Hovedmenu
Kom til et inspirerende foredrag med Chris MacDonald og få indsigt i, hvordan basale behov som søvn, kost, motion og fællesskaber har betydning for unges udvikling og mestring. Du får viden om unges sundhed og konkrete redskaber til, hvordan du som forælder, underviser eller anden vigtig voksen kan støtte unge i at opbygge sunde vaner, der styrker både deres læring, motivation og mentale overskud.
Foredraget bygger på Chris MacDonalds eget forskningsarbejde inden for fysiologi og mental sundhed samt hans møder og samtaler med nogle af verdens førende eksperter i unges udvikling, relationer og velbefindende. Alt formidles med Chris’ velkendte blanding af humor, varme og videnskab.
Hvordan understøtter vi unge med at finde fodfæste, udvikle gode vaner og skabe en meningsfuld hverdag? Og hvordan kan vi som voksne bidrage til rammer, der understøtter engagement og positiv udvikling?
Foredraget giver et stærkt og jordnært kompas til alle, der arbejder med eller er tæt på unge. Samtidig minder det os om, at et godt ungdomsliv ikke skabes af præstationer alene, men også af det, der binder mennesker sammen: nærvær, relationer og fællesskab.
Foredraget henvender sig særligt til
Du sikrer dig en plads til arrangementet ved at tilmelde dig via linket nedenfor senest d. 8. oktober kl. 12.00. Er I flere, der skal afsted, så husk at tilmelde jer hver for sig.
16:00: Intro v/Hans Henning Nielsen, direktør på Aarhus Business College
16:05: Foredrag v/Chris MacDonald: ‘Jagten på det gode ungeliv’
16:50: Pause med let forplejning
17:10: Chris MacDonald går på igen
17:25: Spørgsmål
18:00: Tak for i dag
Dette ungelivsarrangement er nr. 6 i rækken. På Aarhus Business College har vi et løbende fokus på at blive endnu skarpere på unge. Vi holder derfor en række arrangementer, der belyser ungeliv på forskellig vis og fra forskellige perspektiver. Målet er at blive klogere på de unge, og hvordan vi som uddannelsesinstitution understøtter dem bedst muligt, men også hvordan virksomhed, vejledere og forældre hjælper dem bedst.