Aarhus
Business College

Uddannelsesretninger

Efter din skoletid skal du 2 år i lære hos en virksomhed. Du skal vælge én af uddannelsesretningerne Kontor, Handel, Digital Handel, Detail / Butik eller Event, men hvad indeholder de hver især, og hvad er forskellen?

I de sidste 2 år på EUX Business eller EUD Business kommer du i lære hos en virksomhed. Det kalder vi hovedforløbet. Her kan du uddanne dig inden for Handel, Detail / Butik, Kontor, Digital Handel eller Event.

EUX Business og EUD Business er udviklet i samarbejde med erhvervslivet, og du får derfor de bedste forudsætninger for din karriere. Læs mere om hver retning herunder.

Undervejs på EUX Business skal du tage stilling til hvilken uddannelsesretning, du ønsker en elevplads indenfor. Dit uddannelsesforløb vil tage udgangspunkt i den retning, du vælger.

Du kan vælge mellem følgende retninger:

  • Kontor
  • Handel
  • Detail / Butik
  • Digital Handel
  • Event

I løbet af de 2 år, hvor du er i lære hos en virksomhed, er du tilbage på skolen i kortere perioder – i alt 7-15 uger afhængigt af uddannelsesretningen. Her får du ny viden og teori, som du kan tage med ud i virkeligheden på din arbejdsplads.

Men hvad er egentlig forskellen på Handel og Digital Handel, Kontor og Event, og hvad betyder Detail? Du kan blive klogere på hver uddannelsesretning og forskellen mellem dem længere nede på siden.

EUX Business og EUD Business er udviklet i samarbejde med erhvervslivet, og du får derfor de bedste forudsætninger for din karriere.

Uddannelsesretningerne

Du finder en beskrivelse af hver uddannelsesretning herunder.

Kontor

Du skal vælge retningen Kontor, hvis du vil arbejde med kundehenvendelser, både skriftligt og mundtligt, markedsføring, økonomi og informationsopgaver.

På denne retning kommer du igennem en lang række emner, der alle kredser om administrative arbejdsprocesser inden for spændende felter som kommunikation, databehandling samt kvalitet og service.

Uddannelsesretningen Kontor giver en grundlæggende viden om administration og økonomi. Du lærer også om kontakt med kunder, service og hvordan du arbejder med tekstbehandling, regneark, databaser og andre it-programmer.

OBS: Du kan kun vælge uddannelsesretningen Kontor, hvis du går på EUX Business. Det betyder, at du skal have en række fag på gymnasialt niveau.

Fag

I løbet af uddannelsesretningen Kontor gennemfører du følgende fag på gymnasialt niveau:

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Samfundsfag C
  • Informatik B
  • Erhvervsøkonomi C
  • Organisation C
  • Afsætning C
  • Matematik C
  • Enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B
  • Enten erhvervsjura C, andet fremmedsprog C eller kulturforståelse C

Krav til dig

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Er serviceminded og god til at tale med kunder
  • Er god til at formulere dig på dansk
  • Er god til fremmedsprog
  • Kan arbejde omhyggeligt, præcist og koncentreret
  • Er indstillet på at bruge it-værktøjer
  • Er indstillet på at sidde meget ved en computer
  • Har lyst til løbende at dygtiggøre dig og udbygge din specialviden
  • Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre

På uddannelsesretningen Kontor tilbydes følgende specialer:

  • Administration – Du lærer at tage dig af firmaets forskellige administrative funktioner, så du fx kan deltage i projektstyring, opdatering af hjemmesider, sagsbehandling mv. Du lærer også at formulere dig på andre sprog og bruge it-programmer.
  • Offentlig administration – Du lærer om journalarbejde og informationsopgaver. Du lærer også sagsbehandling. Det kan fx være en borgers henvendelse til kommunen, hvor du finder oplysninger og foreslår løsninger.
  • Lægesekretær – Du lærer om journalskrivning og kontakt med offentlige myndigheder, laboratorier, patienter og andre sygehuse.
  • Revision – Du lærer om forskellige regnskabsopgaver og at være med ved gennemgang af virksomheders regnskaber.
  • Spedition og shipping – Du lærer om, hvordan man planlægger transporter, fx sender varer mellem lande. Du lærer at lave de nødvendige dokumenter og sørge for fx forsikring.
  • Økonomi – Du lærer at lave regnskaber og budgetter. Du lærer fx at bogføre indtægter, udgifter og lønninger i en virksomhed og at deltage i virksomhedens økonomistyring.

