Samfund-aspect-ratio-1204-594

IØ & AFS med valgfaget samfundsfag B

Vil du forstå og fordybe dig i verdens økonomiske og politiske spil? Er du nysgerrig på, hvordan Danmark klarer sig i en globaliseret verden? Og vil du arbejde med store internationale emner som klima, handel og verdenspolitik – samtidig med at du styrker dit engelske sprog? 

På studieretningen IØ & AFS med valgfaget samfundsfag B får du en forståelse af, hvordan politiske og økonomiske beslutninger påvirker både Danmark og resten af verden. Du lærer, hvordan virksomheder tilpasser deres salgsstrategier og markedsføringsplaner til forskellige markeder og forbrugere både lokalt og globalt.  

Med et solidt samfundsvidenskabeligt fundament og engelsk A bliver du i stand til at analysere og diskutere komplekse internationale forhold. Du kommer fx til at analysere, hvorfor og hvordan det amerikanske præsidentvalg har afgørende betydning for dansk økonomi, og hvordan politiske beslutninger i USA påvirker danske virksomheder. Samtidigt kommer du til at forstå og diskutere emner som race, immigration og grøn omstilling i en international sammenhæng.  

Forstå verdenssamfundet   

Fagene international økonomi og samfundsfag går hånd i hånd. Du får derfor indblik i, hvordan global økonomi og politik hænger sammen – fra klimaforandringer til USA’s rolle i verden. Globaliseringen betyder, at vi i høj grad er afhængige af internationale samarbejder, og her får du en dyb forståelse af, hvordan alt fra handelsaftaler til kulturelle mønstre kan påvirke din fremtid.  

Dette er ideelt for dig, der ikke bare vil forstå verden, men også forme fremtiden. Du bliver udfordret på dine analytiske evner, og samtidig bliver du klædt godt på til en videregående uddannelse inden for både økonomi, handel og samfundsforhold.  

Vi samarbejder med Statskundskab på Aarhus Universitet, hvor du vil deltage i en forelæsning.

Har du spørgsmål?