Aarhus
Business College
HovedforløbNyhederHovedforløbselev tildeles Hedorfs uddannelsespris

Hovedforløbselev tildeles Hedorfs uddannelsespris

Skrevet af broh tirsdag d. 28. september 2021

Speditør- og shippingelev Thomas Brouer har haft sig en lidt anderledes oplevelse på sin arbejdsplads hos Scan Global Logistics i Aarhus. Thomas blev nemlig uventet midtpunkt, da kolleger og repræsentanter fra Hedorfs Fond, Scan Global og Aarhus Business College pludselig stimlede sammen om hans skrivebord med flag, blomster og diplom. Her fik Thomas beskeden om, at han er blandt modtagerne af årets uddannelsespris og 10.000 kroner, der hvert år uddeles af Hedorfs Fond til ‘det rigtig gode fagprøveprojekt, der bl.a. behandler anvendelse af nye teknologier, innovation og bæredygtighed’.

Prisen blev overrakt af fondsbestyrer Klaus Topholm, og blandt talerne til prisoverrækkelsen havde underviser på Aarhus Business College, Tina Frislev en særlig forklaring på, hvorfor netop Thomas’ projekt har fortjent denne hæder:

Du har udfærdiget en grundig og godt gennemarbejdet undersøgende rapport, hvor innovativ optimering af de teknologiske IT-værktøjer skaber værdi for jer her hos Scan Global Logistics A/S og hos jeres kunder,” lød det om projektet, som blandt andet har fokuseret på udnyttelse af papirløse IT-hjælpeværktøjer.

Stort tillykke til Thomas med den flotte uddannelsespris.

Relaterede nyheder


Elever hædres med Handelsungdommens Uddannelseslegat

Elever hædres med Handelsungdommens Uddannelseslegat

Skrevet af broh

Elever fra Aarhus Business College modtager Handelsungdommens Uddannelseslegat for deres særlige indsatser.

Læs mere
Aarhus Business College lancerer ny outdoorlinje

Aarhus Business College lancerer ny outdoorlinje

Skrevet af broh

Fra august 2021 bliver det muligt at specialisere sig inden for outdoor, når man tager fagretningen som salgsassistent på Aarhus Business College.

Læs mere