Studietur til USA: Samarbejde med Brookdale Community College

I efteråret har 17 elever fra Aarhus Business College været på et to-ugers studieophold på Brookdale Community College i New Jersey, USA. Opholdet er en del af vores internationale samarbejde, som er gjort muligt gennem finansiering fra Erasmus+ og DK-USA fonden.

17 elever fra Aarhus Business College fik en helt unik mulighed for at komme tæt på den amerikanske kultur, da de i efteråret rejste til USA på et to-ugers langt studieophold. Under hele opholdet boede vores elever hos amerikanske værtsfamilier.

“Det helt særlige ved den her studietur er, at eleverne bor hos amerikanske værtsfamilier. Det er en fuldstændig unik mulighed for at opleve den amerikanske kultur indefra – det træner deres sprog og giver en indsigt, man ellers ikke bare lige kan få som turist. Det har været med til at sætte deres egen hverdag i perspektiv,” fortæller Louise E. Kristensen, underviser på EUX-gymnasiet.

På Brookdale Community College deltog eleverne i undervisning sammen med amerikanske studerende. Her arbejdede de med markedsføring, kulturforståelse og engelsk. Som en del af undervisningen udviklede de et markedsføringsprojekt, der blev afsluttet med en præsentation for underviserne den sidste dag. Projektarbejdet gav eleverne mulighed for at anvende teorier og modeller i praksis og styrkede deres evne til at samarbejde på tværs af kulturer.

”Jeg skulle lige i gang med at bruge det engelske, men da jeg først kom i gang, så gik det meget nemt. Jeg er blevet mere selvsikker i mit engelske og har styrket min udtale efter vores studietur. Og da jeg kom hjem, blev jeg stadig ved med at tænke på engelsk,” fortæller Magnus Skau Rasmussen fra 2.a på EUX-gymnasiet.

MetLife Stadium, Times Square og Brooklyn Bridge

Studieturen bød også på en lang række kulturelle og faglige oplevelser. Eleverne deltog i workshops, fik en guidet tur i Asbury Park, besøgte Brookdale’s Culinary Education Center og var på ekskursion til MetLife Stadium og American Dream Mall.

En af turens absolutte højdepunkter var weekenden i New York City, hvor eleverne oplevede ikoniske steder som Ground Zero, Chinatown, New York Stock Exchange, Little Italy, High Line, Times Square, Brooklyn Bridge og Empire State Building.

”Jeg kommer aldrig til at glemme de oplevelser, vi har haft på turen. Det var helt fantastisk. Det vildeste var Times Square. Der var så meget at se og så mange mennesker. Helt surrealistisk. Og så var vi der på et tidspunkt, hvor der var en virkelig smuk solnedgang,” fortæller Magnus Skau Rasmussen.

Studieturen havde klare læringsmål, som eleverne arbejdede med under opholdet. De blev udfordret til at analysere kulturelle udtryk, reflektere over egne værdier og forstå udfordringer i tværkulturel kommunikation. Samtidig fik de styrket deres kompetencer inden for markedsføring og business economics, og de forbedrede deres sproglige færdigheder i engelsk.

Vi er meget glade for samarbejdet med Brookdale Community College. Studieturen har givet eleverne både faglig viden og personlige erfaringer – og ikke mindst en oplevelse for livet, som vil sætte spor langt ind i deres fremtidige uddannelses- og karrierevej.

Læs mere om opholdet i The Coaster

Få et indblik i studieturen til New Jersey

Se flere videoer fra rejsen her

  • original-7269E53C-21C5-4163-8B92-DB245C522331-aspect-ratio-540-280

    Mere end 100 undervisere skal efteruddannes i AI – skal give bedre læring for elever

    Aarhus Business College står sammen med Aarhus HF & VUC bag et nyt efteruddannelsesprojekt, hvor 114 undervisere fra skoler rundt i Danmark skal efteruddannes i AI – og den optimale brug heraf i undervisningen.

    Gå videre
  • Chris-MacDonald3-aspect-ratio-540-280

    Jagten på det gode ungeliv

    Kom til foredrag i oktober med Chris MacDonald. Bliv klogere på hvorfor bl.a. søvn, kost og motion er afgørende for unges trivsel.

    Gå videre
  • IMG_1622-scaled-aspect-ratio-540-280

    AABC’ere mødtes til DHL 2026

    Kolleger fra alle afdelinger på Aarhus Business College deltog i går til DHL Stafetten i Mindeparken.

    Gå videre
  • IMG_9021-scaled-aspect-ratio-540-280

    Dansk Industri bakker op om ny medielinje

    Branchedirektør hos Dansk Industri kalder EUX Medielinjen en ”super god ting”, der er med til at klæde elever og fremtidens arbejdskraft på til virksomheders efterspørgsel på digitale kompetencer.

    Gå videre
  • IMG_1730-aspect-ratio-540-280

    Første skoledag

    I går havde knap 1000 elever første skoledag på EUX- og HHX-gymnasiet

    Gå videre
  • 1000017466-scaled-aspect-ratio-540-280

    De første elever på EUX Medielinjen er netop startet

    I dag d. 10/8 byder Aarhus Business College velkommen til de allerførste elever på EUX Medielinjen. Den nye studieretning kombinerer gymnasiale fag med kompetencer inden for medier, content, sociale medier og digital kommunikation. Interessen fra erhvervslivet har allerede været stor.  

    Gå videre
  • 9-aspect-ratio-540-280

    Susanne Dixen er ny uddannelsesdirektør på Aarhus Business College

    Fokus på AI, faglig trivsel og epx i en tid med store uddannelsesforandringer

    Gå videre
  • image00019-1-scaled-aspect-ratio-540-280

    Glade studenter på EUX-gymnasiet

    Mandag sprang studenterne ud på EUX-gymnasiet, og det fortsætter de med den kommende uges tid, inden den står på dimission på fredag d. 26. juni.

    Gå videre
  • IMG_4589-scaled-aspect-ratio-540-280

    Så springer studenterne ud på Aarhus Business College

    I dag blev de første elever studenter på HHX-gymnasiet. Den næste uges tid vil det vrimle med glade studenter og stolte familier og venner på vores gymnasier.

    Gå videre
  • Gruppefoto-scaled-aspect-ratio-540-280

    Ny bestyrelse på plads på AABC

    Aarhus Business College har fået sin nye bestyrelse på plads. Sammen er de klar til at håndtere et uddannelseslandsskab i forandring.

    Gå videre