Generation-AI-63-aspect-ratio-1204-594

Fuldt hus til ”Generation AI”-arrangement

Hvordan vil AI påvirke fremtidens uddannelser og arbejdsmarked? Det spørgsmål var i fokus, da Aarhus Business College kickstartede samarbejdet om AI-kompetencepagten til fyraftensarrangementet ”Generation AI” med digitaliseringsminister Caroline Stage og CEO i Microsoft Danmark Mette Kaagaard.

Torsdag den 6. marts inviterede Aarhus Business College indenfor på HHX-gymnasiet i Risskov til arrangementet ”Generation AI”. Digitaliseringsminister Caroline Stage og CEO i Microsoft Danmark var keynote-speakers og delte ud af deres perspektiver på den digitale udvikling.

Aarhus Business College er stiftende partner i AI-kompetencepagten, der er et stort, nationalt samarbejde skabt af Digital Dogme.  Sammen med virksomheder som blandt andre Microsoft og Netcompany er målet at opkvalificere 1 million danskeres AI-kompetencer og gøre Danmark til en førende nation, når det kommer til brug af kunstig intelligens.

”Som uddannelsesinstitution skal vi være med til at sikre, at vores studerende, medarbejdere og samarbejdspartnere bliver klædt bedst muligt på til fremtiden. Og derfor er vi stolte af at indgå i det ambitiøse samarbejde om AI-kompetencepagten” siger Hans Henning Nielsen, Uddannelsesdirektør på Aarhus Business College.

Takeaways fra ”Generation AI”

  • Uddannelse og arbejdsmarked hænger unægtelig sammen med kunstig intelligens
  • Der vil komme til at mangle hænder på fremtidens arbejdsmarked – selv i brancher med IT-kundskaber
  • Tillid er væsentlig når det kommer til AI – hvorfor der også er brug for regulering og lovgivning på området
  • Vi kan ikke forudse, hvordan udviklingen inden for AI vil være i fremtiden
  • Hvis AI bruges hensigtsmæssigt i undervisning, så kan det øge læringen

Aarhus Business College’s egen lektor Claus Zedlitz bidrog med et oplæg om erfaringer med AI i undervisning. Udover at være lektor på HHX-gymnasiet er Claus Zedlitz også projektleder på et projekt, der undersøger de muligheder og begrænsninger som kunstig intelligens bringer til undervisningen.

Læs mere om projektet med AI i undervisningen

CEO for Microsoft Danmark sætter ord på AI-kompetencepagten 

Mette Kaagaard CEO i Microsoft Danmark sætter i videoen her nogle ord på samarbejdet om AI-kompetencepagten, og hvorfor det er vigtigt, at vi som uddannelsesinstitution deltager i samarbejdet.

“Generation AI” er det fjerde arrangement i rækken af ungelivsarrangementer på Aarhus Business College.

Læs mere om ungelivsarrangementerne her