Aarhus
Business College

HHX Business Management

Kan du lide at skabe resultater? HHX Business Management er for dig, der gerne vil arbejde i en virksomhed. Du vil være skarp, når det gælder både økonomi, markedsføring og strategi.

Hvad er HHX Business Management?

På denne studieretning har vi blikket rettet mod virkeligheden. Hvis du synes, det er mega-spændende at se på LEGOs udfordringer, følge konkurrencen mellem Lidl og Coop, tage på virksomhedsbesøg og møde dygtige folk fra erhvervslivet, så bliver du flyvende på HHX Business Management.

Du lærer blandt andet hvordan virksomheder sælger varer og tjener penge. Du arbejder med idéudvikling, branding, markedsanalyse og kundeadfærd – kort sagt lærer du at forstå og udvikle virksomheder og deres markedsføring.

Det er en klassisk HHX-studieretning for dig, der er interesseret i regnskab, økonomi og reklame. Sæt dit eget præg på skoleskemaet ved at vælge det, du interesserer dig for, på listen med spændende valgfag.

Drømmer du om din egen virksomhed?

Victor og Mikkel har startet en virksomhed sammen. Se videoen og hør, hvordan de kan bruge det de har lært på HHX Aarhus Handelsgymnasium, når de arbejder med at starte deres forretning op.

Studieretningsfag

På HHX Business Management har du følgende studieretningsfag, som er dem, der toner din uddannelse, og som du følger i alle 3 år:

Afsætning A
Virksomhedsøkonomi A

Obligatoriske fag og forløb

Du skal have en række obligatoriske fag, som du ser herunder. Desuden skal du igennem nogle forskellige forløb.

Dansk A
Engelsk A
2. fremmedsprog A/B
International økonomi
Matematik B
Historie B
Erhvervsjura C
Informatik C
Samfundsfag C

Erhvervscase
Studieområde (7 forløb)
Studieområdeprojekt

Vær opmærksom på, at vælger du et begyndersprog (A-niveau), begrænser det dine valgfagsmuligheder.

Valgfag

Alle elever på HHX har engelsk på A-niveau. Men når du søger ind, skal du vælge et andet fremmedsprog. Her kan du vælge mellem tysk, spansk og fransk som begyndersprog (A-niveau) eller tysk og fransk som fortsættersprog (B-niveau).

Du skal dog være opmærksom, når du vælger andet fremmedsprog. Især hvis du vælger et begyndersprog (A-niveau), da dette kan begrænse dine valgfagsmuligheder på de forskellige studieretninger.

Uddannelsen er SU-berettiget

Du kan søge SU efter de regler, der gælder for ungdomsuddannelserne.

Læs mere her.

Studietur

Studieretningen, HHX Business Management inkluderer en studierejse til udlandet.

Hvis du går på HHX i Risskov, så kan du forvente en studierejse på ca. 1 uges varighed. Prisen er ca. 5.000 kr.

Går du på HHX i Viby, kan du komme på studietur til Vietnam i 2 uger i 3.g. Prisen er ca. 15.000 kr.

Har du spørgsmål?

Sus Storgaard
Studievejleder, HHX i Risskov
89 36 38 00ve-studvejl@aabc.dk
Morten Jupin Haase
Studievejleder, HHX i Viby
89 36 34 50vi-studvejl@aabc.dk

HHX åbner døre

HHX giver adgang til flere end 200 videregående uddannelser – universiteter, handelshøjskoler og andre videregående uddannelser. Du har også mulighed for at blive selvstændig erhvervsdrivende og iværksætter.

Med et eksamensbevis fra HHX på Aarhus Business College og studieretningen HHX Business Management kan du blandt andet få en karriere som:

Finansiel rådgiver for virksomheder både nationalt og internationalt

  • Erhvervs- eller markedsøkonom
  • Marketingkonsulent

Du kan også arbejde inden for samfundsøkonomi eller international handel

  • Salgsstrategi
  • Udenrigshandel

Tjek her, hvilke videregående uddannelser du får adgang til

Adgangskrav til videregående uddannelse.

Adgangskortet viser de fag og niveauer på de gymnasiale uddannelser, der fungerer som specifikke adgangskrav til videregående uddannelser.

Tjek her, hvad din gymnasiale eksamen giver adgang til.

Optagelse

Hvis du opfylder adgangskravene til HHX-uddannelsen, er der frit optag på Aarhus Handelsgymnasium.

Du kan læse mere om optagelse, adgangskrav og optagelsesprøver ved at klikke her.

Søg ind

Du søger ind via optagelse.dk

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238