Aarhus
Business College
EUX Business, EUD Business & EUD10NyhederFjerde år i træk: Elev fra Aarhus Business College vinder 1. præmien ved prestigefuld prisuddeling

Fjerde år i træk: Elev fra Aarhus Business College vinder 1. præmien ved prestigefuld prisuddeling

Skrevet af marie torsdag d. 21. oktober 2021

1. pladsen gik for fjerde år i træk til en elev fra Handelsfagskolen – Aarhus Business College ved uddelingen af Detailhandlens Fagprøvepris 2021. Også 3. pladsen gik til en elev fra Aarhus Business College.

Under temaet bæredygtighed modtog en tydeligt stolt Johanne Bondgaard, som har været elev hos Matas i Struer, 1. pladsen i Detailhandlens Fagprøvepris 2021. Det er fjerde år i træk, at det er en elev fra Handelsfagskolen – Aarhus Business College, der hopper øverst på skamlen. Med prisen følger blandt andet et diplom, en præmie på 25.000 kroner og æren for at have afleveret årets bedst udførte fagprøve.

Også på 3. pladsen står en elev fra Handelsfagskolen – Aarhus Business College. Nicklas Elgaard Hansen har været elev hos Kop & Kande, og modtager en præmie på 15.000 for sin fagprøve om massiv markedsføring og live salg på sociale medier.

Uddannelsesdirektør på Handelsfagskolen – Aarhus Business College Rasmus Gundelach smiler bredt over den store hæder:

– Jeg er stolt, hver gang vi vinder priser på vores uddannelser. Det er et synligt tegn på den høje standard og kvalitet, vi ønsker i vores undervisning, og et skulderklap til vores undervisere og ikke mindst elever for at efterleve dette. At vi så i år tager førstepladsen for fjerde år i træk, og igen er placeret top tre med mere end én elev, gør mig ikke mindre stolt. Derfor skal der også lyde en stor tak til alle undervisere, elever og arbejdsgivere, for den store indsats de yder med ønsket om den bedste uddannelse, siger han.

Som alle elever på de danske erhvervsuddannelser bruger Johanne Bondgaard og Nicklas Elgaard Hansen størstedelen af deres tid som elever i en virksomhed – men med jævne mellemrum er de på skolebænken på Aarhus Business College, hvor de har specialet Detail.

Relaterede nyheder


Hovedforløbselev tildeles Hedorfs uddannelsespris

Hovedforløbselev tildeles Hedorfs uddannelsespris

Skrevet af marie

Læs mere
Elever hædres med Handelsungdommens Uddannelseslegat

Elever hædres med Handelsungdommens Uddannelseslegat

Skrevet af marie

Elever fra Aarhus Business College modtager Handelsungdommens Uddannelseslegat for deres særlige indsatser.

Læs mere