Aarhus
Business College
EUX Business, EUD Business & EUD10NyhederVi samler erhvervsuddannelserne

Vi samler erhvervsuddannelserne

Skrevet af liro fredag d. 29. september 2017

Aarhus Business College samler skolens erhvervsuddannelser, den erhvervsfaglige studentereksamen EUX Business og voksen-efteruddannelserne på Campus Sønderhøj i Viby. 

Det bliver stort, det bliver nyt, det bliver spændende.

Fra sommeren 2018 skaber Aarhus Business College et nyt Campus Sønderhøj i Viby med flere end 1000 elever. Det giver dig mulighed for at blive en del af et fedt studiemiljø med attraktive faglige samarbejder for både elever og undervisere.

Aarhus Business College samler efter sommerferien skolens erhvervsuddannelser og voksen-efteruddannelser i Viby. Det betyder konkret, at vi lukker afdelingen på Olof Palmes Allé ved udgangen af dette skoleår, og aktiviteterne overflyttes til skolens bygninger på Sønderhøj 9 og 28.

Elever fra det nordlige Aarhus vil få længere til EUD Business og EUX Business. Men ved at samle grundforløbs-, hovedforløbs- og efteruddannelsesaktiviteterne styrker vi det faglige miljø og forbedrer ungdomsmiljøet omkring uddannelserne.

“Underviserne vil indgå i større faggrupper, og det betyder bedre muligheder for at skabe spændende og innovativ undervisning samt effektiv vidensdeling til gavn for eleverne. Derudover kan vi opfylde ambitionen om at styrke de sociale aktiviteter for både unge og voksne elever på et attraktivt campus i Aarhus Syd,” siger direktør for Aarhus Business College Gitte Nørgaard.

Følg os på Facebook og bliv opdateret på muligheden for at få dobbelt op på nye venner.

Uddannelseschef Mads Andersen fortæller om det nye Campus Sønderhøj.

Se det nye campus

Få en forsmag på, hvordan det nye Campus Sønderhøj kommer til at se ud i billedgalleriet nedenfor.

Relaterede nyheder


EUX Business-elev fra Viby bliver møbelsælger i Vietnam

Skrevet af lasse

Det var ikke et mål for Lea at få en elevplads i udlandet. Men da hun fik muligheden, takkede hun ja. Hun har nu en spændende hverdag hos et dansk møbelfirma i Ho Chi Minh City.

Læs mere

Information til elever og forældre: Lectio skruer op for sikkerheden

Skrevet af lasse torsdag d. 31. januar 2019

Lectio skruer op for sikkerheden for at beskytte elevernes følsomme oplysninger.

Læs mere