Aarhus
Business College
HHX Aarhus HandelsgymnasiumNyhederOpdateret plan for dimission

Opdateret plan for dimission

Skrevet af liro onsdag d. 10. juni 2020

Den traditionsrige afslutning på 3.g bliver ikke, som den plejer. Men vi glæder os til at skabe gode oplevelser sammen.

Dimission

Nu er retningslinjerne for den traditionsrige afslutning på 3.g klar. Vi glæder os til sammen med jer og jeres nærmeste at skabe en god oplevelse.

Alle dimissioner bliver afholdt klassevis med ekstra fokus på hygge og nærvær. Som traditionen byder, holdes der taler, synges en sang og uddeles beviser.

Hver elev må tage max. 3 gæster med til dimissionen. Det er vigtigt, at alle elever og deres nærmeste respekterer og overholder dette.

Til dimissionen vil der være et bord til hver familie i behørig afstand af andre familier. Det er vigtigt, at familien bliver ved sit bord under hele dimissionen for at sikre, at arrangementet lever op til retningslinjerne. Der vil være drikkevarer og snacks ved bordene.

Aarhus Handelsgymnasium Risskov

Den 22. juni

Kl. 09.00 3.a

Kl. 11.00 3.e

Kl. 13.00 3.f

Den 23. juni

Kl. 09.00 3.h

Kl. 11.00 3.i

Kl. 13.00 3.j

Kl. 15.00 3.k

Den 24. juni

Kl. 09.00 3.b

Kl. 11.00 3.c

Kl. 13.00 3.g

Kl. 15.00 3.d

Aarhus Handelsgymnasium Viby

Den 22.juni

Kl. 09.00: 3.a

Kl. 11.00: 3.g

Kl. 13.00: 3.c

Kl. 15.00: 3.h

Den 23. juni:

Kl. 09.00: 3.e

Kl. 11.00: 3.f

Kl. 13.00: 3.d

Kl. 15.00: 3.i

Den 24. juni

Kl. 09.00: 3.j

Kl. 11.00: 3.k

Kl. 13.00: 3.b

Kl. 15.00: 3.l


Vi gør opmærksom på, at arrangementet varer ca. 1 time, og vi beder alle om at komme tidligst 10 minutter før dimissionens start og gå straks ved afslutning, så vi kan gøre klar til det næste arrangement.

Vi følger reglerne

Skolen sørger naturligvis for, at afviklingen af dimissionen lever op til den lovgivning og de retningslinjer, som uddannelsesinstitutioner er underlagt samt de generelle sundhedsfaglige retningslinjer. Skolen sørger eksempelvis for kontinuerlig rengøring dagen igennem samt mulighed for nem adgang til håndhygiejne.

Det er regler og direktiver, som er særligt målrettet institutioner som vores. Man kan derfor ikke sammenligne os direkte med de forhold, der gælder for restauranter, storcentre, parker eller de offentlige forsamlingsbegrænsninger.

Deltagere med symptomer på covid19 må ikke møde op. Vi anbefaler desuden, at personer i risikogruppen bør tage særlige forholdsregler.

Retningslinjer for studenterkørsel

Heldigvis kan I også gennemføre den traditionelle studenterkørsel. I den forbindelse anbefaler skolen, at I følger myndighedernes anbefalinger. Der bør eksempelvis udvises hensyn til familier, der af forskellige årsager ikke ønsker besøg, men til gengæld gerne vil have mulighed for at fejre jer på ruten i løbet af dagen. Vi gør opmærksom på, at studenterkørsel er en privat begivenhed, og at skolen ikke har ansvaret for afviklingen.

Pas godt på hinanden.

Hue-dag

Dato for sidste eksamen er meldt ud på Lectio – og hvis du er forælder, kan du derfor få den individuelle dato at vide af din søn eller datter.

Ekstra håndsprit og strikse regler for forsamling er et vilkår i år, men det skal ikke tage fokus fra fejringen.

Hver elev er velkommen til at tage 4 gæster med, når huen skal på hovedet efter den sidste eksamen – og mange familier møder sædvanligvis op med kage, lidt at drikke og en blomst til studenten.

Studenterne skal fejres lige så fint som altid, men på grund af forsamlingsforbuddet, må vi bede alle familier om at komme tidligst 10 minutter før eksamens afslutning og gå senest 15 minutter efter.

Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt for os at invitere familie og pårørende indenfor på skolen til hue-dag. Derfor er det vigtigt, at forældre og andre pårørende venter i de pavilloner eller telte, som er opstillet udenfor på skolens område.

Handelsgymnasiet sørger både for et bord til alle i behørig afstand af andre familier og for kontinuerlig og grundig rengøring dagen igennem.

Husk at følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer

Det er vigtigt, at gæster på gymnasiet følger Sundhedsstyrelsens råd til at forhindre smittespredning.

Læs mere her.

Ring eller skriv

Vi ved, at hue-dag og dimission er milepæle, som både elever og deres familier har set frem til længe.

På Aarhus Handelsgymnasium vil vi også i år gøre alt, hvad vi kan, for at skabe en festlig ramme om den fejring, som eleverne har fortjent.

Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os.

Med venlig hilsen

Anette Lind, Torben Bisbo, Michael Jensen og Morten Adler Tommerup

Vi glæder os til at fejre studenterne

Anette Lind
Rektor, Viby
8936 3451alin@aabc.dk
Torben Bisbo
Vicerektor, Viby
8936 3452tobi@aabc.dk
Michael Jensen
Rektor, Risskov
8936 3804caje@aabc.dk
Morten Adler Tommerup
Vicerektor, Risskov
2541 3576moto@aabc.dk

Relaterede nyheder


Hverdag, fest og fag på HHX

Hverdag, fest og fag på HHX

Skrevet af liro

Mia er blevet student. Se hendes film fra de sidste to år herunder.

Læs mere
Hurra - 1. og 2.g'erne må komme tilbage i skole!

Hurra - 1. og 2.g'erne må komme tilbage i skole!

Skrevet af liro

Endelig må alle gymnasieelever pakke skoletaskerne og forlade computerskærmen derhjemme.

Læs mere

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238