Med speciale i offentlig administration eller lægesekretær skal du være omstillingsparat, da nogle opgaver er politisk styrede og ofte skal laves på en ny måde. Du skal også kunne vise forståelse for andre mennesker, da du er tæt på borgere og patienter.

Med speciale i økonomi, revision eller spedition og shipping skal du være god til tal og interesseret i, hvordan en virksomhed fungerer.

Fremtidsmuligheder

Hvis du vælger retningen Kontor, kan du få arbejde inden for mange forskellige virksomhedstyper afhængigt af dit valg af speciale, fx:

Du kan læse mere om uddannelsesretningen Kontor ved at klikke her.

Handel

Du skal vælge retningen Handel, hvis du vil have en hverdag, der går ud på at være med til at skabe værdi for virksomhedens produkter og services, så de kan sælges videre med fortjeneste.

Uddannelsesretningen Handel træner og udvikler dig til at varetage salg og indkøb i virksomheder, der handler med produkter eller serviceydelser med andre virksomheder.

På din elevplads og de indlagte skoleophold lærer du derfor at indhente tilbud, sammenligne priser og kvaliteter, arbejde med logistik samt indkøb af varer i passende mængder, opbevaring, transport, logistik og salg af store varepartier. Du lærer også om kundeadfærd, kundeservice, forhandlingsteknikker, kalkulation og markedsanalyser.

Som handelselev kommer du til at arbejde med en bred vifte af handelsrelaterede opgaver med fokus på handel mellem virksomheder. Det er vigtigt, du har talegaverne i orden, da jobbet indebærer, du skal snakke med mange forskellige mennesker. Det er også en forudsætning, at du har sans for handel og salg, er god til tal og har styr på fremmedsprog.

Krav til dig

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Har sans for handel og salg
  • Er god til tal og til at indgå aftaler
  • Er god til fremmedsprog

På fagretningen Handel tilbydes følgende specialer:

  • Handelsassistent med specialet salg – Du lærer om kundeadfærd og forskellige måder at sælge på. Du lærer også forhandlingsteknik og får kendskab til at planlægge salg og tilrettelægge markedsanalyser.
  • Digital Handel B2B – Du får digital forretningsforståelse og lærer om digitalt salg og digital kundeservice. Du lærer også at arbejde med virksomhedens digitale platform og tilpasse den ud fra, hvad du ved om kundernes behov.

Fremtidsmuligheder

Vælger du uddannelsesretningen Handel åbner du op for et væld af karrieremuligheder i forskellige virksomheder, der beskæftiger sig med handel i højere eller mindre grad. Du kan få job i små såvel som store virksomheder, eller du kan åbne din egen handelsvirksomhed.

Du kan læse mere om uddannelsesretningen Handel ved at klikke her.

Detail / Butik

Du skal vælge retningen Detail, hvis du gerne vil have fokus på vejledning af kunder, præsentation af varer og butiksdrift herunder butikkens økonomi. Du bliver uddannet salgsassistent, og du lærer at indkøbe varer og styre et lager. Du kan både tage en salgsassistentuddannelse med og uden profil. Som salgsassistent med profil vil du blive uddannet inden for en bestemt branche og få et indgående kendskab til denne. Dette kan enten være Digital Handel eller tekstil.

Krav til dig

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Er serviceminded – også når der er travlt
  • Er god til at tale med mange forskellige mennesker
  • Er god til at sælge
  • Har god fysik – du står og går meget
  • Er indstillet på skiftende arbejdstider

På uddannelsesretningen Detail tilbydes følgende specialer:

Digital Handel B2C – Du får digital forretningsforståelse og lærer om digitalt salg og digital kundeservice. Du lærer også at arbejde med virksomhedens digitale platform og tilpasse den ud fra, hvad du ved om kundernes behov.

Salgsassistent – Du lærer at vejlede kunder og præsentere varer i forskellige slags butikker. Du lærer også at indkøbe varer, styre et lager og du får viden om butikkens økonomi. Du kan blive salgsassistent med eller uden profil. På Aarhus Business College kan du få profil i tekstil, så du bliver uddannet inden for denne branche og får et indgående kendskab til tekstilvarer.

Fremtidsmuligheder

Med uddannelsesretningen Detail bliver du uddannet salgsassistent og kan arbejde i stormagasiner, butikker, supermarkeder eller åbne din egen butik. Du kan også arbejde med digital handel i detailhandelsbranchen. Dine muligheder stopper dog ikke der. Uddannelsen som salgsassistent danner nemlig grundlag for, at du en dag kan blive afdelingsleder, butikschef, salgskonsulent, indkøber eller lignende.

