Hjælp din teenager videre fra et afslag

Et afslag på ansøgningen til en ungdomsuddannelse kan føles som en rigtig mavepuster. Især hvis man ikke ved, hvad man så skal vende sig imod. Det scenarie kan en række grundskoleelever i Aarhus måske nikke genkendende til netop nu.

Rigtig mange grundskoleelever får i disse uger nemlig tilbudt plads på et andet gymnasium, end det de har søgt som førsteprioritet. En del elever har yderligere ikke haft nogen 2.- eller 3. prioritet på deres ansøgning. De elever skal derfor til at undersøge andre uddannelser nu.

Men hvad gør man som forældre til en elev, der pludselig befinder sig i den situation?

Spørger man psykolog ved Aarhus Business College, Søren Diederichsen, så er det naturligt, at man som forældre kan blive i tvivl om, hvordan man bedst kan hjælpe sin teenager videre. Første skridt at få anerkendt de følelser et afslag vækker hos den unge.

”Som forældre må du anerkende, at børn og teenagere mærker ting kraftigere. Det, der for dig kan føles som en lille ting, fordi du har en bredere referenceramme, føles faktisk hårdt for en teenager. Følelsen er reel. Så begynd med at sætte dig ind i den unges perspektiv. Giv udtryk for, at du kan forstå, at dit barn føler, som det gør, og det er træls. Men husk den rette balance i empatien. Hvis man anskuer balancen som en skala, hvor 1 er ’tør øjnene og løb det væk’, og 10 er, at søbe sig ind i sorgen sammen med barnet, så er den rette balance et sted i midten,” siger Søren Diederichsen.

Hvad gør vi nu, lille du?

Efter anerkendelsesfasen er det tid til at handle. Den unge kan måske ikke selv se nogle alternativer til sit førstevalg – det kan du som voksen. Men også her er det vigtigt, ikke bare at skride direkte til handling, men i stedet bruge tiden på at få spurgt ind til den unges valg og overvejelser i forbindelse med prioriteringen af uddannelse.

Og netop det med at forstå, hvorfor det lige var dén vej, den unge valgte i første omgang, er særlig vigtigt, hvis man skal hjælpe med at finde alternative veje. For nogle unge er beslutningen om ungdomsuddannelse nærmest taget på forhånd og dybt forankret i dem som en form for forudindstilling omkring, at eksempelvis STX eller HHX er den eneste ’rigtige vej’.

Og her kan det være en stor hjælp at få det hele sat i et større perspektiv. Spørg den unge, hvad det er de rigtig gerne vil og undersøg dernæst, om det kun er den ene uddannelse, der kan føre til det, lyder rådet fra Søren Diederichsen, der fremhæver, at han selv eksempelvis er blevet psykolog med en HHX i bagagen.

Det kan også være en god idé at tage kontakt til andre skolers studievejledninger, for at få hjælp til at overskue, hvilke døre de forskellige uddannelser åbner, ligesom det også kan være relevant at kigge på andre veje end en studentereksamen.