Aarhus
Business College
EUX Business, EUD Business & EUD10NyhederOpdateret plan for dimission

Opdateret plan for dimission

Skrevet af Mette Skiffard tirsdag d. 26. maj 2020

Den traditionsrige afslutning på skolen bliver ikke, som den plejer. Men vi glæder os til at skabe gode oplevelser sammen.

Nu er retningslinjerne for dimissionen klar. Vi glæder os til sammen med jer og jeres nærmeste at skabe en god oplevelse.  

Alle dimissioner bliver afholdt klassevis med ekstra fokus på hygge og nærvær. Som traditionen byder, holdes der taler, synges en sang og uddeles beviser.  

Hver elev må tage max. 3 gæster med til dimissionen. Det er vigtigt, at alle elever og deres nærmeste respekterer og overholder dette.  

Til dimissionen vil der være et bord til hver familie i behørig afstand af andre familierDet er vigtigt, at familien bliver ved sit bord under hele dimissionen for at sikre, at arrangementet lever op til retningslinjerne. Der vil være drikkevarer og snacks ved bordene.  

Vi holder dimission den 22. juni

Kl. 09.00 2a 

Kl. 10.30 2b 

Kl. 12.30 2c 

Kl. 14.00 2d 

Kl. 15.30 3j 

 

Vi gør opmærksom på, at arrangementet varer 1 time, og vi beder alle om at komme tidligst 10 minutter før dimissionens start og gå straks ved afslutning, så vi kan gøre klar til det næste arrangement. 

Vi følger reglerne 

Skolen søger naturligvis for, at afviklingen af dimissionen lever op til den lovgivning og de retningslinjer, som uddannelsesinstitutioner er underlagt samt de generelle sundhedsfaglige retningslinjerSkolen sørger eksempelvis for kontinuerlig rengøring dagen igennem samt mulighed for nem adgang til håndhygiejne.  

Det er regler og direktiver, som er særligt målrettet institutioner som vores. Man kan derfor ikke sammenligne os direkte med de forhold, der gælder for restauranter, storcentre, parker eller de offentlige forsamlingsbegrænsninger. 

Deltagere med symptomer på covid19 må ikke møde op. Vi anbefaler desuden, at personer i risikogruppen bør tage særlige forholdsregler.  

Retningslinjer for studenterkørsel

Heldigvis kan I også gennemføre den traditionelle studenterkørsel. I den forbindelse anbefaler skolen, at I følger myndighedernes anbefalinger. Der bør eksempelvis udvises hensyn til familier, der af forskellige årsager ikke ønsker besøgmen til gengæld gerne vil have mulighed for at fejre jer på ruten i løbet af dagen. Vi gør opmærksom på, at studenterkørsel er en privat begivenhed, og at skolen ikke har ansvaret for afviklingen. 

Pas godt på hinanden.  

Hue-dag

Dato for sidste eksamen er meldt ud på Lectio – og hvis du er forælder, kan du derfor få den individuelle dato at vide af din søn eller datter.

Ekstra håndsprit og strikse regler for forsamling er et vilkår i år, men det skal ikke tage fokus fra fejringen.

Hver elev er velkommen til at tage 4 gæster med, når huen skal på hovedet efter den sidste eksamen – og mange familier møder sædvanligvis op med kage, lidt at drikke og en blomst til studenten.

Studenterne skal fejres lige så fint som altid, men på grund af forsamlingsforbuddet, må vi bede alle familier om at komme tidligst 10 minutter før eksamens afslutning og gå senest 15 minutter efter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for os at invitere familie og pårørende indenfor på skolen til hue-dag. Derfor er det vigtigt, at forældre og andre pårørende venter i de pavilloner eller telte, som er opstillet udenfor på skolens område.

Skolen sørger både for et bord til alle i behørig afstand af andre familier og for kontinuerlig og grundig rengøring dagen igennem.

Husk at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Det er vigtigt, at at gæster på skolen følger Sundhedsstyrelsens råd til at forhindre smittespredning.

Læs mere her.

Ring eller skriv

Vi ved, at hue-dag og dimission er milepæle, som både elever og deres familier har set frem til længe.

På skolen vil vi også i år gøre alt, hvad vi kan, for at skabe en festlig ramme om den fejring, som eleverne har fortjent.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Mads K. Andersen, rektor

Vi glæder os til at fejre studenterne

Mads K. Andersen
Rektor
8936 3731mka@aabc.dk

Relaterede nyheder


Vivian vil effektivisere virksomheder og vinder ny pris på 25.000 kr.

Vivian vil effektivisere virksomheder og vinder ny pris på 25.000 kr.

Skrevet af Mette Skiffard

Vivian Payne vil med sin fagprøve effektivisere og forenkle arbejdsgangene på danske virksomheder. En anerkendelsesværdig ambition, og allerede nu har hendes flotte opgave skaffet hende DI og HK Priva...

Læs mere
Kasper er den første med en Digital Handel-uddannelse fra Aarhus Business College

Kasper er den første med en Digital Handel-uddannelse fra Aarhus Business College

Skrevet af Mette Skiffard

Da Kasper Vigen kom ud fra eksamenslokalet, blev han den første handelsassistent med speciale i digital handel. Han har valgt en uddannelse, som dansk erhvervsliv i den grad efterspørger.

Læs mere