Hovedmenu
Billedet af glade handelsstudenter der danser rundt om statuen af storkøbmanden Hans Broge i Aarhus i 50’erne afslører det. Traditionen med de blå studenterhuer er ældre og mere rodfæstet, end mange hidtil har troet.
”I 20’erne starter Niels Brock med de blå studenterhuer, og herfra spreder det sig til Aarhus i 30’erne og videre til resten af landet,” fortæller Knud Vestergaard Nielsen, pensioneret rektor på Aarhus Business College. Han fungerer i dag som hushistoriker på skolen.
Problemet er, at Danmarks Nationalleksikon og en række andre skriftlige kilder hidtil har oplyst, at alle andre end den røde studenterhue først opstod i 70’erne. Derfor har Aarhus Business College henvendt sig til folkene bag Danmarks Nationalleksikon.
”Vi har haft en række tekster, hvor det var anført, at alle andre end den røde studenterhue først kom til i 70’erne. Men det er jo evident forkert og dokumenterbart, at den blå hhx-studenterhue har en ældre historie og tradition. Derfor retter vi nu i Danmarks Nationalleksikon, så det står korrekt,” siger chefkonsulent og Ph.d. Anne Bang-Larsen, Center for Gymnasieforskning, SDU.
På Aarhus Business College glæder man sig over, at historien nu rettes til.
”Handelsfagene har skabt enorm vækst og velstand i Danmark i almindelighed og Aarhus i særdeleshed. I over 160 år har vi uddannet de kloge hoveder, som har skabt mange af Danmarks succesfulde handelsvirksomheder. Den blå studenterhue er et symbol på den forbindelse, og det er vi glade for nu også anerkendes i de officielle kanaler,” siger Knud Vestergaard Nielsen.
D. 26. juni løb årets dimission for afgangselever på EUX-gymnasiet af stablen. Se billeder fra dagen.
D. 25. og 26. juni fandt årets dimissioner sted på HHX-gymnasiet i Risskov og Viby. Se billeder her.
I dag blev de første elever studenter på HHX-gymnasiet. Den næste uges tid vil det vrimle med glade studenter og stolte familier og venner på vores gymnasier.
Unge HHX’ere fra Aarhus er klar til at dyste i DM i entreprenørskab 5. maj.
Midt i regeringsforhandlinger og en tid med stor politisk bevågenhed lagde Lars Løkke Rasmussen, fungerende udenrigsminister og formand for Moderaterne, vejen forbi HHX-gymnasiet på Aarhus Business College.
Aarhus Business College er blandt de uddannelsesinstitutioner, som tænker grønt, når man planlægger studierejser for de studerende.
HHX-gymnasierne på Aarhus Business College løfter eleverne mere fagligt, end man burde forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund, viser tal for CEPOS.
Se datoer og tidspunkter for Åbent Hus på HHX-gymnasiet i Risskov og Viby.
Ungdomsforsker Søren Østergaard besøgte HHX-gymnasiet i Risskov og kom med spændende indsigter om fællesskaber.
Elever på EUX-gymnasiet og HHX-gymnasiet springer i disse dage ud som studenter, og EUD10'erne færdiggør deres 10. klasse.