Aarhus
Business College
EUX Business, EUD Business & EUD10NyhederDimission for elever på vinterhold

Dimission for elever på vinterhold

Skrevet af tinie fredag d. 22. januar 2021

Mange forbinder nyudklækkede studenter med den allerførste sommermåned. Men for fem elever fra EUX & EUD Business blev januar måneden, hvor de længe ventede huer med grå eller sorte bånd endelig fandt vej til hovedet.

22-årige Olivia Gade Kristensen er en af de i alt fem elever fra EUD & EUD Business, der fredag den 22. januar blev fejret med dimission. Hun vinker dermed farvel til livet på skolebænken og tager hul på anden halvdel af sin EUX Business – nemlig praktikken.

Olivia, der har gået på detaillinjen, begynder på sin absolutte førsteprioritet af praktiksted – butikskæden Plantorama. Så spændingen og iveren efter at komme i gang med det nye kapitel fylder en del. Alligevel har tiden med teorier og modeller på skoleskemaet givet hende meget.

”Det bedste ved EUX Business har været, at jeg er blevet bevidst om, hvem jeg er, og hvad jeg gerne vil. Jeg ved, at jeg gerne vil arbejde med dyr, og jeg vil gerne arbejde med kundeservice,” lyder det fra Olivia.

Et skarpt fokus på drømmen

Olivia begynder i praktik den 1. februar i en helt nybygget butik i Tilst ved Aarhus. Og der er mange ting, der skal ordnes, inden dørene kan åbne for offentligheden, og Olivia rigtigt kan trække på sin viden fra skolen. Men de lange opgavelister er ikke noget, der skræmmer Oliva. Hun er vant til, at resultater kræver en aktiv indsats.

”På EUX Business er der meget, man skal nå på kort tid. En STX har for eksempel tre år i skole. Vi skal nå vores teorier på to. Så jeg vil sige, at man skal være ambitiøs og følge med i undervisningen,” siger hun.

For hende har drivkraften i skoletiden været et skarpt fokus på drømmen om en karriere med kundeservice og dyr. En drøm, som nu delvist er indfriet med praktikpladsen hos Plantorama. Men for Olivia er der stadig plads til ambitioner.

”Jeg kunne sagtens forestille mig at blive i Plantorama efter praktikken. Lige nu har jeg dog også en drøm om at bygge oven på med nogle kurser. Jeg har allerede et i forvejen i adfærdsbiologi med fokus på hund, så jeg har mulighed for at blive hundetræner. Min far har fx selv et internat, så det kunne også være en vej,” siger Olivia.

Olivia med sin studenterhue med det grå bånd for EUX Business.

Dimission under Covid-19

Dimissionen for de fem elever blev på grund af Covid-19 afviklet online over Teams. Der var – lige som i sommer – gjort meget ud af at skabe en så personlig og mindeværdig oplevelse som muligt, når nu fysiske møder, håndtryk og huekast ikke kunne lade sig gøre. Rektor Mads K. Andersen holdt tale for, og hver enkelt elev fik personlige ord med på vejen. Eleverne selv fik også mulighed for at sætte deres præg på dimissionen med deres egne elevindslag.

Relaterede nyheder


Til elever-Er du i tvivl om covid-19-retningslinjer?

Skrevet af helena torsdag d. 20. januar 2022

Vi orienterer elever om covid-19 relaterede retningslinjer og anbefalinger på Lectio.

Læs mere

Åbent hus 2022 bliver online

Skrevet af helena

Åbent hus på EUX Business bliver afholdt virtuelt grundet Corona-restriktioner. Dvs. du skal ikke møde fysisk op. Vi vil gøre, alt hvad vi kan, for at give dig det bedste indblik i EUX Business via vo...

Læs mere