start mellem d. 18. januar 2021 og d. 17. december 2021.
Kurset er estimeret til at tage 2 dage. Dette er dog meget individuelt.
Bemærk!
Tilmeldingsproceduren tager 5 hverdage.
Er du jobsøgende, anbefaler vi at du får kurset godkendt hos din A-kasse, inden du ansøger os. Herfra vil det tage 8 hverdage at blive tilmeldt.
Ofte stillede spørgsmål
Nedenfor kan du få svar på de spørgsmål, som vi oftest møder.
Kan jeg snakke med en underviser?
Du har mulighed for at stille spørgsmål til en fagperson, være i dialog og få vejledning under hele forløbet uanset hvilken retning, du vælger. Der vil desuden være feedback på de opgaver, du afleverer.
Dialogen foregår via Skype eller på læringsplatformen, hvor kurset finder sted.
Hvor meget tid skal jeg forvente at bruge?
Når du har tilmeldt dig kurset, kan du se det antal timer, du skal forvente at bruge på hvert emne.
Tidsforbrug er dog meget individuelt, og der er stor forskel på, hvor meget tid den enkelte bruger. Dette skyldes, at det er forskelligt, hvor vigtig eller let/svær den enkelte kursist synes en øvelse eller opgave er for ham/hende. Hvis en kursist mener, at en øvelse er nem, vælger han/hun måske at køre let hen over den, men synes han/hun derimod at øvelsen er meget svært, så bliver der måske brugt ekstra meget tid på løsning af den.
Estimeret tidsforbrug er 2 dage. Dette er dog meget individuelt.
Hvordan foregår undervisningen?
Undervisningen foregår online med vejledning og feedback på udvalgte opgaver fra en underviser. Der er både teorilæsning og opgaveaflevering.
Du sidder selv og arbejder med undervisningsmaterialet, hvor du vil, og når du vil. Materialet er specielt tilrettelagt og udviklet til dette formål, og går du i stå eller har spørgsmål, så står en vejleder naturligvis klar til at hjælpe dig.
Du er altså ikke afhængig af at skulle møde på bestemte datoer, men kan derimod arbejde selvstændigt i dit eget tempo og lave opgaver lige når det passer dig.
Hvordan afleverer jeg opgaver?
Gennem forløbet skal du løse opgaver, som besvares elektronisk enten ved hjælp af tekstprogrammer (f.eks. Word), et præsentationsprogram (f.eks. PowerPoint) eller lignende. Din besvarelse skal du uploade i et forum online, hvor medstuderende og din vejleder giver dig feedback.
Relaterede kurser
Praktisk Projektledelse
Hvad går Praktisk Projektledelse ud på? En målrettet lederuddannelse for dig, der arbejder med projektledelse. Du styrker dine kompetencer og personlige rolle inden for ledelse af projekter og udvikli...
Læs mereLedelse og økonomi - GLU2
Hvad går kurset ud på? Har du brug for et dybt kendskab til ledelse og alle de facetter det indeholder? Måske har du allerede taget Den Grundlæggende Lederuddannelse (GLU) eller andre lederkurser og v...
Læs mere