Aarhus
Business College
Kurser & efteruddannelseKurserAnvendelse af periodisk beregning og registrering

Anvendelse af periodisk beregning og registrering

Varighed: Selvvalgt periode på 2 hele dage.

Hvad går kurset ud på?

Vil du gerne blive helt skarp til bogføring af løn, afskrivninger samt køb og salg af anlægsaktiver? Har du mod på at blive klogere på, hvordan du foretager digitale afregninger til SKAT m.fl.? Så er dette kursus noget for dig.

På kurset lærer du om anvendelse af periodiske beregninger og registreringer i forbindelse med løn, afskrivninger og salg af inventar. Vi har fokus på at give dig et overblik over lønbogføring samt afstemning af lønnen, og vi dykker ned i arbejdet med beregninger og bogføring for afskrivninger og vurdering af anlægsaktiver mv.

Dit udbytte

Efter kurset kan du arbejde med bogføring af løn, afskrivninger samt køb og salg af anlægsaktiver. Du vil blandt andet have lært om:

  • Digitale afregninger til SKAT m.fl.
  • Beregninger og bogføring ift. tab eller fortjeneste samt de heraf afledte poster
  • Vurdering af anlægsaktiver
  • Lovgivningen omkring afskrivninger og salg af anlægsaktiver
  • Beregning og bogføring af lineære afskrivninger og saldoafskrivninger

Praktiske informationer

Målgruppe

Kurset er for dig med lidt eller ingen regnskabsmæssig erfaring, som arbejder med registrering og bogføring af daglige bilag.

For at få mest muligt ud af kurset, skal du have en basal viden om bogføring, debet, kredit og moms samt regnskabsopbygning. Du skal desuden have arbejdet i et elektronisk bogføringssystem.

Undervisningen

Kurset består af 2 kursusdage fra kl. 08.15-15.40 fordelt over ca. et halvt år i en periode, du selv vælger.

Undervisningen foregår i vores Open Learning Center. Her er der altid plads til dig, fordi du selv sidder og arbejder med dit kursusmateriale i vores lokaler. Dit kursusmateriale er specielt tilrettelagt og udviklet til dette formål, og går du i stå eller har spørgsmål, så står vi naturligvis klar til at hjælpe dig, da der altid er en underviser tilstede, som du kan spørge. Du er altså ikke afhængig af at skulle kunne møde på bestemte datoer, men kan derimod arbejde selvstæn­dig i dit eget tempo og tage dit kursus lige når det passer dig.

I vores Open Learning Center vil du sidde sammen med personer, som følger andre kurser og lærer og arbejder med noget andet end dig. Det kan være med til at inspirere dig og åbne dine øjne for nye muligheder og perspektiver.

Materiale stilles til rådighed som udlån på kurset.

Vi arbejder i Microsoft Office pakken og Windows.

Kurset bliver afholdt uanset antal deltagere og tilmeldingsfristen er én dag før kursusstart.

Vi forbeholder os ret til ændringer af lovmæssig art.

Diplom

Efter endt uddannelse får du et diplom fra Aarhus Business College, som er Danmarks ældste handelsskole og en af landets største. Vi er anerkendt i erhvervslivet som en udbyder af kvalitet og med et diplom fra Aarhus Business College står du stærkere i dit videre arbejdsliv.

Pris: 252,00 - 1.193,50 kr.

Beskæftigede, faglærte og ufaglærte: 252 kr.

Beskæftigede med en videregående uddannelse samt ledige (jobcenterets pris): 1.193,50 kr.

Prisen er fastsat ved finanslov og kan derfor ændres ved ny finanslov.

Har du brug for hjælp?

Christel Bøgild
Kursussekretær
8936 3016ceb@aabc.dk

Dette er et AMU kursus

Det betyder, at du kan få tilskud og VEU-godtgørelse, hvis du er i AMU-målgruppen. Din uddannelses DUN-niveau skal være mellem 0-4. AMU-mål for dette kursus er som følger:

AMU-mål for dette kursus
47382 - Anvendelse af periodisk beregning og registrering - 2 dage
248,00 kr. for faglærte og ufaglærte og 1.172,70 kr. med videregående udd.

Selvvalgt periode på 2 hele dage

Start mellem d. 24. februar 2020 og d. 19. juni 2020.
Sønderhøj 28, 8260 Viby J. Google Maps

Tilmeld dig

2 dage når det passer dig (i begrænset periode).

Relaterede kurser


Grundlæggende regnskab

Grundlæggende regnskab

Hvad er Grundlæggende regnskab? Vil du have et solidt kendskab til bogføring, moms, regnskab og løn? Og har du brug for stærke kompetencer i Excel og økonomisystemet e-conomic? På dette kursus udvikle...

Læs mere
Videregående engelsk

Videregående engelsk

Jobrelateret fremmedsprog med nuanceret ordforråd Hvad går kurset ud på? På kurset, Videregående engelsk, arbejder vi med jobrelateret engelsk med et nuanceret ordforråd. Der er fokus på at gøre dig i...

Læs mere