Hovedmenu
Skibsfart, shipping, offshore, logistik, klima og bæredygtighed samt ikke mindst sprog og kulturelle forhold i denne branche skal gøres synligt og relevant for danske gymnasieelever på både HHX og STX. Branchen har en stor betydning for den danske økonomi, arbejdskultur og internationalisering – både i historisk og nutidig kontekst.
Alligevel kender mange unge kun de klassiske karriere- og uddannelsesveje inden for handel, sprog, økonomi og teknologi. Få har indsigt i de enorme muligheder, der findes i den maritime verden. Det ændrer et nyt landsdækkende samarbejde nu på.
Orient’s Fond har valgt at støtte en fælles ansøgning fra fem gymnasiale institutioner, der vil styrke elevernes kendskab til ovenstående – og ikke mindst de attraktive muligheder for lærepladser og trainee-forløb i Det Blå Danmark.
Flere unge skal vælge det
Projektet “Den maritime verden i et karriereperspektiv” samler Aarhus Business College, Rybners Handelsgymnasium, Frederikshavn Handelsskole, Rysensteen Gymnasium og Det Internationale Gymnasium (Niels Brock) i et unikt partnerskab. Målet er klart; at give eleverne konkret viden, praktiske erfaringer og globale perspektiver på en branche, der er afgørende for både dansk erhvervsliv, den grønne omstilling samt kulturel forståelse i international kontekst.
“Vi oplever, at eleverne ofte vælger uddannelser, de kender fra familie og venner. Med dette projekt får de øjnene op for en branche, der er global, innovativ og fuld af muligheder – også for dem, der ikke nødvendigvis går den klassiske universitetsvej,” siger Joan Jürs, koordinator for projektet og uddannelsesleder på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock. ”At vælge en karrierevej i Det Blå Danmark er at vælge et internationalt arbejdsliv fyldt med berigende kulturmøder. De fleste af Rysensteens elever drømmer om lige præcis det. De har valgt skolen pga. vores Global Citizenship Programme. Men eleverne vælger ikke Det Blå Danmark til. Ganske simpelt, fordi de ikke er bevidste om de muligheder, som branchen tilbyder. Vi er stolte over og glade for, at dette projekt kan åbne deres øjne for, at en karriere i Det Blå Danmark er en af de mest oplagte veje til at udleve deres drømme om et arbejdsliv, som vil tage dem ud i verden og bringe dem i kontakt med mennesker fra mange forskellige lande” siger Anders Schultz Uddannelseschef på Rysensteen. “Shipping er rygraden i global handel – uden effektive maritime løsninger ville verdensøkonomien gå i stå. Med dette projekt viser vi eleverne, hvordan logistik, spedition og international handel hænger uløseligt sammen med økonomisk vækst og grøn omstilling. Det handler om at klæde unge på til en fremtid, hvor Danmark fortsat er en stærk spiller i Det Blå Danmark,” siger Hans Henning Nielsen, direktør på Aarhus Business College. “Med både skibsfart, shipping og en stærk offshore-industri lige uden for døren i Esbjerg giver projektet os på Rybners Handelsgymnasium en enestående mulighed for at vise eleverne de mange veje til en spændende og meningsfuld karriere i Det Blå Danmark. Jeg glæder mig på elevernes vegne over, at den generøse støtte fra Orient’s Fond gør det muligt at bringe projektet helt ud i klasselokalerne,” siger Troels Finjord Højberg, rektor på Rybners Handelsgymnasium
“Vi oplever, at eleverne ofte vælger uddannelser, de kender fra familie og venner. Med dette projekt får de øjnene op for en branche, der er global, innovativ og fuld af muligheder – også for dem, der ikke nødvendigvis går den klassiske universitetsvej,” siger Joan Jürs, koordinator for projektet og uddannelsesleder på Det Internationale Gymnasium på Niels Brock.
