Aarhus
Business College
EUD for StudenterFind en elevplads

Find en elevplads

På Aarhus Business College er det vores mål, at du kommer i arbejde, når du er færdiguddannet. Derfor gør vi, hvad vi kan for at hjælpe dig med at få en praktikplads

Formålet med din uddannelse hos os er, at vi klæder dig så godt som muligt på til at få dit drømmejob.

Vi har en tæt kontakt til erhvervslivet, så vi hele tiden har fingeren på pulsen i forhold til, hvilke kompetencer virksomhederne har brug for, at du besidder. For at matche virksomheder med elever afholder vi hvert år Jobdating. Du har også mulighed for at blive tilmeldt vores jobbank, som giver dig et overblik over ledige praktikpladser.

Du behøver ikke have en elevplads, før du søger ind på EUD for Studenter.

Facebook

På Aarhus Business College har vi Praktik Service, der er bindeleddet mellem virksomheder og elever. De hjælper dig gerne med at finde en elevplads eller få styr på CV, ansøgning og jobsamtale.

Du kan følge Praktik Service’s Facebookside, hvor der løbende bliver lagt stillingsopslag ud.

Praktik Service på Facebook

Her finder du masser af opslag på elevstillinger.

Jobbank

Du kan løbende holde øje med ledige job inden for de brancher, du interesser dig for.

Praktikservice har nemlig en jobbank, som du kan tilmelde dig, og som giver dig en oversigt over de ledige praktikpladser, der er inden for dit interesseområde og ønsket geografi. Når du har tilmeldt dig jobbanken, får du automatisk en mail, så snart der er nye job inden for dit interesseområde. På den måde kan du lave en ansøgning hurtigst muligt.

Tilmeld dig Jobbanken

Download formularen her

Jobdating

Vi afholder hvert år Jobdating, som er en messe, hvor virksomheder og elever kan komme i kontakt med hinanden. Her deltager større erhvervsvirksomheder som f.eks. IKEA, Salling, Bestseller og JYSK med hver sin stand, og du har her mulighed for at stille spørgsmål til virksomhederne og indholdet i deres praktikstillinger.

I løbet af dagen holder virksomhederne jobsamtaler med de elever, de potentielt ønsker at ansætte. Samtalerne kan være aftalt med virksomheden på forhånd, men du kan også blot møde op og gå i dialog med de virksomheder, du vil vide mere om.

Hvordan foregår Jobdating?

Formålet med Jobdating er at være en alternativ rekruttering, hvor virksomheder og elever kan mødes og have gode forudsætninger for at tale sammen og lave et godt match i uformelle rammer.

Jobdating er inspireret af speeddating, som er et datingkoncept, hvor singler kortvarigt mødes, hvorefter de tager stilling til, hvorvidt der er kemi, og om de skal mødes igen. Virksomheden og eleven mødes omkring små borde med hvide duge og stearinlys. Her har de tid til at finde ud af, om kemien er til stede for et fremtidigt samarbejde.

Virksomhederne uploade deres stillingsopslag og virksomhedsprofil til aabcjobdating.dk, så eleverne kan søge stillingerne. Forud for arrangementet udvælger virksomhederne, hvem de vil se til samtale til Jobdating. Eleverne får besked, om de er kaldt til samtale og hvor, så de kan forberede sig.

Der er dog også virksomheder, der ikke har lagt jobopslag op, men i stedet holder åben jobdating hele dagen. Derfor opfordrer vi alle elever til at forberede sig på samtaler og medbringe deres ansøgning og CV.

Alle elever har mødepligt til Jobdating.

Hvordan skal jeg forberede mig?

Forud for Jobdating kan du gøre forskellige ting for at forberede dig og give et godt indtryk.

  • Læs om virksomhederne, så du har noget baggrundsviden og virker velforberedt
  • Gør dig tanker omkring dine egne kompetencer og, hvad du kan tilbyde virksomheden
  • Læs virksomhedernes stillingsopslag igennem
  • Udvælg nogle virksomheder, du gerne vil tale med, og forbered nogle spørgsmål til dem
  • Opdater dit CV og tag det med i printet udgave

Hvad får jeg ud af at deltage?

  • Træning i at gå til jobsamtale
  • Hjælp og sparring til at skrive et godt CV og ansøgning
  • Øvelse i at møde virksomheder og netværke
  • Muligvis en praktikplads

Har du spørgsmål?

Stine Aagaard Petersen
Uddannelsessekretær
8936 3106stpe@aabc.dk
Peter Ostenfeldt
Erhvervskonsulent
89363770peos@aabc.dk