Aarhus
Business College
EUD for StudenterNyhederAarhus Business College får certificerede e-læringsforløb

Aarhus Business College får certificerede e-læringsforløb

Skrevet af lasse mandag d. 17. december 2018

Torsdag d. 13. december var en stor dag på Aarhus Business College. Her fik skolen certifikat på, at den på erhvervsuddannelserne udbyder e-læringsforløb i meget høj kvalitet. Certifikatet er blevet tildelt af eVidenCenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, og det foregik ved en ceremoni i Viby J.

14 erhvervsuddannelser har i alt fået tildelt 23 certifikater – og heraf modtog Aarhus Business College hele 4. Og det er skolen meget tilfreds med, fortæller underviser og medudvikler af forløbene Hanna Hjorth.

”Det er et kvalitetsstempel. Vi sender et signal om, at vi er kvalitetssikret, og derfor vil flere forhåbentligt vælge os som uddannelsesinstitution,” siger hun begejstret.

Det er de 4 uddannelsesspecifikke fag handel, kontor, detail og event, der nu er blevet certificerede e-læringsforløb, og som kan læses online som afslutning på en EUD-uddannelse.

Relaterede nyheder


Holdstart for HHX-elever 26. juni 2017

Skrevet af lasse fredag d. 19. maj 2017

Vi starter løbende nye hold på både 5- og 10-ugers forløb.

Læs mere