”At vælge en karrierevej i Det Blå Danmark er at vælge et internationalt arbejdsliv fyldt med berigende kulturmøder. De fleste af Rysensteens elever drømmer om lige præcis det. De har valgt skolen pga. vores Global Citizenship Programme. Men eleverne vælger ikke Det Blå Danmark til. Ganske simpelt, fordi de ikke er bevidste om de muligheder, som branchen tilbyder. Vi er stolte over og glade for, at dette projekt kan åbne deres øjne for, at en karriere i Det Blå Danmark er en af de mest oplagte veje til at udleve deres drømme om et arbejdsliv, som vil tage dem ud i verden og bringe dem i kontakt med mennesker fra mange forskellige lande” siger Anders Schultz Uddannelseschef på Rysensteen.
“Shipping er rygraden i global handel – uden effektive maritime løsninger ville verdensøkonomien gå i stå. Med dette projekt viser vi eleverne, hvordan logistik, spedition og international handel hænger uløseligt sammen med økonomisk vækst og grøn omstilling. Det handler om at klæde unge på til en fremtid, hvor Danmark fortsat er en stærk spiller i Det Blå Danmark,” siger Hans Henning Nielsen, direktør på Aarhus Business College.
“Med både skibsfart, shipping og en stærk offshore-industri lige uden for døren i Esbjerg giver projektet os på Rybners Handelsgymnasium en enestående mulighed for at vise eleverne de mange veje til en spændende og meningsfuld karriere i Det Blå Danmark. Jeg glæder mig på elevernes vegne over, at den generøse støtte fra Orient’s Fond gør det muligt at bringe projektet helt ud i klasselokalerne,” siger Troels Finjord Højberg, rektor på Rybners Handelsgymnasium
Shippingbranchen er i dag en af Danmarks stærkeste internationale sektorer, men mange unge overser mulighederne, fordi de mangler kendskab til de mange uddannelses- og jobveje. Med projektet får eleverne indsigt i en branche, der rummer alt fra avanceret logistik til grøn teknologi – og som tilbyder attraktive karriereveje både nationalt og globalt.
”Vi er meget glade for, at vores elever gennem dette projekt får mulighed for at blive endnu klogere på den maritime industri – et stort og betydningsfuldt erhverv i vores område. En af landets stærkeste maritime industrier findes her og med mange spændende karrieremuligheder, som vi gerne vil åbne elevernes øjne for. Med projektet kan vi virkelig skrue op for den praksisnære undervisning, hvor eleverne møder virkeligheden, som er kendetegnende vores uddannelser”, siger Charlotte Møller Jensen, uddannelseschef for HHX på Frederikshavn Handelsskole.
Projektet skaber bro mellem storbyens globale udsyn og kystbyernes praktiske erfaring med det maritime erhvervsliv.
De medvirkende skoler er taknemmelige for støtten fra Orient’s Fond til projektet som forløber fra 2026-2029.
Fokus på AI, faglig trivsel og epx i en tid med store uddannelsesforandringer
I dag blev de første elever studenter på HHX-gymnasiet. Den næste uges tid vil det vrimle med glade studenter og stolte familier og venner på vores gymnasier.
Aarhus Business College har fået sin nye bestyrelse på plads. Sammen er de klar til at håndtere et uddannelseslandsskab i forandring.
Handelsfagskolen i Odder har doneret 40 senge til foreningen Hjælp til Hjemløse, hvor de skal bruges til flytninger af hjemløse.
Virksomheder byder ny studieretning velkommen. "Der er brug for unge med digitale kompetencer," lyder det fra 3 virksomheder.
Fra august 2026 kan medieinteresserede unge starte op på den nye studieretning EUX Medielinjen.
ESG-rapporten for 2025 viser stærkere data og tydelig retning for bæredygtighed, mens eleverne forsat er skolens største potentiale
Midt i regeringsforhandlinger og en tid med stor politisk bevågenhed lagde Lars Løkke Rasmussen, fungerende udenrigsminister og formand for Moderaterne, vejen forbi HHX-gymnasiet på Aarhus Business College.
Aarhus Business College er blandt de uddannelsesinstitutioner, som tænker grønt, når man planlægger studierejser for de studerende.
Torsdag d. 5. marts afholder Aarhus Business College debatarrangementer med kendte politikere på skolens ungdomsuddannelser.