Aarhus
Business College

HHX Global Marketing

Global marketing er for dig, der har lyst til at smage på den store verden – og som samtidig er optaget af økonomi og handel.

Hvad er HHX Global Marketing?

Dine fremtidsdrømme foregår ikke kun i Danmark. Du kan se dig selv læse på et universitet i udlandet eller arbejde i en international virksomhed, hvor det er helt naturligt at kommunikere på engelsk.

På Global Marketing foregår undervisningen på engelsk i fagene marketing A og international economics A. Begge fag indgår i et tæt samarbejde med engelsk A. Det sprog skal du være meget god til på forhånd, da afleveringer, undervisningen og diskussioner i flere fag foregår på engelsk. Studieretningen er for dig, som kan lide både økonomiske og kommunikative fag. Du er målrettet og glad for faglige udfordringer. Du vil gerne vide mere om internationale forhold, fremmede kulturer, marketing på et internationalt niveau og det globale marked.
Når du lærer om sammenhængen mellem sprog, kultur og økonomi, kan du bedre forstå den tiltagende globalisering og dens konsekvenser. Retningen giver dig en klar fordel, hvis du senere tager en uddannelse, hvor undervisningen foregår på engelsk.

Studieretningsfag

På HHX Global Marketing har du følgende studieretningsfag, som er dem, der toner din uddannelse, og som du følger i alle 3 år:

Marketing A
International Economics A

Obligatoriske fag og forløb

Du skal have en række obligatoriske fag, som du ser herunder. Desuden skal du igennem nogle forskellige forløb.

Dansk A
Engelsk A
2. fremmedsprog A/B
Virksomhedsøkonomi B
Matematik B
Historie B
Erhvervsjura C
Informatik C
Samfundsfag C

Erhvervscase
Studieområde (7 forløb)
Studieområdeprojekt

Vær opmærksom på, at vælger du et begyndersprog (A-niveau), begrænser det dine valgfagsmuligheder.

Valgfag

Alle elever på HHX har engelsk på A-niveau. Men når du søger ind, skal du vælge et andet fremmedsprog. Her kan du vælge mellem tysk, spansk og fransk som begyndersprog (A-niveau) eller tysk og fransk som fortsættersprog (B-niveau).

Du skal dog være opmærksom, når du vælger andet fremmedsprog. Især hvis du vælger et begyndersprog (A-niveau), da dette kan begrænse dine valgfagsmuligheder på de forskellige studieretninger.

Valgfag for dig der har Spansk A eller Fransk A

Et valgfag C, f.eks.:

Design C
Filosofi C
Finansiering C
Idræt C
Innovation C
Kulturforståelse C (Cultural Studies C, hvis du ønsker EBBD-diplom)
Markedskommunikation C
Mediefag C
Organisation C
Psykologi C

På denne studieretning kan du med fordel vælge valgfaget, cultural studies C. Herved opnår du et EBBD-diplom, som er et europæisk diplom.

Uddannelsen er SU-berettiget

Du kan søge SU efter de regler, der gælder for ungdomsuddannelserne.

Læs mere her.

Studietur

Studieretningen, HHX Global Marketing inkluderer en studierejse til udlandet.

Hvis du går på HHX i Risskov, så kan du forvente en studierejse på ca. 2 uges varighed til Kina samt et 1-3 uger langt skoleophold i Europa. Den samlede pris for de to studieture er ca. 16.000 kr.

Går du på HHX i Viby, kan du komme på 2 studieture; En sprogrejse af 1 uges varighed til et engelsktalende land i starten af 2.g og en studietur til Kina i 2 uger i starten af 3.g. Den samlede pris for de to studieture er ca. 20.000 kr.

Har du spørgsmål?

Sus Storgaard
Studievejleder, HHX i Risskov
89 36 38 00ve-studvejl@aabc.dk
Morten Jupin Haase
Studievejleder, HHX i Viby
89 36 34 50vi-studvejl@aabc.dk

HHX åbner døre

HHX giver adgang til flere end 200 videregående uddannelser – universiteter, handelshøjskoler og andre videregående uddannelser. Du har også mulighed for at blive selvstændig erhvervsdrivende og iværksætter.

Med et eksamensbevis fra HHX på Aarhus Business College og studieretningen HHX Global Marketing er du klar til en international karriere, blandt andet som:

  • Finansiel rådgiver af virksomheder –  både nationalt og internationalt
  • Erhvervs- eller markedsøkonom
  • Marketingkonsulent

Du kan også arbejde inden for samfundsøkonomi eller international handel

  • Salgsstrategi
  • Udenrigshandel

Tjek her, hvilke videregående uddannelser du får adgang til

Adgangskrav til videregående uddannelse.

Adgangskortet viser de fag og niveauer på de gymnasiale uddannelser, der fungerer som specifikke adgangskrav til videregående uddannelser.

Tjek her, hvad din gymnasiale eksamen giver adgang til.

Optagelse

Hvis du opfylder adgangskravene til HHX-uddannelsen, er der frit optag på Aarhus Handelsgymnasium.

Du kan læse mere om optagelse, adgangskrav og optagelsesprøver ved at klikke her.

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238