Du kan læse mere om uddannelsesretningen Detail ved at klikke her.

Event

Du skal vælge uddannelsesretningen Event, hvis du gerne vil planlægge og arrangere aktiviteter såsom koncerter, fester og bryllupper og kan lide at udvikle nye idéer og realisere dem i praksis.

En vigtig del af arbejdet går ud på at finde den rette oplevelse, der passer til kundens behov. Det foregår ofte i samarbejde med mange forskellige mennesker. Du vil også håndtere økonomi, booking og kontrakter.

Krav til dig

Med denne uddannelse er det vigtigt, at du:

  • Er kreativ
  • Er god til at planlægge og koordinere opgaver
  • Er god til tal og til at indgå aftaler
  • Kan udvise handlekraft
  • Kan kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Er interesseret i andre mennesker og god til at skabe kontakt
  • Er serviceminded

Fremtidsmuligheder

Med uddannelsesretningen Event bliver du uddannet eventkoordinator og kan arbejde i pr-bureauer, eventfirmaer, feriecentre, forlystelsesparker, spillesteder, storcentre m.m. Du kan fx specialisere dig i:

  • Bryllupper
  • Koncerter
  • Konferencer
  • Messer
  • Supermarkedskæder
  • Banker
  • Større butikskæder
  • Messecentre og sportshaller
  • Større industrivirksomheder
  • Kommuner
  • Museer og lignende
  • Hotelbranchen
  • Underholdningsbranchen
  • Turistbranchen
  • Fagforeninger
  • Velgørende organisationer

Du kan læse mere om uddannelsesretningen Event ved ar klikke her.

Digital Handel B2B eller B2C

Digital Handel er en helt ny uddannelsesretning. Hvis du vælger at bruge din 2-årige elevtid i en virksomhed på at arbejde med digital handel, uddanner du dig til at blive én af fremtidens skarpeste digitale håndværkere.

Virksomhederne har brug for én som dig, der forstår, at kunderejsen i dag foregår på tværs af platforme. På Digital Handel kommer du til at mestre dataindsamling, content marketing, e-commerce, customer journey og et hav af andre relevante områder.

Hvis du interesserer dig for digitalt salg og kundekontakt, datamanagement og det at finde gode og kreative løsninger, så er uddannelsen til Digital handel B2B eller Digital Handel B2C noget for dig.

Krav til dig

  • Have lyst til at arbejde med digitalt salg og online markedsføring
  • Have flair for at lave en god handel
  • Have lyst til at arbejde med data management
  • Være løsningsorienteret
  • Have talforståelse
  • Have interesse for sprog

Du vil typisk finde arbejde i virksomheder, som har køb og salg af varer og tjenesteydelser på B2B eller B2C markedet – både digitalt og fysisk.

Som Handelsassistent, Digital Handel arbejder du med digitalt salg af varer og tjenesteydelser til professionelle kunder og end-users.

Du vil typisk komme til at arbejde i en digital kontekst med både indenlandske og udenlandske samarbejdspartnere. I din hverdag vil du varetage opgaver med digitalt salg og salgsplanlægning, forhandling, udregning af priser og online markedsføring. Du vil komme til at beskæftige dig med digital drift, koncept og digital forretningsforståelse, og du vil få kendskab til relevante webløsninger og digitale platforme. Desuden vil du komme til at arbejde med data management, analyser og datasikkerhed.

Hvornår skal du vælge retning?

Hvis du søger ind på EUX Business direkte efter folkeskolen, skal du vælge uddannelsesretning, når du har gået et halvt år på EUX Business – altså efter Grundforløb 1.

Hvis du springer Grundforløb 1 over og begynder direkte på Grundforløb 2, så skal du vælge uddannelsesretning, allerede når du melder dig ind på EUX Business. Du kan springe Grundforløb 1 over, hvis du:

  • Har afsluttet grundforløb 1. del
  • Har afsluttet grundskolen for mere end 14 måneder siden
  • Har gennemført et år af en gymnasial ungdomsuddannelse (HHX, HTX, STX eller HF).

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om valg af uddannelsesretning, eller har brug for hjælp til at udfylde ansøgningsskemaet på optagelse.dk, så er du velkommen til at kontakte vores studievejledere.

Anette Schouenborg Greibe
Studievejleder
89 36 31 17angr@aabc.dk
Poul Henning Jensen
Studievejleder
89 36 37 34poje@aabc.dk