Aarhus
Business College

Studieture

På Aarhus Handelsgymnasium har vi et globalt udsyn, og studieture er en vigtig del af uddannelsen.

Mange gymnasieelever ser frem til studieturen. Og det er ikke uden grund.

På studieture udforsker du nye lande, kulturer og meget andet sammen med dine klassekammerater. Det bliver tit en oplevelse for livet. Hvad enten turen går til en spændende europæisk storby eller til destinationer som Vietnam eller USA, får du store faglige og kulturelle oplevelser som en del af et fællesskab.

Uanset hvilken studieretning du vælger på Aarhus Handelsgymnasium, kommer du på en spændende udlandsrejse.

Vi tager til destinationer både i og uden for Europa – og alle rejser har et fagligt, kulturelt og socialt indhold. På Aarhus Handelsgymnasium har vi en mission om at uddanne, udfordre og udvikle eleverne til en global fremtid. Studierejser med et fagligt indhold er helt i tråd med missionen, og samtidig gør en tur til udlandet undervisningen aktuel og levende.

Der er en egenbetaling på studierejser, og prisen varierer afhængigt af destinationen. Men langt de fleste rejser ligger på 2. eller 3. år, så du kan nå at spare op. Turene koster fra 5.000 kr. for europæiske destinationer til 20.000 kr. for rejser til fx Fjernøsten.

En studietur er noget helt andet end en charterrejse – din underviser har forberedt et program, der fx giver dig et indblik i landets mest spændende virksomheder eller største kulturelle seværdigheder.

Du er ikke forpligtet til at deltage i studieture. Hvis du ikke deltager, arrangerer vi alternativ undervisning.

Nogle studieretninger har en længerevarende studietur – fx 14 dage i Vietnam eller tre ugers ophold på et college i Storbritannien. Andre studieretninger tager til en europæisk hovedstad eller et finanscentrum.

Der er fokus på sprogskoleophold for elever på studieretningerne Global Marketing og Triple Language.

Når du skal træffe dit studieretningsvalg, vil du kende prisniveauet på studieturene på de enkelte studieretninger.

Vidste du, at på alle studieretninger kan du tage på studietur i udlandet?

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238