Aarhus
Business College
HHX Aarhus HandelsgymnasiumNyhederGymnasieelever sælger kantinemad for millioner gennem app

Gymnasieelever sælger kantinemad for millioner gennem app

Skrevet af tinie tirsdag d. 22. juni 2021

Af: Emily Ferm

Der er fart på hos 20-årige Peter Bæch, når han jonglerer mellem eksaminer på Aarhus Handelsgymnasium og en titel som CEO i virksomheden Kanpla. En virksomhed der startede som en skoleopgave i faget ‘innovation’.

Mobilen brummer på bordet. 20-årige Peter Bæch bliver afbrudt i sin eksamenslæsning. Han tager telefonen. Efter opkaldet er endnu en aftale med en vigtig skolekantine i hus. Peter er CEO i startupvirksomheden Kanpla – en digital kantine platform. Lige nu har virksomheden over 150 skoler tilknyttet, og flere er på vej.

Gennem platformen Kanpla bliver der solgt for flere millioner kroner kantinemad hver måned.

Hue og fart på

Snart får Peter huen med det blå bånd på, når han bliver student fra Aarhus Handelsgymnasium Viby. Noget som han i den grad ser frem til.

“Det bliver megafedt at kunne fokusere 100 procent på Kanpla,” siger Peter, som er glad for den fleksibilitet, skolen har givet ham.

“Aarhus Handelsgymnasium har været rigtig gode til at tilbyde fleksibilitet, så jeg har haft mulighed for både at passe skole og samtidig have andre spændende projekter og virksomheden kørende parallelt.”

Selvom mange af studiekammeraterne har planer om rejser udenlands, så har Peter valgt, at al tid og energi skal bruges i Kanpla.

“Vi har lagt et godt fundament, og sælger allerede nu kantinemad for flere millioner kroner om måneden. Og snart får vi også nogle investorer med – og så skal vi bare ud og eksekvere. Både i Danmark og i udlandet,” siger Peter og smiler.

Målet er, at Kanpla skal blive den førende platform inden for digitalisering af kantinebranchen på tværs af hele Europa og USA.

“Det kommer ikke fra den ene dag til den anden. Det er en proces, men vi drømmer stort,” siger Peter.

Kanpla har vundet en pris fra forløbet Accelerace, hvor virksomheden vurderes til at være den næste virksomhed fra forløbet, som først opnår en værdiansættelse på 1 milliard dollars. Derudover har Kanpla været nomineret til EY Entrepreneur of The Year – verdens største entreprenørskabs pris.

 Startede som et skoleprojekt

Idéen bag Kanpla skal findes hos 20-årige Jonas Gøttler, som selv er tidligere elev på Aarhus Handelsgymnasium Viby på Innovationslinjen.

I 2.g skulle eleverne brainstorme på idéer til en bæredygtig forretning med fokus på FN’s Verdensmål. En tur forbi skolens kantine gav Jonas og hans klassekammerater en idé. Borde der bugnede med overskudsmad lå tilbage sidst på dagen.

“Vi tænkte, hvad kunne man gøre i stedet. Kan vi finde på noget, hvor kantinen får en indsigt i, hvad der skal produceres. Til det, kom vi frem til forudbestillinger. Hvis kantinen havde x antal bestillinger, inden dagen begyndte, så kunne man målrette produktionen efter det,” siger Jonas Gøttler.

Jonas og hans klassekammerater gik videre til finalen i entreprenørskabs forløbet ‘Company Programme i København’, hvor idéen fik god feedback fra dommere og mentorerne.

Fra idé til virksomhed

Inden konkurrencen, fik Jonas hevet fat i Peter, som han både kendte fra gymnasiet og fodbold. Her forklarede Jonas idéen bag Kanpla, og spurgte, om Peter ikke ville med på vognen.

“Peter er superkvik og en kompetent fyr. Og han er flink ovenikøbet, så det passede meget godt,” siger Jonas.

Peter sagde ja, og kom med ombord den dag, de valgte at gøre idéen til en virksomhed.

“På daværende tidspunkt havde de ikke rigtigt andet end en idé om at reducere madspild i kantiner med forudbestilling. Så der er sket rigtig meget siden,” siger Peter.

 Redskaber og læring fra HHX 

 Både Peter og Jonas har kunne bruge en masse af den viden og læring, de har fået på HHX til deres opstart og drift af Kanpla.

“F.eks. virksomhedsøkonomi og afsætning – det hjalp jo gevaldigt senere hen at have den grundlæggende forståelse. Mange af de ting vi laver nu er også præsentationer og pitchindex til investorer,” siger Jonas, og Peter tilføjer:

“Vi har også lært om kommunikation ift., hvordan man skriver og taler med samarbejdspartnere både i ind- og udland og store multinationale virksomheder, som vi allerede samarbejder med,” siger Peter, inden han rejser sig og skal videre med dagens gøremål.

Fakta om Kanpla

Virksomheden blev lanceret i januar 2020

Lige nu har Kanpla over 150 skoler tilknyttet i hele landet

Kanpla er en platform som kombinerer forudbestilling og kontantfri betaling. Forældre og elever kan derfor lave ordren aftenen før en skoledag og få leveret deres frokost helt uden at skulle stå i kø.

I dag består Kanpla af Jonas Gøttler, Peter Bæch og Jeppe Uhd, som alle tre har gået på Aarhus Handelsgymnasium. Desuden tæller virksomheden tre unge fyre

Relaterede nyheder


Årets første studenter er sprunget ud

Årets første studenter er sprunget ud

Skrevet af tinie

I dag kl. 9.30 blev de første studenter udklækket på HHX, Aarhus Business College.

Læs mere
Aarhus Business College lancerer nyt, elevdrevet SoMe-hold

Aarhus Business College lancerer nyt, elevdrevet SoMe-hold

Skrevet af tinie

Til august kickstarter Aarhus Business College en ny, elevbåret redaktion inden for sociale medier. SoMe-holdet – som gruppen kommer til at hedde, går på tværs af uddannelserne HHX og EUX Busine...

Læs mere

Aarhus Business College

HHX Aarhus Handelsgymnasium

Vejlby Centervej 50

8240 Risskov

8936 3800

admve@aabc.dk

Viemosevej 1

8260 Viby J

8936 3450

admvi@aabc.dk

CVR: 48 57 06 58

EAN: 5798000554238